Dennis Ravn (født 10. august 1975 i Esbjerg) er en dansk radiovært og reklamespeaker.

Dennis Ravn
Født Dennis Ravn
10. august 1975 (48 år)
Esbjerg, Danmark
Nationalitet Dansk
Højde 1.80
Børn 3
Uddannelse og virke
Beskæftigelse radiovært
reklamespeaker
Kendt for GO'NOVA
Eksterne henvisninger
www.dennisravn.dk

Dennis Ravn har sammen med Mai-Britt Vingsøe og Signe Krarup vundet Prix Radios pris for Bedste morgenshow[1] og Ekstra Bladets Den Gyldne Mikrofon.[2]

Opvækst redigér

Dennis Ravn er født i Esbjerg, men voksede op i BogenseFyn. Han påbegyndte sin radiokarriere som 11-årig, hvor han i 1987 sendte børneradio på Radio Bogense. Efterfølgende valgte han at rejse til Arizona, USA, hvor han gik på radioskole fra 1992-1993.

Karriere redigér

I 1995 blev Dennis Ravn ansat på The Voice i Odense, og i 1996 fik han tildelt sit eget morgenradioshow og arbejdede på stationen i knap fem år.

Sideløbende med radiokarrieren havde Dennis Ravn en tjans som stadionspeaker på fodboldklubben OB's hjemmebanekampe fra 2000 til 2014.

I 2002 blev radiosationen The Voice samlet til én landsdækkende station i København, hvor Dennis Ravn blev hentet tilbage efter et kortere ophold på Skala FM i Kolding. I København agerede han som radiovært med bl.a. eftermiddagsradio og som medvært på radioprogrammet Freak Show. Sideløbende med værtskarrieren producerede Ravn jingler og radio imaging (lydmæssig branding) for radiostationen.

Samme år, 2002, oprettede Dennis Ravn egen virksomhed med fokus på produktion af reklamespeaks til radio, TV, biografer mm.

I februar 2009 skiftede Ravn radiokanal og begyndte at sende morgenradio på NOVA FM og var radiovært på morgenshowet Nova Morgen med først Vicki Berlin og Søren Malling, og siden Thomas Qvortrup og Anja Steensig. Programmet lukkede i 2012.

I 2013 vendte Dennis Ravn tilbage til morgenradio, som radiovært GO'NOVA sammen med Mai-Britt Vingsøe, Producer Kristian og Jojo.

 Radioprogrammer redigér

Titel Kanal År Funktion
Dennis om Morgenen The Voice 1996-1997 Vært
Dennis og Allan om Morgenen The Voice 1997 Vært
Kaos Krew The Voice 1998 Vært
Skala Dream Team Skala FM 2000-2002 Vært
Dennis om Morgenen The Voice 2002-2004 Vært
Freak Show The Voice 2004-2006 Vært
Nova Morgen NOVA 2009-2012 Vært
NOVA på Job NOVA 2012-2013 Vært
GO'NOVA NOVA 2013- Vært og anker

Referencer redigér

  1. ^ "Radiopriser endte både i Monte Carlo og Hobro". dr.dk. 21. september 2013. Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 2015-03-26.
  2. ^ "TV: Morgenfriske værter vinder Den Gyldne Mikrofon". ekstrabladet.dk. 13. september 2014. Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 2015-03-26.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.