Diskussion:Ophavsret

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

	Artiklen Ophavsret har tidligere været foreslået som kandidat til at blive vist på Wikipedias forside som ugens artikel, men fik ikke nok stemmer til at blive valgt.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 4. februar 2010 Nomineret til ugens artikel Afslået

Jeg mener, at der skal en særlig side til om begrebet ophavsret.

Selvom det er belyst via Wikipedia - så finder jeg det meget uoverskueligt - og hvad er mere rimeligt end at pege på den danske ophavsretslov + ændringer.

Jeg lægger også op til nye ændringer i form af copyleft-bevægelserne - hvilket kan anfægtes i et leksikon. Idet vi nærmer os det politiske - og det kan jo altid give anledning til postyr.

Forhåbentlig kan vi blive enige om, at emnet er utrolig vigtigt - så det gælder om at beskrive det på en sådan måde, at alm. mennesker kan deltage i debatten nye fremtider hvad angår retten til at kopiere ..--hansjorn 5. apr 2004 kl. 10:26 (CEST)

Ophavsrets beskyttelsestid 70 år efter død

Det er vigtigt at være opmærksom på, at beskyttelsestiden for ophavsretten er 70 år efter ophavsmandens død - og ikke blot 70 år fra publiceringen. Jeg har tilføjet dette i artiklen.

Ophavsretslovens § 63 (2004): "Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede værker efter længstlevendes dødsår..."

--Kurt L 25. apr 2005 kl. 17:55 (CEST)

16-04-2024 -70 = 16-04 -1954 afrundes ned af = 1. januar -1954. Derfor ikke 1947, men 1948. Jeg ændrer det i teksten.
 •    Rodejong    _✉️ ^👀 → 11. maj 2018, 15:25 (CEST)

NPOV?

"Ophavsretten er vigtig del af den danske lovgivning – især i moderne tider, hvor informationssamfundet hviler på rimelige vilkår for brug af data og information." - er det ikke et POV? Procrastinator 14. maj 2005 kl. 00:08 (CEST)

Hvad er NPOV og POV?--Kulu 14. maj 2005 kl. 00:27 (CEST)

Wikipedia:Skriv_Wikipedia_fra_et_neutralt_synspunkt Procrastinator 14. maj 2005 kl. 00:37 (CEST)

Værkhøjde ved bearbejdelse af andens værk

Andy Warhole har indlysende opnået egen værkhøjde for de fotografier, han har bearbejdet kunstnerisk. Tilsvarende har scratchere frembragt egen musik ved at hive pickupen hen over andres plader. Men vil der altid være tale om et nyt værk? På www.kms.dk findes eksempelvist scanninger af kort fra 1899 - vil jeg kunne nuppe dem til wiki uden at krænke hverken KMS eller wiki? -- /Poul G 18. nov 2005 kl. 07:38 (CET)

Jeg tør ikke afgøre, hvordan det er med kort. Men et andet eksempel. på www.arkivalieronline.dk ligger scanninger af kirkebøger og folketællinger. Kammeradvokaten har afgjort, at de ikke er belagt med ophavsret. Originalerne er ikke, fordi de er dannet som et led i forvaltningen. De er så affotograferet på mikrofilm og senere indscannet herfra. Men denne bearbejdning giver ikke i sig selv værkshøjde. --Lars Helbo 18. nov 2005 kl. 08:49 (CET)

Det er et lidt generelt problem, da det vist ikke er helt afklaret, hvordan loven skal tolkes her. Det er klart nok, at institutioner, der har brugt store ressourcer på at digitalisere et materiale, kan tænkes at være noget negativt indstillet til, at andre bare kan bruge det frit. Omvendt er det temmelig uklart, om de kan gøre noget ved det, hvis det drejer sig om, at de har scannet eller affotograferet materiale, der ikke længere er ophavsretsligt beskyttet.

