Diskussion:Mandel
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Botanik, et forsøg på at koordinere oprettelsen af botanikrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
 LA
|
Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
|
|
Artiklen Mandel er blevet udpeget som lovende artikel. Det vil sige at den vurderes klar til at blive forbedret til en god artikel. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først. |
 |
Artiklen Mandel har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 28, 2023. |
 Huskeliste for Mandel:
|
rediger · historik · overvåg · opdater |
|---|---|
LA-Vedtaget
redigérOverordnet set er artiklen fyldig med gode informationer. Jeg syntes dog stadig at der måske burde fyldes mere ud i hvert afsnit, samt at udvide indledningen betydeligt. Yderligere ville jeg foreslå en sektion kun om ernæring som det bl.a. ses på den engelske wikipedia.--Christian89 19. dec 2010, 11:02 (CET)
Redigeringsforslag
redigérDet er desværre først nu, jeg bliver opmærksom på, at artiklen er indstillet til at blive ugens artikel. Jeg synes, den er oplysende og god, men jeg kunne godt ønske mig, at den fik samme præg, som de øvrige, beskrivende planteartikler. derfor har jeg lavet nedenstående forslag til ændringer (tilføjelser og redigeringer)--Sten Porse 27. apr 2011, 23:08 (CEST)
For alternative betydninger, se Mandel (organ).
| Mandel | |
|---|---|
 Mandelblomster | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Rosales (Rosen-ordenen) |
| Familie | Rosaceae (Rosen-familien) |
| Slægt | Prunus (Stenfrugt) |
| Art | Prunus dulcis |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Prunus dulcis Mill. D.A. Webb | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Mandel (Prunus dulcis), syn. Prunus amygdalus eller Amygdalus communis, er en art af træer, der kendes fra oldtidens sydvestlige Asien.[1] Desuden bruges navnet om træets frø, som er spiselige.
Karakteristika
redigérBeskrivelse
redigér
Mandeltræeet er et lille løvfældende træ med en affladet krone og opstigende hovedgrene. Barken er først lyst grågrøn og fint håret. Senere bliver den lyst gråbrun, og til sidst er den rødbrun og blank. Gamle grene og stammen kan få en bark, der er gråsort og opsprækkende i små firkanter. Knopperne sidder spredt, og mens bladknopperne er kegleformede, rødbrune og spidse, er blomsterknopperne mere afrundede. Bladene er elliptiske og 7-13 cm lange[2] med en takket rand. Oversiden er blank og græsgrøn, mens undersiden er mat grågrøn. Blomstringen foregår i februar-marts, hvor man finder blomsterne enkeltvis eller i små stande fra dværgskud. De enkelte blomster er 5-tallige og regelmæssige med hvide eller let lyserøde kronblade, 3–5 cm diameter.[3][4]
Strengt taget er træets frugt ikke nogen nød, men derimod en oval stenfrugt, som bliver 3-6 cm lang med et tørt og trævlet frugtkød i en grøn farve. Stenen under den yderste skal er brun og furet, men alligevel glat at røre ved. Selve kernen (”nødden”) er ca. 2–3 cm lang, oval og dækket af en sej, brun hinde. Derunder har den et hvidt, fast kød, der dufter sødligt og aromatisk, eller – hvis der er tale om en bittermandel – sødligt og af blåsyre. Træerne bliver produktive og begynder at bære frugt efter fem år. Frugten modnes i efteråret 7-8 måneder efter dens blomstring.[3][4]
Ikke-synlige træk
redigérDe bitre mandler indeholder små mængder af glykosidet amygdalin, der kemisk set er et forstadium til blåsyre. Ved beskadigelse nedbryder et enzym i kernens celler glykosidet, så der dannes sukker, benzaldehyd og blåsyre. Med de mængder, som man almindeligvis spiser mandler i, betragtes det dog ikke som sundhedsskadeligt.[5]Med de mængder, som man almindeligvis spiser mandler i, betragtes det dog ikke som sundhedsskadeligt. Generelt har mandler et højt indhold af de sunde, umættede fedtsyrer. Desuden indeholder de store mængder Vitamin B og E, samt jern, kalk og magnesium. Som følge heraf betragtes de for at være en "sund snack".[6]
Størrelse
redigér8,00 x 8,00 m (25 x 25 cm/år). Stammediameteren kan blive 30 cm i brysthøjde.
