Det Socialistiske Arbejdes Helt

sovjetisk orden

Det Socialistiske Arbejdes Helt (russisk: Герой Социалистического Труда, tr. Geroj Sotsialistitjeskogo Truda) var en orden, der blev uddelt i Sovjetunionen. Den blev tildelt for fremragende indsats indenfor erhvervsliv og kultur eller for særlig indsats i statens tjeneste eller offentlig virksomhed. Ærestitlen blev indstiftet 27. december 1938, mens det medfølgende ordenstegn, omtalt som Hammer og Segl-medaljen, blev indført 22. maj 1940 ved beslutning fattet af Den Øverste Sovjets Præsidium. Den blev afskaffet efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

Det Socialistiske Arbejdes Helt
Ordenstegnet for Det Socialistiske Arbejdes Helt
Ordenstegnet for Det Socialistiske Arbejdes Helt
Tildelt af  Sovjetunionen
Type Ærestitel
Berettigelse Sovjetborgere
Tildelt for Fremragende indsats indenfor erhvervsliv og kultur
Status Tildeles ikke længere
Statistik
Etableret 27. december 1938
Først tildelt 20. december 1939
Sidst tildelt 24. december 1991
Tildelt totalt 20.812
  • 105 personer med to titler
Rangorden
Næste (højere) ingen
Næste (lavere) Leninordenen
Lignende Sovjetunionens Helt

Leninordenen blev sædvanligvis også tildelt de som blev udnævnt til Det Socialistiske Arbejdes Helt. Disse kunne også blive hædret med en byste opsat i hjembyen.

Inddeling

redigér

Ordenen bestod af en enkelt klasse.

Insignier

redigér

Ordenstegnet for udmærkelsen Det Socialistiske Arbejdes Helt bestod af en femtakket, mangesidet, guldstjerne med hammer og segl i midten. Stjernen var ophængt i et rødt bånd. Bagsiden af stjernen bærer ordenens navn. Ordenstegnet ligner det, der blev tildelt, de som blev udnævnt til Sovjetunionens Helt, men for denne orden mangler symbolet midt i stjernen. Begge insignier gør brug af stjernen, et udbredt motiv i sovjetisk symbolik, som også var at finde i Sovjetunionens flag. Ordensbåndets farve har sit ophav i arbejderbevægelsens og socialismens røde flag.

Tildeling

redigér

Udmærkelsen Det Socialistiske Arbejdes Helt blev tildelt enkeltpersoner for fremragende indsats i arbejds- og kulturlivet. Den kunne tildeles samme modtager gentagene gange. Ved ordenens ophævelse i 1991 var antallet af tildelinger kommet op i 19.000.

Notable modtagere

redigér

Litteratur

redigér
  • Poul Ohm Hieronymussen og Jørgen Lundø: Europæiske ordner i farver, København: Politikens forlag, 1966.

Eksterne henvisninger

redigér