Diskussion:Konservatisme

Palnatoke: Hvad er det du mener der er POV i den indkapslede sektion? Var det ikke bedre at redigere det til så det passer i stedet? --Ronin

Hermed gjort. --Palnatoke 22. apr 2005 kl. 07:28 (CEST)

Jeg synes godt om det du har skrevet, men jeg savner stadig en forklaring på hvorfor det er forkert at bruge reaktionær og konservativ i flæng. Det gjorde det oprindelige afsnit fint!! --Ronin 22. apr 2005 kl. 12:16 (CEST)

---

Uddybende forklaring?

"Konservatismen indeholder således en modstand imod utopier (idealsamfund som folk har tænkt sig frem til), hvorimod den konservative ønsker en udvikling baseret på det erfaringen kan lære os."

Så hvis erfaringen lærer os at den private ejendomsret ikke fungerer tilfredsstillende, er det konservativt at afskaffe ejendomsretten i et roligt tempo? Vi mangler vist noget mere om konservatismens indhold. --Palnatoke 3. maj 2005 kl. 00:15 (CEST)

Hvis erfaringen viser at noget fungerer bedre end ejendomsretten. Ja, så er det konservativt at afskaffe ejendomsretten gradvist til fordel for dette alternativ. --Ronin 30. maj 2005 kl. 16:27 (CEST)

Hvem er det lige, der skal erfare dette? Hvem er dette "vi"? --Palnatoke 1. aug 2005 kl. 07:41 (CEST)

Det er samfundet R. Klöcker 27. jul 2007, 20:28 (CEST)

Jeg har altså slettet det afsnit med forvekslingen med reaktionære. Det virker irrelevant, og forpludrer konservatismen, der ikke er reaktionær. Det fremgår ikke tydeligt. (Skrev 80.197.180.114 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Meninger

Jeg synes ærligtalt der er alt for mange meninger blandet ind i teksten.(Skrev 77.213.96.86 (diskussion • bidrag) 25. jan 2009, 21:06. Husk at signere dine indlæg.)

Hvis der er noget konkret du ønsker ændret, kan du skrive det, eller, bedre endnu, selv rette det på siden. --Pred (diskussion) 25. jan 2009, 21:12 (CET)

Kommentar til Oleryhlolsson

Jeg mener som sådan at et afsnit om "Konservatismens psykologi" kan være på sin plads, men anderkender også at der er andet som er vigtigere at prioritere. Dette skal derfor primært være en kommentar til monarkiet. Det er helt korrekt at lande såsom USA, Schweiz, Ungarn m.flr. kan betragtes som konservative uden at være monarkier. Betyder det at konservatismen ikke nærer en forkærlighed for monarkier? Nej, ingenlunde. I Ungarn blev monarkiet afskaffet af Sovietunionen og i Frankrig stik imod de reaktionæres ønske. Ja, konservatismens nok mest centrale bog 'Tanker om den franske Revolution' er jo i høj grad en kritik af afskaffelsen af det franske monarki. At konservatismen – om ikke andet i en skandinavisk tradition – hænger uløsligt sammen med et forsvar for monarkiet som institution og fælles referanncepunkt, er uden for enhver tvivl. Det er ej heller tilfældigt at det er Gud, konge og fædreland, der kendes som konservativ parole i Danmark. Jeg kan sagtens erklærer mig enig i at afsnittet havde sine fejl og mangler. Dem vil jeg rette op på, da monarkiet selvfølgelig skal nævnes som en central instution.--Marginataen (diskussion) 14. mar. 2022, 19:40 (CET)

Fint, klø på - det forekommer mig en anelse, at den svenske artikel om konservatisme strækker en del udsagn længere, end logikken kan holde, eller end der absolut kildemæssig dækning for. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 14. mar. 2022, 19:48 (CET)

Ja, pudsigt nok er de tre skandinaviske kongedømmer de eneste tre større europæiske stater, der aldrig har haft en republikansk styrform i løbet af deres historie. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 14. mar. 2022, 19:52 (CET)

Opstramning af kilder og en mere alment genkendelig fremstilling

Jeg synes, at artiklen bør gennemgå en revision af indhold og kilder, bl.a. fordi den i dag ikke lever op til retningslinjerne i Wikipedia:Verificerbarhed. En væsentlig del af dens udsagn har ikke nogen kilde, og en del af de kilder, der er, er primærkilder i form af debatindlæg, udsagn fra politiske partier, personlige vurderinger o.l., som heller ikke er accepterede kilder ifølge WP:V.