Det kunne være rart at få spørgsmålet afklaret mere præcist, da der fx også findes mange potrætter på Det Kongelig Biblioteks hjemmeside, som er så gamle, at man uden problemer kunne scanne dem ind selv og sprede dem frit, men ifølge KB's eget udsagn om ophavsretten for deres hjemmeside (http://www.kb.dk/elib/ophavsret/) kan man ikke bare frit tage dem fra hjemmesiden.--Heelgrasper 18. nov 2005 kl. 17:47 (CET)

Vi har haft diskussionen før, da Haabet indsatte illustrationer fra Flora Danica. Han havde ikke selv scannet materialet men fundet det på et bibliotekts hjemmeside på internettet (Kan ikke lige huske hvor) Biblioteket bad os om at fjerne materialet igen. Vi havde en længere diskussion om de kunne kræve dette, men valgte til sidst at følge den sikreste linje og føje dem og fjernede materialet igen. Vi mente ikke det var umagen værd at beholde, hvis det betød at vi muligvis bevægede os på kanten af hvad der er lovligt. Så hellere slås for et godt image og et godt forhold til eventuelle samarbejdspartnere. Internt var vi dog nogenlunde enige om at vi vist nok ikke brød copyright, men at det er et spørgsmål om fortolkning af lovens ord. Mvh Malene Thyssen 18. nov 2005 kl. 19:10 (CET)

Jeg lage billederne på min hjemmeside og bad om en stævning men hørte aldrig noget fra dem.Haabet 18. nov 2005 kl. 21:07 (CET)

Løsningen kunne være en overordnet forespørgsel til kulturministeren (begrundet med en serie konkrete eksempler). Statens Arkiver sælger mikrofilm med kopier af kirkebøger, folketællinger m.v. For ca. 3 år siden var vi nogen, der fandt på at indscanne dem og lægge dem på nettet. I den forbindelse rettede DIS-Danmark henvendelse til Statens Arkiver for at få afklaret, om det var lovligt. SA sendte sagen videre til kulturministeriet, som forelagde den for kammeradvokaten, og han afgjorde, at der ikke er ophavsret på disse mikrokort, og at de dermed frit kan kopieres.

Mit forslag er altså, at man skriver et brev til Brian Mikkelsen, henviser til kammeradvokatens indstilling vedrørende Statens Arkivers mikrokort og spørger, om noget lignende ikke må antages at være gældende for ..... og så her laver en liste med passende eksempler. --Lars Helbo 18. nov 2005 kl. 20:33 (CET)

Det ville være rart med en afklaring i hvert fald. Men så vidt jeg lige kan læse af dit indlæg så digitaliserede I selv mikrofilmen, mens vi i de nævnte tilfælde kopierer allerede digitaliseret materiale. Den forskel kan godt betyde noget i forhold til om vi bryder ophavsretten eller ej. Mvh Malene Thyssen 18. nov 2005 kl. 22:18 (CET)

Ja, naturligvis (dog mener jeg, at affotografering med lyssætning o.s.v. er væsentligt mere omfattende end en maskinel scanning af en film). Men pointen er, at sagen kun kan afklares på en af to måder. Enten skal der føres en retssag - hvilket næppe er realistisk. Eller staten (ved kulturministeren) skal anerekende, at der ikke er ophavsret på disse ting. Alt andet er og bliver spekulationer, som ikke kan bruges til noget. --Lars Helbo 21. nov 2005 kl. 13:04 (CET)

Ja deri er jeg enig. Så hvis vi gerne vil bruge diverse materiale er spørgsmålet vel kun om vi kan finde ud af at strikke en sådan forespørgsel sammen - helst så den får et positivt udfald for os ;-) Mvh Malene Thyssen 21. nov 2005 kl. 17:09 (CET)

I forhold til Det Kongelige Bibliotek er det forøvrigt tankevækkende at se, at direktøren har underskrevet Berliner deklarationen, der vist af nogle underskriver tolkes i retning af, at forskning m.m. skal udgives under Creative Commons (se fx de:Berliner Erklärung (Open Access)), som jeg dog kun har skimmet). Samtidig skriver de på deres hjemmeside om ophavsret på en måde, der er temmelig restriktiv i forhold til at bruge materiale, som de har lagt på nettet.--Heelgrasper 19. nov 2005 kl. 20:20 (CET)

Kort er omfattet af ophavsret - det fremgår direkte af ophavsretslovens § 1 stk. 2. Hvad angår Kort- og Matrikelstyrelsens topografiske kort, så er de særligt omfattet af en ikke-tidsbegrænset ophavsret i henhold til Plakat ang. efterstikning af topografiske kort af 6. april 1831, som stadig er i kraft jf. ophavsretslovens § 92. Disse må altså ikke gengives uden tilladelse. /kristian 21. nov 2005 kl. 12:27 (CET)

