Konservatisme

politisk filosofi med fokus på at bevare de traditionelle sociale institutioner

Konservatisme er en social, kulturel og politisk filosofi, som bygger på traditionelle samfundsinstitutioner.[2][3] Eksempler på sådanne institutioner er kirken[4], ægteskabet,[4] familien[4] og monarkiet. Konservativ filosofi sigter imod at opretholde orden i samfundet og at værne om kulturen. Den er i det hele taget skeptisk overfor tænkemåder, som bygger på utopier eller abstrakte idéer. Derimod baserer konservatismen sig på en evolutionær udvikling af samfundet i modsætning til en revolutionær udvikling. Gennem den evolutionære udvikling overlever de gode elementer af et samfund, og de dårlige sorteres fra. Konservatismen lægger således vægt på det bestående samfund og dets institutioner, og i den forbindelse opretholdelsen af status quo.

Den britiske filosof Edmund Burke regnes ofte for konservatismens fader[1]

Konservatismen ser det som mål at bevare fælles værdier som historie, stand, kultur, tradition, slægt og ære, værdier der eksisterer forud for individet. For de konservative har samfundet en pligt til at drage omsorg for dets svage, og samfundets behov for stabilitet og sammenhængskraft vægtes ofte over individets fri udfoldelse. Dette står i modsætning til f.eks. liberalisme, der ikke a priori tillægger individet ansvar for andre individer. Dermed bliver konservatismen, sammenlignet med liberalismen, en kollektiv ideologi.

"Man ved, hvad man har, man ved ikke, hvad man får", kunne være konservatismens slogan. Man er skeptisk over for forandringer, der går for hurtigt. Hvis der absolut skal ændres noget, er det bedst at gå langsomt frem og kun lave mindre forbedringer hen ad – og samtidig holde fast i de positive elementer, som har man gennem generationer har opbygget.

Konservatismen indeholder således en modstand imod utopier (idealsamfund som folk har tænkt sig frem til), hvorimod den konservative ønsker en udvikling baseret på det, erfaringen kan lære os.

Edmund Burke (1729-1797) regnes som konservatismens fader

Konservatismens rødderRediger

Den franske revolutionRediger

Ordet konservativ kommer fra det latinske ord conservare, der betyder "at bevare". Konservatisme som fænomen har eksisteret længe før, men blev første gang anvendt som politisk term af François-René de Chateaubriand som titel på hans tidsskrift Le Conservateur, stiftet i 1818. Konservatismens grundlægger anses for at være den britiske statsmand Edmund Burke. I 1790 udgav han været Tanker om den franske revolution fremførte han en kritik af den franske revolutions idealer om frigørelse og opgør med traditioner. I stedet argumenterede han for bevarelsen af det kontekstfunderede og givne.

Intellektuelle udgangspunkterRediger

KontekstprincippetRediger

En grundlæggende antagelse indenfor konservatismen er at mennesket er et socialt væsen, der får sin identitet gennem at være del af særskilte fællesskaber.

ForsigtighedsprincippetRediger

Ifølge et klassisk konservativt standpunkt er at svært at bygge op, men let at rive ned. Joseph de Maistre illustrerede denne tanke med følgende eksempel: "For at brænde en by ned behøves blot et barn eller en uagtsom, men for at genopbygge den behøves arkitekter, materiale, arbejdere, penge og fremfor alt tid”.[5] Dertil kommer det, at det at noget er gammelt for konservative i udgangspunktet er en argument i sig selv for at bevare det, da det således har vist sit værd ved at have udholdt tidens tand.

  Conservatism starts from a sentiment that good things are easily destroyed, but not easily created.  
Roger Scruton, How to be a Conservative

SubsidiaritetsprincippetRediger

Dette princip hævder at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt.[6] Centrale autoriteter skal kun kontrollere og træffe beslutninger om forhold, der ikke lige så effektivt kan håndteres af lokale autoriteter og i første instans af civilsamfundet og familien.[7] Princippet bygger på tanken om at samfundet skal vokse nedefra (bottom-up) og ikke oppefra (top-down).