Hjemsted
redigérOprindelse
redigérMan mener, at mandlen stammer fra Kina eller har groet på stepperne i det område, der senere blev kendt som Sovjetunionen og i det norvestlige Iran. Der var tale om en værdifuld handelsvare på Silkevejens handelsruter gennem Asien og Mellemøsten. De nævnes endda i Biblen og er blandt verdens ældste dyrkede afgrøder.[7]
Senere blev de bragt til det nye Amerika fra Spanien i forbindelse med, at munke af franciskanerordenen plantede træerne langs El Camino Real, vejen fra San Diego til Sonoma i Californien. Her skulle det vise sig, at de varme, tørre somre og våde vintre i Sacramento Valley og San Joaquin Valley gav ideelle vækstbetingelser for træerne.[7]
Nuværende udbredelse
redigérArten er i dag udbredt fra Mellemøsten til Centralasien (Turkmenistan og Usbekistan), hvor den er knyttet til lyse blandingsskove og krat på tør og kalkrig bund. På halvøen Mykale i det sydvestlige Tyrkiet vokser den i lyse skove op til 700 m højde sammen med bl.a. Calabrisk Fyr, Kreta-Løn, Manna-Ask, Rødfrugtet Ene, Småbladet Eln, Storbladet Lind, Sølvbladet Pære, Tarmvrid-Røn, Vinter-Korsved og Ægte Kastanje[8]
Anvendelse
redigérFra mandeltræet fås både søde og bitre mandler. I den almindelige handel er det søde mandler, der sælges - ofte i forpakkede poser. De finder desuden stor anvendelse til dekoration af kager eller som drys på wienerbrød. Endvidere kan de males til mel og anvendes i bagværk. Ligeledes finder de anvendelse i produktion af fin marcipan.[9]
Fra mandlerne kan man udvinde mandelolie, der finder bred anvendelse som bl.a. madolie, afføringsmiddel, i forskellige former for kosmetik, til massage/aromaterapi og som et smøremiddel.[10]
Produktion
redigérTræerne trives ikke i det tempererede Europa, hvilket man bl.a. lærte, da man forsøgte sig på det i Middelalderen. I dag forsynes det europæiske marked primært fra Spanien og Italien, men californiske mandler er ved at opnå større markedsandele.[11]
Ifølge tal fra FAO er den globale produktion på ca. 1,7 mio. tons, varierende fra 1 mio. tons i 1995 til 1.9 mio. tons i 2002.[12] Ifølge et gennemsnit fra 1992 til 1996 er de største producenter USA (68 %), Spanien (16 %), Italien (4 %), Grækenland (3,7 %), Iran (1,8 %), Tunesien (1,8 %), Marokko (1,7 %), Portugal (1,1 %) efterfulgt af bl.a. Tyrkiet og en række andre lande, der har mindre betydelige produktionsstørrelser.[13]
Se også
redigér | Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilder
redigér- ^ Ladizinsky, G. (1999). "On the Origin of Almond". 46 (2): 143-147. doi:10.1023. ISSN 0925-9864.
{{cite journal}}: Cite journal kræver|journal=(hjælp); Tjek|doi=(hjælp); Ukendt parameter|publikation=ignoreret (hjælp) - ^ Bailey, L.H. (1976). Hortus third: A concise dictionary of plants cultivated in the United States and Canada (engelsk). New York: Macmillan.
- ^ a b Rushforth, Keith (1999). Collins wildlife trust guide trees: a photographic guide to the trees of Britain and Europe (engelsk). London: Harper Collins. ISBN 0-00-220013-9.
- ^ a b Griffiths, Mark D. (1992). The New Royal Horticultural Society dictionary of gardening (engelsk). London: Macmillan Press. ISBN 0-333-47494-5.
- ^ F. Wöhler og J. Liebig: Ueber die Bildung des Bittermandelöls Besøgt 2011-04-27
- ^ Karolines leksikon: Råvarer - nødder Besøgt 2010-12-01
- ^ a b Golden West Nuts. "Origin" (engelsk). Hentet 2010-12-01.
- ^ Answers.com: Mykale (engelsk)
- ^ Bagerskolen. "Mandler". Hentet 2010-12-01.
- ^ Manohar, Uttara. "Almon Oil". Buzzle.com (engelsk). Hentet 2010-12-01.
- ^ Katzer, Gernot. "Almond (Prunus dulcis)" (engelsk). Hentet 2010-12-01.
- ^ United States Department of Agriculture (november 2004). "World Almond Situation & Outlook" (PDF) (engelsk). s. s. 1. Hentet 2010-12-01.
- ^ Food and Agriculture Organization of the United Nations (1997). "Inventory of almond research, germplasm and references" (engelsk). s. s. 2. Hentet 2010-12-01.