Mht. til mikrofilmene af kirkebøgerne m.m. kan der gøre sig det forhold gældende, at de er produceret før 1970 (så vidt jeg husker blev de lavet i begyndelsen af 1960'erne), hvor fotografier ikke som sådan er beskyttet ophavsretsligt, med mindre de kan betragtes som værende af værkshøjde (ifølge http://www.lokalhistorisknet.dk/tema_tekst.asp?id=18). For fotografier produceret efter 1970 gælder der en beskyttelse på 50 år, også selv om de ikke har værkshøjde, hvorfor det kunne tænkes, at fx scanningen af et billede også er beskyttet i 50 år. Blot en ekstra betragtning, som ikke kan bruges til at afgøre noget som helst.--Heelgrasper 21. nov 2005 kl. 22:26 (CET)

Nej, sådan er det ikke. Statens Arkivers Filmcenter i Viborg laver stadigvæk nye mikrokort. Lige nu er de i gang med folketællingen 1901. Men det fremgår altså helt klart af kammeradvokatens svar, at disse affotograferinger ikke har værkshøjde. --Lars Helbo 21. nov 2005 kl. 22:55 (CET)

Jeg tillader mig lige at indsætte lige mit svar fra Wikipedia:Landsbybrønden/Skal vi prøve at få afklaret et ophavsretsligt spørgsmål?:

Udgangspunktet er ret klart: En simpel eksemplarfremstilling af en ikke-ophavsretlig beskyttet frembringelse skaber ikke i sig selv en ny ophavsret. Man skal i den forbindelse dog være opmærksom på, at selvom ophavsretten er udløbet, er der stadig visse regler der gælder - fx. om droit moral.

Hvis den der laver eksemplaret herved yder en selvstændig skabende indsats (altså faktisk det samme som der kræves til at skabe sit eget værk), er der (afhængig af, hvordan man betragter det) tale om en fri benyttelse, jf. ophavsretslovens § 4 stk. 2, eller blot et nyt værk. Dette vil normalt ikke være tilfældet, hvis man blot kopierer forlægget.

Efter omstændighederne kan en affotografering dog være omfattet af fotografibeskyttelsen i ophavsretslovens § 50, og dermed være undergivet fotografens 50-årige eneret (regnet fra optagelsesåret), hvis den er sket efter 1970. Der behøves ingen skabende indsats til denne beskyttelse, men der er faktisk tale om en teknisk vurdering. Efter forarbejderne til bestemmelsen er de beskyttede fotografiske billeder, sådanne "billeder, der er blevet til ved lysbølgers indvirkning på lysfølsomme materialer". Fotokopier, mikrofilm og "andre former for reprografi" er ifølge kommenteret ophavsretslov ikke omfattet, og det er i dag nok opfattelsen i nordisk ret at rene reproduktioner ikke er omfattet, uanset teknikken (bl.a. ud fra den begrundelse, at man ikke herved skal kunne forlænge beskyttelsestiden efter behag ved at lave en kopi).

Der er altså kun i sjældne tilfælde en ophavsretlig beskyttelse af gengivelser af frembringelser uden ophavsret (eller hvor ophavsretten er udløbet).

--/kristian 12. dec 2005 kl. 18:52 (CET)

Tak for et godt svar. Jeg kan altså godt - konkret om Kampen ved Lundby - tage gamle billeder fra Skalk. Men skal jeg i så fald nævne, at jeg har dem herfra (droit moral)? -- /Poul G 13. dec 2005 kl. 11:03 (CET)

Uheldigvis er det ikke Kristian, der skal dømme i de evt. efterfølgende sager om uretmæsissig brug af billderne. Indtil videre vil jeg derfor stadig blive ved med at foreslå, at sådant materiale bliver slettet, når det bliver lagt op på Wikipedia, indtil nogen kan henvise til en skrivelse fra Kammeradvokaten, der siger, at det er i orden. --Heelgrasper 13. dec 2005 kl. 13:18 (CET)