Politiske ideologier er som udgangspunkt noget, der kan vække meget debat og altså kan opfattes som kontroversielt, og derfor er det rimeligt, at kravene til kilder og fremstilling er særligt høje. I nogle andre tilfælde, hvor man vil redigere en artikel, er der kun lidet kildemateriale om et emne, f.eks. fordi det er meget nyt, og så kan det være svært at finde pålidelige kilder; men en ærværdig ideologi som denne er yderst velbeskrevet i tusinder af tekster, så her bør man sætte en højere standard for, hvilke kilder der lægges til grund. Også fordi der findes mange varianter af konservatisme, og artiklen bør ikke have slagside i forhold til disse, hvilket netop ofte bliver tilfældet, hvis kildematerialet i høj grad er debatindlæg fra engagerede konservative enkeltpersoner, som artiklen p.t. bærer præg af. Indholdet bør i stedet bygge på anerkendte opsummerende kilder som andre encyklopædier og almindeligt accepterede opslagsværker og lærebøger om politisk filosofi mv. Blandt de nuværende kilder virker Stanford Encyclopedia of Philosophy og Den Store Danske som gode eksempler på sådanne anerkendte kilder, men en stor del af de øvrige falder igennem. Til gengæld vil man kunne bygge på artikler fra f.eks. Encyclopædia Britannica, Store Norske Leksikon og det nok nyeste ambitiøse danske idehistoriske opslagsværk, Gyldendals Tankens Magt, der har en udmærket fremstilling af konservatismen som idepolitisk strømning.

Med hensyn til indholdet mener jeg, der er forskellige mangler. Således minder afsnittet "Intellektuelle udgangspunkter" i øjeblikket på nogle punkter om førstehåndsforskning. Omvendt savner jeg, at artiklen mere indgående beskriver blandt andet konservatismens forhold til staten, som er et af de vigtige særkendetegn, som adskiller den fra en af de andre store ideologier liberalismen, og som normalt spiller en fremtrædende rolle i beskrivelser af konservatismen som ideologi. Økonom (diskussion) 23. jun. 2022, 16:02 (CEST)

Personligt har jeg mest fulgt med i artiklens udvikling på 'sidelinjen', og prøvet at tilpasse eller afstemme den, hvis andre indlæg blev for vidtløftige, 'skæve' eller kildefattige. Jeg har ikke følt, jeg havde tid til at gå ind i nærmere at læse op på de fagværker, der måtte være om emnet. Jeg ved ikke, om det er et tilfælde, hvis denne artikel virker kildemæssigt 'svag' eller 'skæv' - der kunne måske også tænkes at være lidt med, at konservatismen generelt beskrives på en lidt anden måde end de andre "ideologier", netop fordi den af mange ikke helt opfattes som en egentlig ideologi, men mere som du også udtrykker det som en "idepolitisk strømning"? Ole Ryhl Olsson (diskussion) 23. jun. 2022, 16:16 (CEST)

