Diskussion:Danmarks historie (1814-1848)
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Guldalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af guldalder-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
 GA
|
Denne artikel er blevet vurderet til Klasse GA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
|
|
Artiklen Danmarks historie (1814-1848) er en god artikel. Det vil sige at den har gennemgået en proces og bliver anset som værende god som kundskabskilde og inspiration til andre artikler. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først. |
 |
Artiklen Danmarks historie (1814-1848) har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 28, 2009. |
 Huskeliste for Danmarks historie (1814-1848):
|
rediger · historik · overvåg · opdater |
|---|---|
 | WikiProjekt Denne artikel er en del af AA-TaskForce Danmarks historie, et forsøg på at koordinere udbyggelsen af artikler om Danmarks historie på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. |
|
Denne artikel har følgende udmærkelser og/eller nomineringer i forskellige projekter og portaler på den danske Wikipedia:
|
forelog redigér
forelå er korrekt, men ganske overflødigt. Foreligger der ikke en fejl, når denne artikel fortsat fremhæves? Nu videre til Casinomødet!
Case (Skrev 77.215.89.49 (diskussion • bidrag) 10. okt 2009, 21:21. Husk at signere dine indlæg.)
Tavshed redigér
Ikke et ord om bondecirkulæret af 1845! Kan det være rigtigt?--Rmir2 31. dec 2009, 10:45 (CET)
- Så er du vel mand for at skrive om det? ;) --Thomas 31. dec 2009, 15:27 (CET)
Jeg har prøvet, forhåbentlig passer det i stilen til denne artikel. Emnerne folkemøder og bondecirkulærer fortjener utvivlsomt en mere grundig behandling end mit spæde bidrag.--Rmir2 1. jan 2010, 09:33 (CET)
Ikke alle brød med Danmark redigér
Ikke alle i hertugdømmerne ønskede et brud med Danmark. Ifølge undervisningsministeriet forblev cirka 200.000 dansksindede i Slesvig efter den dansk-tyske krig (kilde). Også i den slesvigske stænderforsamling, som repræsenterede kun en lille del af befolkningen (jeg mener det var kun 2,8%) og som ellers var overvejende tysksindet, fandtes dansksindede repræsentanter som f.x. Peter Hiort Lorenzen. Borgerskabet i Flensborg var for en stor del helstatstilhængere. Også Uwe-Jens Lornsens modstander Christian Paulsen kom fra Flensborg. Jeg kunne derudover også godt tænke mig, at mange i Slesvig var hverken særlig tysk- eller dansk-orienteret, men bare ville leve i fred. Det var altså ikke hertugdømmerne i helhed, som ønskede et brud med Danmark eller Helstaten. Det var den tysk-nationalliberale bevægelse og en del af adelen i selve hertugdømmerne, vh, --Kuddel 6. sep 2010, 10:08 (CEST)
- Ikke alle i Folketinget stemte for Irak- og Afganistankrigene, men det er stadig Danmark og ikke partier/dele af befolkningen der er med i krigene. --Thomas 7. sep 2010, 01:27 (CEST)
- Spørgsmålet er altså, hvem regerede hertugdømmerne i statsretlig forstand. Var det den danske konge som hertug af Slesvig og Holsten eller den nyoprettede provisoriske regering i Kiel? Jeg synes, at svaret er ikke helt så enkelt. Borgerkrigen (hvor borgere fra hertugdømmerne stod mod hinanden) handlede just om det. Jeg mener i hvert fald, at det er mere præcise at skrive tysksindede eller tyske nationalliberale eller lignende i stedet for hertugdømmerne for at undgå misforståelser. venlig hilsen, --Kuddel 7. sep 2010, 08:40 (CEST)
- Tysksindede eller tyske nationalliberale er heller ikke optimalt efter min mening. For deri ligger en antydning af ønske om tilknytning til de tyske stater, mens det overordnede mål for de fleste simpelthen var selvbestemmelse og uafhængighed, og det gjaldt også selvbestemmelse og uafhængighed af Preussen. --Saddhiyama 7. sep 2010, 11:23 (CEST)
- Spørgsmålet er altså, hvem regerede hertugdømmerne i statsretlig forstand. Var det den danske konge som hertug af Slesvig og Holsten eller den nyoprettede provisoriske regering i Kiel? Jeg synes, at svaret er ikke helt så enkelt. Borgerkrigen (hvor borgere fra hertugdømmerne stod mod hinanden) handlede just om det. Jeg mener i hvert fald, at det er mere præcise at skrive tysksindede eller tyske nationalliberale eller lignende i stedet for hertugdømmerne for at undgå misforståelser. venlig hilsen, --Kuddel 7. sep 2010, 08:40 (CEST)
- Den slesvig-holstenske bevægelse ønskede ikke kun en sammenslutning af Slesvig og Holsten, men også optagelse af et forenet Slesvig-Holsten i Det Tyske Forbund og dermed en bevidst tilknytning til Tyskland (se her og her). Deri blev de også støttet af Preussen. Men, du har ret i at målet ikke var at blive en preussisk provins uden suverænitet (som det senere skete). Måske er slesvig-holstenerne et præcisere udtryk? venlig hilsen, --Kuddel 7. sep 2010, 13:15 (CEST)