Det er helt korrekt, at det (sandsynligvis :-) ikke er mig, der skal dømme i eventuel sag. Men for nu at være rigtig pernitten, så er det altså heller ikke Kammeradvokaten, der dømmer. Men derfor ville deres vurdering jo altid være kærkommen. --/kristian 13. dec 2005 kl. 13:54 (CET)

Der er selvfølgelig fuldstændig rigtigt :) Dybest set er Kammeradvokaten kun relevant, når den myndighed, der evt. skulle have rettigheder, er staten eller en statslig institution. Som jeg har forstået det, så er det sådan, at hvis Kammeradvokaten på forhånd siger, at man ikke mener, at der vil være grundlag for at rejse en sag i forbindelse med fx brug af scanninger fra KB's hjemmeside, så kan vi uden problemer bruge dem – selvfølgelig under forudsætning af, Kammeradvokaten ikke pludselig skifter mening efterfølgende. Man kan ikke sikre sig mod, at private personer vil prøve sagen af, hvis de føler sig krænket (altså ved brug af materiale fra diverse private hjemmesider), men her kunne en udtalelse fra Kammeradvokaten nok også bruges til at svække vedkommendes sag betragteligt.

Det bedste ville, så vidt jeg forstår det, være, hvis der lå en domstolsafgørelse på området, men det er der vist ikke optræk til.--Heelgrasper 13. dec 2005 kl. 15:26 (CET) Tilføjelse1På Commons henviser man netop til en domstolsafgørelse (http://commons.wikimedia.org/wiki/Template:PD-Art) ved denne type billeder, nemlig en:Bridgeman Art Library v. Corel Corp.. --Heelgrasper 13. dec 2005 kl. 15:30 (CET)

For lige at runde Kammeradvokaten af (det må snart være til at skrive en artikel om dette fænomen), så kan han jo heller ikke dømme i en sag selvom den skulle vedrøre en offentlig myndighed. Kammeradvokatens vurdering vil altid være et (som oftest yderst velbegrundet og gennemarbejdet) partsindlæg på samme måde som et responsum fra et hvilken som helst andet advokatfirma. Det har ingen særlig præjudiciel virkning. Men det er klart, at at offentlig myndighed, som tror de har retten til en kopi, sandsynligvis vil afholde sig fra at indlede en sag. (Især fordi de i givet fald oftest vil skulle bruge kammeradvokaten som advokat...).

Hvad angår Bridgeman Art Library v. Corel Corp., så kan den ikke tillægges nogen formel betydning for dansk ret, men som det nok allerede har fremgået, så mener jeg at sagen ville få samme udfald i dansk ret. Eneste modifikation kunne være en eventuel beskyttelse efter markedsføringsloven, men det vil kræve at der sker en erhvervsmæssig snyltning eller lignende på en virksomheds arbejde. Det er vist ret teoretisk i denne sammenhæng.

--/kristian 13. dec 2005 kl. 15:59 (CET)

Kristian ville du kunne hjælpe med et spørgsmål om ophavsretten til kammeradvokaten evt. med et konkret eksempel, f.eks. Flora Danica scannet af Det Kongelige Bibliotek? Evt. kunne vi udfærdige spørgsmålet i fællesskab her: Wikipedia:Spørgsmål om copyright til kammeradvokaten Mvh Malene Thyssen 15. dec 2005 kl. 11:33 (CET)

http://www.pictures.dnlb.dk/ Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek ikke Det Kongelige Bibliotek, men Det Kongelige Bibliotek har meget andet.Haabet 15. dec 2005 kl. 12:56 (CET)

Efter at have fået lidt mere præcis forståelse for kammeradvokatens rolle er jeg tilbøjelig til at mene, at den bedste fremgangsmåde vil være at få en offentlig institution til at blive så meget i tvivl om spørgsmålet, at det ender på kammeradvokatens bord. Man kunne fx tage fat i Det Kongelige bibliotek og skrive noget i stil med:

"På Det Kongelige Biblioteks hjemmeside (mere præcist http://www.kb.dk/elib/ophavsret/) står der bl.a. : "Tekster, billeder m.m. på Det Kongelige Biblioteks web-site må kun gengives elektronisk eller på anden måde, hvis der er tale om, hvad der svarer til citater, f.eks. enkelte billeder eller udsnit af tekster." Gælder dette også scanninger og affotograferinger af materiel, der ikke ellers er ophavsretsligt beskyttet? Hvis det gør, hvor findes der så hjemmel for dette i den danske lovgivning om ophavsret?"

