Christopher Arzrouni

Christopher Philippe Arzrouni (født 11. september 1967 i Hvidovre[1]) er en dansk skribent og debattør, samt politisk rådgiver. Han er en forkæmper for en fri markedsøkonomi. Han er gennemført liberalist.[hvordan?][kilde mangler]

Christopher Arzrouni
Født Christopher Philippe Arzrouni
11. september 1967 (52 år)
Hvidovre, Danmark
Nationalitet Danmark Dansk
Religion Kristen
Politisk tilhørsforhold Liberalist

Arzrouni er søn af en dansk mor og en schweizisk-armensk far og er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Arzrouni var 1992-94 fuldmægtig i Finansministeriet og 1995-96 ansat i Venstres politisk-økonomiske sekretariat. I 1996-2004 bestred han forskellige stillinger i Dansk Industri. I 2004-05 var han en af redaktørerneWeekendavisen. Fra 2005 var han særlig rådgiver for socialministeren og senere fødevareministeren, fra 2011 til 2015 var han debatredaktør og lederskribent på Dagbladet Børsen, og i juli 2015 blev han ansat som særlig rådgiver for udenrigsminister Kristian Jensen. Han fortsatte som særlig rådgiver for Kristian Jensen, da denne blev finansminister i november 2016. Han har været bestyrelsesmedlem i den borgerligt-liberale tænketank CEPOS. Han har tillige været aktiv i og skribent for tænketanken Libertas.

I den bredere offentlighed blev han kendt for at have hjulpet statsminister Anders Fogh Rasmussens daværende særlige rådgiver Michael Kristiansen med et udkast til statsministerens nytårstale ved indgangen til 2004. Det blev almindeligt kendt, da talen blev sendt ud til journalister i et word-dokument, hvor Arzrouni stod som opretter af dokumentet.[2]

I 2005 udgav han debatbogen Helt uforsvarligt, der blandt andet debatterer liberalismen. I bogen forsvares kontroversielle emner som for eksempel organhandel, fri narko, ret til at bære våben, bordeldrift, pengeafpresning, insiderhandel, handel med truede dyrearter og med forurening. Men også emner, der normalt ikke forbindes med højrefløjen, forsvares, heriblandt Christiania.

Den 11. oktober 2010 skrev Christopher Arzrouni et indlæg i Jyllands-Posten, hvor han argumenterede for at den chilenske diktator Augusto Pinochet har fået et alt for dårligt ry, og at militærdiktaturet i Chile (1973-1990) ikke var totalitært. I indlægget skrev han bl.a.: "Pinochet var ikke totalitær, hans befolkning fik det bedre, og han afgav magten frivilligt"[3]. Denne artikel er af politiske modstandere blevet tolket sådan at Arzrouni har "renvasket Chiles gamle diktator"[4], men dog skriver Arzrouni i samme artikel at: "Pinochet var bestemt en slem karl med blod på hænderne. Og den dag i dag mener jeg, at han slap alt for nådigt ud af denne verden."[3]

Arzrouni var fra 2014-15 medlem af Det Etiske Råd.[5]

Plagiat-sagRediger

I juni 2008 blev Arzrouni grebet i at have kopieret store dele af en anmeldelse af Naomi Kleins bog Chokdoktrinen i Weekendavisen. Arzrouni havde skrevet dele af anmeldelsen af fra den svenske anmelder Johan Norberg. Konfronteret med afskriften af Information erkendte Arzrouni lighederne, og opfordrede alle til at skrotte anmeldelsen. [6]

BibliografiRediger

ReferencerRediger

  1. ^ altinget.dk - person - Christopher Arzrouni
  2. ^ Fjern de digitale fingeraftryk fra dine dokumenter, Comon
  3. ^ a b Christopher Arzrouni (10. oktober 2010). "Mod strømmen: Blå lejesvende". Jyllands-Posten. Hentet 20. oktober 2010. 
  4. ^ Søren Hviid Pedersen: "Danmarks liberale svar på Gøg og Gokke", Berlingske, 27. november 2013
  5. ^ Camilla Kamstrup (7. juli 2015). "Christopher Arzrouni stopper i Det Etiske Råd". Altinget.dk. Hentet 26. august 2015. 
  6. ^ Christopher Arzrouni plagierer amerikansk anmeldelse

Eksterne henvisningerRediger

 Stub
Denne biografi om en dansker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
 
 Artiklen om Christopher Arzrouni kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.