Diskussion:Christopher Arzrouni

Ligegyldigheder redigér

En IP-bruger har slettet afsnittet om, at CA har skrevet et læserbrev om Pinochet, hvor han efter nogles opfattelse ikke har i tilstrækkeligt omfang har udtrykt de rituelle besværgelser, hvilken sletning er tilbageført af en patruljant med bemærkning om, at man så i stedet kan gøre afsnittet mindre dominerende, hvorefter afsnittet kom til at stå uden oplysning om, at CA vist alligevel var kommet med nogle af de rituelle besværgelser alligevel. Det blev det blot værre af, hvorfor jeg har ført det tilbage til det oprindelige. Efter min opfattelse er det imidlertid en komplet overflødig oplysning, der alene er medtaget for at kompromittere personen. Pugilist (diskussion) 9. okt 2014, 15:19 (CEST)

Det er jo en kontroversiel mening som CA fremfører og derfor er den ikke ligegyldig. Jeg kan ikke se hvordan han kan blive kompromitteret af en artikel han selv har skrevet. Savfisk (diskussion) 9. okt 2014, 15:50 (CEST)
Biografierne fyldes hurtigt op med "sager" og enkeltstående udtalelser, der af nogle (pudsigt nok undtagelsesfrit af personer, der har en eller anden form for antipati for den biograferede) anses at være meget væsentlige. Ofte er argumentet det, som du anfører ovenfor. Vi bør være ret kritiske overfor den slags, og de konkrete "sager" eller udtalelseer er som regel fløjtende ligegyldig. Din konkrete redigering, hvor du fjerner forsøget på at sætte den konkrete udtalelse i en kontekst, var ingen forbedring. Pugilist (diskussion) 9. okt 2014, 16:14 (CEST)
Tilbage til siden »Christopher Arzrouni«.