Det kan nok formuleres lidt bedre. Det kan de jo så svare forskelligt til, fx straks erkende, at det er der ikke hjemmel for, eller fremføre de argumenter, som vi allerede har talt om, at man kan bruge (50 års beskyttelse af fotografier osv.). Er de afvisende, så vender man tilbage og stiller sig undrende over for, hvad det er, der adskiller kirkebøger på mikrofilm fra en scanning/affotografering af fx et middelaldermanuskript i en sådan grad, at de mener loven skal tolkes anderledes her end kammeradvokaten tidligere har gjort i forhold til mikrofilmene (her ville det jo være godt med en præcis henvisning til afgørelsen fra kammeradvokaten i form af sagsnummer eller lignende). Om ikke før, så burde det få dem til at sende sagen videre, hvorefter den nok vil ende hos kammeradvokaten.

Medgiver de med det samme, at de ikke har lovhjemmel for kravet, så har vi jo om ikke andet fået lov at bruge materiale fra Det Kongelige Biblioteks side (og der er en hel del), men nogen mere generel stillingtagen til problematiken vil jo så stadig mangle. I så fald kunne man fortsætte med at spørge Statens Arkiver om det samme (de har vist ikke en side om ophavsret, men samtlige sider er mærket med copyright-mærket jf. http://www.sa.dk/ra/teknik/webloven.htm) og henvise til, at KB ikke mener, at der er lovhjemmel for et sådant krav. Om nødvendigt kan man derefter gå videre til Statens Museum for Kunst (http://www.smk.dk), der har nogle temmelig kraftige restriktioner angivet på deres hjemmeside. På et eller andet tidspunkt må der næsten være én af disse institutioner, der ønsker at få spørgsmålet afklaret via kammeradvokaten.

Det ville selvfølgelig i denne proces være rart, at vedkommende, som "for os" deltager i kommunikationen, har en vis juridisk indsigt.--Heelgrasper 15. dec 2005 kl. 23:09 (CET)

Tja - på et tidspunkt skal vi vel tage tyren ved hornene, og det var måske en måde at gøre det på. Man kunne måske også tilføje noget om bibliotekernes formål som formidler - det er jo ikke kun jura det drejer sig om, men også kulturpolitik, og bibliotekerne bruger jo normalt ikke at opkræve betaling for deres formidling. En anden relevant kilde er http://www.danskebilleder.dk/ -- Nico 15. dec 2005 kl. 23:34 (CET)

Spørgsmålet er, om det ikke ville være nemmere at spørge kulturministeriet direkte. Det er nemlig både resortminsterium for ophavsretten og for alle de nævnte institutioner. Det er meget muligt, at ministeriet ikke vil tage stilling til det, og måske endda lader Kammeradvokaten svare, men det er da det oplagte sted at starte. Spørgsmålet kunne vel lyde som følger:

"På blandt andet Det Kongelige Biblitotek og Statens Museum for Kunsts hjemmesider er der angivet generelle begrænsninger for brugen af tekster, billeder og illustrationer med henvisning til ophavsretten. Gælder dette også scanninger og affotograferinger af materialer, der ikke ellers er ophavsretsligt beskyttet, for eksempel fordi ophavsretten er udløbet? Hvis det gør, hvor findes der så hjemmel for dette i den danske lovgivning om ophavsret?"

Jeg har lægger spørgsmålet ind på Wikipedia:Spørgsmål til kulturministeriet om ophavsret til videre forarbejdning. /kristian 15. dec 2005 kl. 23:50 (CET)

Jeg har stillet dette spørgsmål og lagt svaret ind. --Martin Manscher 19. okt 2006 kl. 21:40 (CEST)

---

http://www.copydan.dk/News/Undersoegelse_om_netportal.aspx Det er åbentbart også andre som har problemerHaabet 16. dec 2005 kl. 01:09 (CET)

---

ophavsretlig problem i wikipedia

denne Artikler_i_SDE artikkel mener at der kan være et ophavsretlig problem at gengive navnene på alle artikeltitler fra Den Store Danske Encyklopædi. Men kan der være et problem med det? Haabet 22. dec 2005 kl. 10:46 (CET)

