Diskussion:Kvælstof

Seneste indlæg: for 9 måneder siden af JonasNiemann i emnet Navn for N
Det Fremragende Projekt Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Navn for N redigér

Hvis det er korrekt at Betegnelsen kvælstof bruges normalt kun om den molekylære gas N2 som der står på wikisiden Kvælstof_(molekylært), så er det forkert at denne artikel hedder kvælstof, idet artiklen er generelt om N og ikke kun en tilstandsform. Hvis der ikke er nogen indvendinger vil jeg lave navnet om til Nitrogen om ikke så længe. Christian75 7. jan 2010, 13:45 (CET)

Jeg synes ikke, der er nogen grund til at ændre det: retskrivningsordbogen godkender begge former og den danske netordbog fortæller at kvælstof og nitrogen er synonymer. Når det er tilfældet er jeg kraftig tilhænger af at beholde det danskklingende - dette er også hvad stilmanualen anbefaler, ifald det danske ikke er fuldstændigt ubrugt, og det mener jeg stadig ikke er tilfældet. --CarinaT 7. jan 2010, 17:12 (CET)
Indledningen er skrevet af en gartner og det er måske korrekt fra en gartners perspektiv. Jeg har lært at "kvælstof" mest bruges om det rene grundstof (herunder N2), mens nitrogen bruges i forbindelser. --Med venlig hilsen Necessary Evil 7. jan 2010, 17:25 (CET)
Jeg ved heller ikke af at det bruges i forbindelser overhovedet, men det er stadig grundstoffets navn, så jeg synes det bør forblive titlen. --CarinaT 7. jan 2010, 17:29 (CET)
Jeg vil lige vække denne gamle diskussion til livs igen. Jf. Dansk Kemisk Nomenklatur, som skriver og referer til Dansk Kemisk Ordbog er det korrekte navn for N nitrogen og N2 dinitrogen (som ofte blot kaldes nitrogen). Kvælstof er en ældre betegnelse for N, og af samme logik også et ældre trivialnavn for N2. http://kemisknomenklatur.dk/index.php?sq=kv%C3%A6lstof&trunk=on&pdk= og http://kemisknomenklatur.dk/index.php?sq=nitrogen&trunk=on&pdk= . At dette, særligt overskriften står forkert på wikisiden her er ret fatalt, da flere kilder uden for Wikipedia referer hertil, og udbredelsen af denne fejl er derfor ret stor, særligt i uddannelsesverdenen. Så jeg vil på det kraftigste anbefale det ændres. -- --JonasNiemann (diskussion) 17. jun. 2023, 12:12 (CEST)Svar
Det er en klassisk diskussion, du tager op her, som har været diskuteret på Landsbybrønden (Wikipedia:Landsbybrønden/Navne og kemiartikler) og andre steder flere gange før, i forskellige afskygninger. Navngivningen af artiklen ser dog ud til at følge retningslinjerne angivet i Wikipedia:Navngivning#Generelle_konventioner, ikke mindst punkt 4, der bl.a. indeholder sætningen "For videnskabelige navne gælder det generelt, at artiklen skal være under det danske navn, med alle videnskabelige navne angivet i første linje, og alle videnskabelige navne bør omdirigeres til artiklen. Hvilken form man benytter i selve artiklen, er helt op til forfatteren." At ændre dawp's generelle normer på dette område mener jeg ikke er hensigtsmæssigt. --Økonom (diskussion) 17. jun. 2023, 12:35 (CEST)Svar
Tak for at henlede opmærksomheden på den mere overordnede diskussion, @Økonom. Det er nok mere oplagt at forsætte der, da det ganske rigtigt er et gennemgående for flere kemiske navne. JonasNiemann (diskussion) 17. jun. 2023, 13:57 (CEST)Svar
Tilbage til siden »Kvælstof«.