Det kan godt være, at konservatismen ikke opfattes helt på samme måde som de andre politiske hovedstrømninger. Men den er i øvrigt ikke ene om at have kildeproblemer, artiklen om socialisme ser fx ud til at være mindst lige så slem. Jeg blev specielt opmærksom på konservatisme-artiklen, fordi den har været genstand for en ret kraftig omredigering de seneste måneder, hvor der udover de nævnte problemer potentielt også er et element af selvpromovering i de indskrevne kilder. I øvrigt er jeg indstillet på selv at bruge noget af den kommende tid på at læse op på nogle af de kilder, jeg har nævnt, og anvende dem som grundlag for en mere sammenhængende wikipediatekst. Men inden jeg gør det, ville jeg gerne her lufte mine tanker om artiklen for at høre stemningen hos andre brugere med et forhold til artiklen. Jeg tænker, at der er behov for ret omfattende omskrivninger. Økonom (diskussion) 23. jun. 2022, 19:10 (CEST)

Jeg lærte og læste om konservatisme tilbage i 1980'erne, men har ikke beskæftiget mig specielt meget med det som politisk idéstrømning betragtet siden.

Min tilbageholdendehed ved at kaste mig over et emne som "politisk ideologi" er den enorme mængde litteratur, der er om emnet/emnerne, og fordi det er politisk, de mange forskellige syn, der er på det. Det kan nemt blive en 'uoverskuelig' stor mængde litteratur, man kan komme til at sidde med, hvis man går systematisk til værks.

Jeg forsøgte at søge lidt i Det Kongelige Biblioteks titelkatalog, og kom 'på et øjeblik' op med følgende udvalg af litteratur der gav udslag på enten konservatisme(n) eller nationalkonservatisme(n) (socialkonservatisme og liberalkonservatisme gav ikke noget videre).

BØGER:

Konservatisme, Harald Nielsen, 1925

Konservatismen i dag - og imorgen : Tale ved det Konservative Folkepartis Repræsentantskabsmøde den 29. april 1938, J. Christmas Møller

Konservatismen i Danmark : et rids af de konservative partigruppers udvikling gennem de sidste 100 år, Kjeld Winding, 1946

De politiske Ideer og Partierne, Hans Bølling, 1947

Konservatismen fra Hume til idag, Lars Roar Langslet, 1965

Synspunkter i konservatismen : en antologi, Per Stig Møller, 1968

Konservatismen, vælgerne og velfærdsstaten : om nykonservatismens nært forestående død, Jørgen Goul Andersen, 1985

Det borgerlige gennembrud : en debatbog om konservatismen og fremtiden, Jesper Fabricius & Jens Heimburger, 1991

De politiske ideers historie : fra Platon til kommunismens fald, Sven-Eric Liedman, 2000

Forandre for at bevare? : tanker om konservatisme, Anders Ehlers Dam, 2003

Mellem fortid og fremtid - en konservativ debat, Ditlev Tamm, 2003

Blivende værdier : konservativ kulturkritik og kulturkamp, Kasper Støvring, 2004

11 konservative tænkere, Rasmus Fonnesbæk Andersen (ed); Henrik Gade Jensen (ed); Rasmus Fonnesbæk Andersen (Redaktør); Henrik Gade Jensen (Redaktør), 2009; 1. udgave

Klassisk og moderne politisk teori, Lars Bo Kaspersen red & Jørn Loftager red, 2009

Konservatisme, Henrik Syse (Redaktør); Torbjørn Røe Isaksen (Redaktør), 2011 [NORSK]

Konservatisme og kulturkamp : det radikale stormløb i kulturkampen i Danmark i sidste trediedel af 1800-tallet og konservatismens svar, Jon A P Gissel, 2014; 1. oplag

Konservatisme i mellemkrigstiden, Christian Egander Skov, 2016

Konservative 2.0 : en nation, som fungerer for alle : en opdateret forståelse af konservatismen i lyset fra det 21. århundredes Danmark, Kåre Grønbæk, 2017; 1. udgave. 1. oplag

Edmund Burke: Konservatismens profet, Claus Bryld, 2018

Identitær : en rejse ind i Europas nye højre, Rasmus Hage Dalland (Forfatter); Rasmus Hage Dalland; Claus Hage edt; Claus Hage (Redaktør), 2019; 1. udgave

Fascister i fåreklæder?, Mathias Hee Pedersen (Forfatter); Mathias Hee Pedersen; Anne Sofie Christensen-Dalsgaard (Redaktør); Nicoline Haas (Illustrator), 2021; 1. udgave.