En fuldstændig artikeloversigt vil sandsynligvis være omfattet af katalogreglen i ophavsretslovens § 71 og dermed ikke umiddelbart være tilladt. --/kristian 22. dec 2005 kl. 12:31 (CET)

Så var det måske muligt at få en oversigt over artikler som mangler i wikipedia da det naturligvis må være en barbejdet liste?Haabet 22. dec 2005 kl. 18:17 (CET)

Jeg synes også Haabets spørgsmål er lidt interessant. Det kunne være rart at have en liste over manglende opslagsord, både til inspiration, men også for at se hvor meget Wiki mangler ift. leksika. Er der nogen, der ved, om det er tilladt?--B.A.C. 23. dec 2005 kl. 15:16 (CET)

Man kan da ikke få retigheder til et planteskole katalog, fordi det i prinipet skulle blive ens uanset hvem der lavede det. På samme måde må en liste over opslagsord kunne blive den samme på to encyklopædier. Når vi så også fjerne de ord som vi har brugt, så kan der ikke være nogen retigheder tilbage.Haabet 23. dec 2005 kl. 22:57 (CET)

Jo, man kan godt have rettigheder til et planteskolekatalog, og man kan principielt også have rettigheder til en ordliste. Det fremgår af ophavsretslovens § 71. Det afgørende er, om er tale om et større antal oplysninger eller listen/kataloget er resultatet af en væsentlig investering. Det er væsentligt, at oplysningern er indsamlet, udvalgt og systematiseret. Det som ordlisten eventuelt kan falde på, er om der er tale om en "sammenstilling af oplysninger", når der kun er tale om en "en-dimensionel" tabel. Det er ikke helt sikkert. --/kristian 23. dec 2005 kl. 23:43 (CET)

Jeg mener bestemt at have læst at det kræver at at noget er bearbejdet kunstreisk eller intellektuel for at man kan få en rettighed til det. En større database, som det har kostet mange penge at lave er ikke sådan hvis folk trækker indholdet ud og sælger vidre. Der tænkes nok særligt på slægtslister. Om en ordliste kan sidestilles med en sådan virker urimeligt.Haabet 25. dec 2005 kl. 23:16 (CET)

Hvis der var tale om en uredigeret ordliste, kunne du have ret, Haabet, men det er der jo ikke. Der er masser af beslutninger, der skal træffes (hvilke slags ord vil vi have med? hvilke emner vil vi have ord om? hvilke ord er vigtige nok til at vi vil have dem med?). Kompetente beslutninger kræver en intellektuel indsats. --Palnatoke 25. dec 2005 kl. 23:55 (CET)

Det originalitetskrav, som "Haabet" nævner, gælder ikke for den katalogbeskyttelse der er tale om. Kravet er her - som jeg tidligere har skrevet - enten et større antal oplysninger eller en væsentlig investering. Se [1] § 71 stk. 1:

§ 71. Den, som fremstiller et katalog, en tabel, en database eller lignende, hvori et større antal oplysninger er sammenstillet, eller som er resultatet af en væsentlig investering, har eneret til at råde over det pågældende arbejde som helhed eller en væsentlig del deraf ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden. --/kristian 28. dec 2005 kl. 09:51 (CET)

Egne foto fra nationalmuseet

Kristian ved du om Nationalmuseet kan kræve at jeg skal indgå en aftale med dem omkring fotorettigheder hvis jeg offentliggør et foto jeg selv har taget af f.eks. guldhornene eller gundestrupkarret el.l. ? Det skal tilføjes at jeg spurgte om lov til at tage billeder i receptionen inden jeg gik ind. Mvh Malene Thyssen 22. dec 2005 kl. 13:15 (CET)

Med udgangspunkt i mit svar ovenfor vil jeg sige nej - det kan de ikke. Med risiko for at afsløre væsentlige huller i min historiske viden vil jeg gætte på, at ophavsmændene til både Guldhornene (altså de originale - det er jo dem, der er "værket") og Gundestrupkarret er døde for mere end 70 år siden, og at ophavsretten derfor er udløbet.

Den eksemplarfremstilling og offentliggørelse der herved sker er derfor tilladt. Du har naturligvis stadig fotoretten (og evt. ophavsretten) til billedet - men den kan du jo selv råde over.