OrganismetankenRediger

Konservative anser samfundet som udgørende en harmonisk helhed, større end de enkelte individer og enhvers separate kendetegn (klasse, alder, køn osv.) Vi befinder os i en tilstand af gensidig afhængighed, hvilket medfører gensidige forpligtigelser. Samfundets forskellige bestanddele virker i samhørighed på samme vis som kropsdele i en organisme. Lord Hugh Cecil skriver at "Opfattelsen af staten som en svært begribelig organisme kan næsten kaldes for grundtanken i Burkes politiske filosofi. G.W.F Hegel er en anden fremstående konservativ filosof som har tilsluttet sig organismetanken.[8]

GenerationskontraktenRediger

Ifølge konservatisme er hvert menneske et led i en lang kæde som løber over generationer. Burke gav udtryk for denne tanke, da han beskrev samfundet som "et samarbejde imellem ej blot de levende, men de levende, de døde og de endnu ufødte.[9]

Centrale institutionerRediger

FamilienRediger

Konservatismen modsætter sig både liberalismens rodløse individualisme og socialismens totalitære kollektivisme.[10] I stedet ser den familien som samfundet hjørnesten.[11][12][13] Det er i familien vi lærer om omtanke, kærlighed og medfølelse. Det er i familien vi opdrages til at blive ordentlige mennesker. Det er i familien, vi føler det stærkeste og mest naturlige fællesskab. Det er i familien af ​​forskellige salgs mennesker forenes i en harmonisk helhed. Derfor anses stærke familiebånd som afgørende for familierne selv lige såvel som for samfundet i det hele taget. I Det konservative sind skiver Russel Kirk, "at uden familien kan intet af det væsentlige i vores kultur bevares eller forbedres".[14]

MonarkietRediger

For konservative repræsenterer monarkiet en kontinuitet og en levendegørelse af samfundets fælles erfaring.[15][16] Konservative værdier, kristendommen som grundlag, familien, fædrelandet, forenes i den kongelige familie.[17]

KilderRediger

  • Alfred Bindslev, Konservatismens Historie i Danmark fra 1848 til 1936, 3 bind, Kulturhistorisk Forlag, 1936-1938.
  • Fink, Jørgen: Storindustri eller middelstand, Århus, 2000, side 13-41.
  • Koselleck, Reinhart: Begreber, tid og erfaring, København, 2007, side 56-81
  • Henrik Kureer, Claus L. Fredriksen: Samfundsfag C, systime, 3. udgave side 19-20.
  1. ^ https://denstoredanske.lex.dk/Edmund_Burke
  2. ^ https://aarsskriftet-critique.dk/2015/09/hvad-er-konservatisme-ideologi-historie-politik/
  3. ^ https://plato.stanford.edu/archives/spr2020/entries/conservatism/
  4. ^ a b c Bille, Lars: artiklen "konservatisme" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 15. marts 2022.
  5. ^ de Maistre, Joseph (1847) [1809]. Essay on the Generative Principle of Political Constitutions. Little and Brown. sid. 111.
  6. ^ https://denstoredanske.lex.dk/subsidiaritetsprincippet
  7. ^ https://civilsamfundet.org/abc/subsidiaritet
  8. ^ https://www.worldcat.org/title/reflections-on-conservatism/oclc/829713938 Cambridge Scholars, 2011. sid. 111. Læst 14. september 2021
  9. ^ https://www.bartleby.com/73/1715.html
  10. ^ http://aarsskriftet-critique.dk/2013/05/det-amoralske-samfund/
  11. ^ https://kontrast.dk/sektioner/debat/artikel/familien-er-det-borgerlige-samfunds-hovedhjornesten
  12. ^ https://www.etik.dk/etik/til-forsvar-familien
  13. ^ https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis:05126495
  14. ^ Kirk, Russell (2019). Russell Kirk's Concise Guide to Conservatism sid. 38.
  15. ^ https://www.berlingske.dk/kommentatorer/kongehuset-bringer-danskerne-sammen
  16. ^ Radio Loud, 21. april 2020: "Bataille royale" en debat mellem monarkisten Mikkel Bjørn Sørensen samt antiroyalisten Frederik Westergaard
  17. ^ https://aarsskriftet-critique.dk/2010/12/konservatismen-og-kongedommet/