[På omslaget: Den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede. Grundig undersøgelse af Det Nye Højre og den identitære bevægelses idéer og idéhistoriske fundament. For læsere med interesse for nyere højreorienterede strømninger i europæisk politik.]

SPECIALE:

Det nationalkonservative felt - En specialeafhandling om opbygningen af det danske nationalkonservative felt, Stine Bøgelund Elbinger Kjærgaard, 2014

ARTIKEL:

"Derfor er historien autoritet - Alfred Bindslevs fortælling om dansk konservatisme", Christian Houlberg Skov, Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 2018-03-09 (60), p.94-105 [PEER REVIEWED TIDSSKRIFT]

Jeg ved ikke, om dette vil kunne være til hjælp for nogle hen ad vejen? Ole Ryhl Olsson (diskussion) 24. jun. 2022, 17:28 (CEST)

Tak for den imponerende inspirationsliste til litteratur. Ja, mængden af potentielle kilder er godt nok uoverskueligt stor, udfordringen er først og fremmest at udvælge de mest centrale. Jeg tænker, at i denne artikel bliver retningslinjen om primær-, sekundær- og tertiærkilder fra WP:V en særlig relevant rettesnor: Hvor tæt er kilden på oplysningen? Er det en primærkilde? (altså en kilde der viderebringer oplysninger om sig selv eller ting forfatteren selv har oplevet, undersøgt eller udtænkt) Eller er det en sekundærkilde? (altså en kilde der indeholder subjektive betragtninger og analyser af en eller flere primærkilder) eller er det en tertiær kilde (altså en der sammenfatter oplysninger fra flere primær- eller sekundærkilder)? Wikipedias artikler bør selv være tertiære kilder og bør derfor ikke baseres på primærkilder, såsom direkte vidnesbyrd eller artikler der præsenterer nye forskningsresultater. Derimod bør artiklerne især bygge på sekundærkilder som opsummeres, og desuden eventuelt på andre tertiære kilder. Derfor tænker jeg, at de opsummerende værker, som forsøger at give et generelt overblik, er det bedste sted at tage udgangspunkt i. --Økonom (diskussion) 25. jun. 2022, 08:40 (CEST)

Jeg har nu været igennem en revision af artiklen, hvor den vigtigste ledetråd som nævnt har været at forsøge at tilpasse teksten til standard-oversigtsværker (på wikipediansk kendt som tertiære kilder) om konservatismen i stedet for kilder, der mere har karakter af enkeltstående synspunkter. På et enkelt område, omtalen af monarkiet, er jeg i tvivl, om der nu er konsensus eller behov for nærmere diskussion, jf. Ole Ryhl Olssons redigeringskommentar. Jeg er enig i, at i en dansk kontekst er tilslutning til kongehuset en vigtig værdi i traditionelle konservative kredse; mit problem med den tidligere tekst var imidlertid, i tråd med min generelle kommentar ovenfor, at de hidtidige referencer strengt taget ikke opfylder kravene i WP:V. En aviskommentar af Mai Mercado, Dansk Folkepartis hjemmeside osv. er jo ikke autoritative opsummerende kilder til konservativ tænkning i Danmark. Jeg synes, vi skal gøre tingene ordentligt og derfor koncentrere os om kilder, der lever op til de nævnte retningslinjer. Jeg har nu samlet omtalen af monarkiet i hovedteksten fra ind- og udland i et enkelt afsnit med Faktalink og Stanford Encyclopedia som kilderne. Desuden har jeg bibeholdt henvisningen til Gissel, hvis status ser ud til at være i en gråzone, men med lidt god vilje kan hans indlæg vel opfattes som forskningsbaseret. Er denne formulering tilfredsstillende? --Økonom (diskussion) 3. jul. 2022, 10:35 (CEST)