Jeg vil mene, at Nationalmuseet (med udgangspunkt i lidt forskellige regler) kan forbyde dig helt at tage billedet, men har de først givet tilladelse til det, kan jeg ikke se problemer.

--/kristian 22. dec 2005 kl. 13:36 (CET)

Jeg har lige fået svar tilbage fra Nationalmuseet, hvori der står: Sagen m.h.t. fotos, er dén, at man ikke har ret til at offentliggøre billedet, hvis ikke man har en aftale med os.

Uanset om man selv har taget billedet, er det Nationalmuseets genstand, som man kun har ret til at offentliggøre, hvis man køber fotorettighederne herfra.

En aftale - omfatter det også en mundtlig tilladelse fra en opsynskvinde ved døren til at tage billeder på museet? Hvis det er rigtigt at jeg ikke selv har ophavsretten til mine billeder er vi nødt til at slette en del billeder af mine på Commons! Mvh Malene Thyssen 22. dec 2005 kl. 19:30 (CET)

Nationalmuseet må jo lige fortælle, hvilken bestemmelse der giver dem ret til at hævde det. Derudover: Når du er i god tro til at mene, at opsynskvinden kan oplyse dig om reglerne på Nationalmuseet, så er en mundlig aftale jo tilstrækkelig - problemet er kun, om du kan bevise den. --Sir48 (Thyge) 22. dec 2005 kl. 19:40 (CET)

Jeg har jo umiddelbart kun taget stilling til det direkte ophavsretlige spørgsmål. Nationalmuseet kan eventuelt bygge deres svar på andet grundlag - men jeg tvivler på at det holder. Det er klart, at de ud fra almindelige anstaltsbetragtninger kan fastsætte ordensregler på museet, og herunder også at der slet ikke må tages billeder derinde. Men det har du jo fået lov til. Særligt indenfor sportens verden har man diskuteret spørgsmålet om en såkaldt "arrangementsbekyttelse", hvorefter retten til at tage billeder m.v. fra større arrangementer skulle kunne beskyttes. Den gælder i et vist omfang, men jeg mener ikke den er relevant her, og kan ikke bruges til at begrunde et forbud.

Der kan dog naturligvis være særlige regler på området, som giver Nationalmuseet særlige privilegier. Som Thyge skriver vil det være en fornuftig ide, at presse dem for et begrundet svar (som du offentliggør her).

--/kristian 22. dec 2005 kl. 21:35 (CET)

Det prøver jeg - tak for støtten :-) Mvh Malene Thyssen 22. dec 2005 kl. 22:19 (CET)

Malene, netop den situation du beskriver er noget som Wikimedia har brugt en del kræfter på at få afklaret. Det er en ganske normal holdning fra museer. Men uanset hvor meget de puster sig op, så har de, i det mindste efter amerikansk lov, ikke en jordisk chance for at få en domstol til at tage det argument alvorligt. End ikke i de tilfælde hvor billedet er taget i modstrid med museets ordensregler kan de gøre noget ved det. Det er den meget korte udgave af en halv times udredning på Wikimania 2005. -- Bruger:Wegge 22. dec 2005 kl. 22:57 (CET)

Det er også et ret interessant spørgsmål - og det er rart at have den amerikanske lovgivning i ryggen! Men det ville være godt med en afklaring - også af den danske lovgivning - jeg skriver til dem igen som Thyge og Kristian opfordrer til :-) Mvh Malene Thyssen 22. dec 2005 kl. 23:23 (CET)

Har Nationalmuseet fået sig snøvlet sammen til at svare? Nu har de jo trods alt haft et par uger efter jul og nytår til at få det gjort. --Heelgrasper 14. jan 2006 kl. 22:59 (CET)

Nøh ikke endnu, men jeg fik også først sendt spørgsmålet efter nytår :-| Mvh Malene Thyssen 17. jan 2006 kl. 15:51 (CET)

Jeg ved ikke om dette spørgsmål er blevet afklaret endnu, men for et par uger siden var jeg på Nationalmuseet, og der stod et tilsynelandende nyt skilt ved indgangen, hvor der stod at fotografering er tilladt, men såvidt jeg husker var fotografering med stativ vist ikke tilladt. Der stod ikke andre restriktioner, og en af mine venner gik rundt og fotograferede uden nogen form for problemer. Valentin 11. sep 2006 kl. 11:43 (CEST)

