Diskussion:Finansloven

Vedrørende budget 2011 er der en tabelfejl. Udgifter og indtægter må være byttet om.Ramloser 9. nov 2010, 12:39 (CET)

Jeg vil anbefale, at man dropper vendingen "Finansloven er populært sagt Danmarks husholdningsbudget". En finanslov kan og bør ikke sammenlignes med et husholdningsbudget, idet en sådan sammenligning reducere kompleksiteten af samfundsøkonomien. Eksempelvis kan en husstand ikke trykke penge eller øge pengemængden. Det kan en stat også gennem sin finanslov ved eksempelvis at sende flere penge i omløb gennem anlægsprojekter. Det er det, der kaldes for ekspansiv finanspolitik. --Kimse84 (diskussion) 26. nov 2013, 14:02 (CET) 26. nov 2013, 14:02 (CET)
Giver --Kimse84 fuldstændig ret og tilføjer, at artiklen ikke særlig god, især taget i betragtning, at finansloven er den ifølge parlamentarisk skik i dette land mest afgørende- hvis den ikke vedtages skal regeringen gå af eller udskrive valg. I depressionen over denne kendsgerning søgte jeg på 20 tilfældige artikler på forsiden. 14! var stubbe og kun to var nogenlunde op til encyklopædisk standard. Skandaløst! Jeg har godt nok investeret mange 1000 timer i dette projekt, og alligevel er helhedsindtrykket meget negativt.--Ramloser (diskussion) 27. nov 2013, 00:23 (CET)
I betragtning af at husholdningsbudget-vinklen er voldsomt udbredt, bør vi ikke droppe den, men snarere sætte den i perspektiv og beskrive de nævnte forskelle. Hvad de andre forsideartikler angår, bør problemet nok diskuteres på Diskussion:Forside, så flere kommer med i diskussionen. --Palnatoke (diskussion) 27. nov 2013, 06:22 (CET)
Til --Palnatoke. Du har naturligvis ret. Hvad denne artikel angår savner jeg især nogle flere henvisninger. Efter at have læst den engelske om "Finance Act" må det dog erkendes, at der heller ikke på engelsk er en tilfredsstillende "budgetartikel". Nogle mangler kunne afhjælpes, hvis der knyttedes artikler om hvert enkelt budgetår til hovedartiklen, men det er naturligvis uoverkommeligt at tage hele historien med, så man kunne vel starte med finanslovene siden 2010.--Ramloser (diskussion) 27. nov 2013, 10:26 (CET)

Forslag om at slette tabel redigér

Jeg vil foreslå, at man fjerner tabellen i det nuværende afsnit "Indhold af finansloven", som ikke er blevet opdateret siden 2012 og af samme grund har stået med en forældet-skabelon siden 2015. Det er erfaringsmæssigt generelt et problem at få opdateret sådanne tabeller i vores artikler regelmæssigt, og jeg tror ikke, at dawp's styrke ligger i at levere den slags systematiske historiske data. De er primært til gavn for specialister, som formodentlig vil finde mere primære kilder til dem. I stedet kan man erstatte tabellen med en beskrivelse af Finanslovsdatabasen, som er et redskab, Finansministeriet stiller til rådighed for, at man kan finde lignende resultater direkte på ministeriets hjemmeside. --Økonom (diskussion) 3. okt 2019, 18:18 (CEST)

Jeg er enig. —Biscuit-in-Chief :-) (Tal pænt • Bidrag) 3. okt 2019, 18:40 (CEST)
Tilbage til siden »Finansloven«.