Åbn hovedmenuen

Sir Dirk Bogarde, egentlig Derek Jules Gaspard Ulric Niven van den Bogaerde, (født 28. marts 1921 i Hampstead, London, England, død 8. maj 1999 i Chelsea, London, England) var en britisk filmskuespiller.

Dirk Bogarde Hallmark Hall of Fame.JPG
Personlig information
Født Derek Jules Gaspard Ulric Niven van den BogaerdeRediger på Wikidata
28. marts 1921Rediger på Wikidata
West Hampstead, StorbritannienRediger på Wikidata
Død 8. maj 1999 (78 år)Rediger på Wikidata
Chelsea, StorbritannienRediger på Wikidata
Dødsårsag HjerteanfaldRediger på Wikidata
Nationalitet StorbritannienRediger på Wikidata
Uddannelses­sted Chelsea College of Art and DesignRediger på Wikidata
Beskæftigelse Filmskuespiller, selvbiograf, journalist, teaterskuespiller, manuskriptforfatter, oversætter, skuespiller, skribent, romanforfatterRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Chevalier des Arts et des Lettres‎
Kommandør for Kunst- og LitteraturRediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Dirk Bogardes hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Bogarde med Jane Birkin ved filmfestivalen i Cannes (1990)

Efter kunststudier teaterdebuterede han i 1939, og filmdebuterede i 1947. På film spillede han til at begynde med unge på kant med loven, som i The Blue Lamp (Den blå lygte, 1950) og Hunted (Jaget, 1952), og blev derefter publikums idol med komedien Doctor in the House (Lille doktor, hvad nu?, 1954) med opfølgere. Bogarde var en af 1960'ernes centrale karakterskuespillere, med gennemtænkte og fint udførte roller, bl.a. i The Servant (Snylteren, 1963), King & Country (For konge og fædreland, 1964), Modesty Blaise (1966) og Accident (Ulykkesnatten, 1967), alle i instruktion af Joseph Losey. Han fik stor opmærksomhed for rollen som Gustav von Aschenbach i Luchino Viscontis Thomas Mann-filmatisering Morte a Venezia (Døden i Venedig, 1971), og spillede bærende roller i Liliana Cavanis Il Portiere di notte (Natportieren, 1974), Alain Resnais' Providence (1977) og – efter en periode med få roller – Bertrand Taverniers Daddy Nostalgie (1990) mod Jane Birkin.

Eksterne henvisningerRediger