Portal:Danmarks historie

Denne projektside holdes ikke længere opdateret, og bibeholdes først og fremmest af historiske årsager.
Yderligere information findes på diskussionssiden eller i historikken.
Redigér  

Danmarks historie-portalen

Siden slutningen af sidste istid for omkring 12.000 år siden har det område, man i dag kender som Danmark, med sikkerhed været beboet af mennesker. Først fra omkring 500 e.kr. begyndte folket danerne så småt at optræde i skriftlige kilder, bl.a. af Jordanes og Procopius. Med kristningen af danerne omkring år 960 blev det klart, at der eksisterede en kongemagt i Skandinavien, som beherskede omtrent det nuværende danske område. Dronning Margrethe 2. kan føre sin slægt helt tilbage til kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand fra denne tid, hvilket gør det danske kongehus til et af de ældste eksisterende i verden.

Danmarks historie har især været påvirket af landets geografiske placering ved søvejem mellem Nordsøen og Østersøen. Det indebar, at landet lå midt mellem Sverige og Tyskland og dermed i centrum for disse landes indbyrdes kamp om overherredømmet i Østersøen. Med Sverige havde man en lang kamp om herredømmet over Skåne og Norge, og med Hanseforbundet, tyske fyrster og hertuger kæmpede man i lang tid om hertugdømmerne Slesvig (dansk len) og Holsten (tysk len). Danmark har igennem størstedelen af de sidste tusinde år ofte været i konflikt med Sverige og de tyske og gottorpske fyrster omkring disse landområder. Konflikter, som Danmark endte med at tabe, med afgivelsen af først Skåne til Sverige, siden også Norge, og med afståelsen af Slesvig og Holsten til det tyske rige. Ved afståelsen af Norge i 1814 beholdt Danmark de tidligere norske provinser Færøerne, Grønland og Island. Nordslesvig kom tilbage ved genforeningen 1920 efter en folkeafstemning, mens Island erklærede sig som selvstændigt land i 1944.

Redigér  

Bidrag

Du kan bidrage til at gøre historiedækningen endnu bedre ved at:

Tilmeld dig gerne som bidragyder ved at føje dit navn til deltagerlisten på historieportalen.

Redigér  

Projekter

Der findes også et projekt til forbedring af artiklerne om Danmarks historie. Se mere på projektsiden.

Redigér  

Hovedartikler

Redigér  

Lovende artikler

Redigér  

Gode artikler

Redigér  

Fremragende artikler

Wikipedia:Fremragende artikler
Redigér  

Udvalgt artikel

Balders Død, malet af C.W. Eckersberg i 1817
Balders Død, malet af C.W. Eckersberg i 1817

Den danske guldalder eller Københavnerskolen er betegnelser på en periode i dansk - og især københavnsk - kunst- og kulturliv fra ca. 1800 til ca. 1850. Begyndelsen sættes sædvanligvis til sammenfaldet af to begivenheder, nemlig: Heinrich Steffens hjemkomst efter sin dannelsesrejse og hans foredrag om turen og Guldhornstyveriet. Slutningen af perioden sættes almindeligvis til 1848/50 da flere at de betydeligste kunstnere enten døde eller holdt op med at udøve deres kunst. Endvidere fandt andre vigtige begivenheder sted i disse år: den enevældige kongemagts fald, vedtagelsen af Grundloven i 1849, koleraudbruddet i København i 1853 og "voldenes fald", det vil sige at København nu kunne udvide sig uden for den indre by.

Det danske kulturelle liv havde en blomstringsperiode specielt inden for litteratur og billedkunst under den danske guldalder, som nok er mest kendt for sine billedkunstnere, med C.W. Eckersberg som frontfigur; men andre grene af kulturlivet kan regnes med: fysikeren H.C. Ørsted, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, digteren Adam Oehlenschläger, filosoffen Søren Kierkegaard, komponisten C.E.F. Weyse – disse og mange flere var en del af personkredsen i den danske guldalder.

Guldalder-begrebet stammer fra slutningen 1800-tallet hvor litteraturforskere og kunsthisorikere begyndte at beskrive epokens historie. I 1890 brugte Valdemar Vedel i en doktorafhandling med titlen Studier over Guldalderen i dansk Digtning for første gang begrebet guldalder om tiden fra 1800 til 1850, og Vilhelm Andersen tillægger Henrich Steffens at være årsagen til Guldalderens start i disputatsen Guldhornene. Et Bidrag til den danske Romantiks Historie fra 1896. Det var for forskerne indlysende at der her var tale om et af de rigeste afsnit i dansk kulturhistorie.

Redigér  

Udvalgt historiebillede

Dansk skibsflag fra Erik af Pommerns regeringstid.

Redigér  

Kategorier