Citatretten

Jeg har tilføjet et afsnit i citatretten da jeg blev opmærksom på at det var mangelfuldt da en bekendt bad mig kigge på det. --Rilly 9. apr 2007 kl. 10:32 (CEST)

Fotografier

Retten til fotografier udløber ifølge log om ophavsret, § 79, stk 2.[2], 50 år efter fremstillelsen:

"§ 70. Den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen), har eneret til at råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.

Stk. 2. Retten til et fotografisk billede varer, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet."

Så vidt jeg kan se gælder der derudover en bekyttelse af det man fotograferer ved siden af, så man kan ikke bare bringe et foto af et kustværk bare fordi fotografiet er mere end 50 år.

Hvis ingen protesterer foreslår jeg, at vi indsætter et afsnit herom + evt. retter {{PD-old}}. --MGA73 23. dec 2008, 20:55 (CET)

Royalty-free

Jeg kunne godt tænke mig, enten i form af en beskrivelse her i Copyright artiklen, eller separat i en ny artikel en beskrivelse/forklaring på begrebet Royalty-free. Den engelske wikipedia har for så vidt en udemærket beskrivelse. Det springende punkt er nok om det er et begreb der også bruges eller holder juridisk i Danmark. Er der et tilsvarende dansk ord/begreb? Nogle der kan hjælpe eller har forslag til fremgangsmåde? --misuo 17. aug 2010, 21:14 (CEST)

Fremtidsudsigter

Artiklen har ikke meget om hvor ophavsretten bevæger sig hen - og det er jo heller ikke så sært; det meste ville jo blive mere eller mindre velbegrundede gætterier og hensigtserklæringer. Men hvis vi nu skulle have noget om fremtiden, kunne man jo kaste et blik på "Hvad hitlisten lærer os om ophavsret - Re: Malene (Matthias Lysgaard af Henrik Smith-Sivertsen, der beskriver at der åbenbart blandt rettighedshavere er nogle, der ikke ser udgivelse på YouTube som "rigtig" udgivelse, og derfor ikke tager sig af ophavsretsbrud, der ikke fører til omsætning. Læs artiklen og overvej! --Palnatoke (diskussion) 17. okt 2012, 16:04 (CEST)

Konkret brug af billede

En bruger har ved to lejligheder ønsket at fjerne et billede fra artiklen, senest ved denne redigering. Brugerens argument er, at det er "urimeligt" at benytte billedet og har efterfølgende vendt argumentet på hovedet og argumenterer med, at billedet ikke skal være der, bare fordi det kan indsættes og fordi der er to billeder af en abe. Jeg finder ingen af argumenterne valide.

1. Billedet er foreløbig frit på Commons efter to slettediskussioner. Konkret handler den seneste slettediskussion om, at en person hævder ophavsret til et billede taget af en abe. Wikimedia Foundation er uenig i at der er knyttet ophavsret til billedet, og billedet er tilgængeligt på Commons under fri licens. Der verserer en retssag om dette, men indtil denne er afgjort, er billedet frit på Commons. Det er efter min opfattelse meningsløst at ophøre med brugen af billeder, hvis rettighedsstatus, der er taget stilling til af WF.

2. Det er rigtigt, at tilgængeligheden på Commons ikke indebærer, at billedet skal benyttes, men der er en bruger, der har fundet billedet relevant. Efter fast praksis på Wikipedia, er det herefter op til den nye bruger at levere overbevisende argumenter for, hvorfor billedet ikke er relevant. Sådanne argumenter har brugeren ikke leveret.

Jeg har genindsat billedet, og det kan herefter diskuteres her om billedet skal benyttes eller ej. Er der enighed om, at brugen af billedet skal udgå, kan det slettes. Det skal ikke af gøres af en enkelt bruger med hang til redigeringskrig. Pugilist (diskussion) 11. aug 2014, 09:33 (CEST)

Jag har försökt att ta bort makakselfien i den här artikeln med motiveringen att den är av väldigt marginell betydelse, men blivit motredigerad. Artikeln handlar om upphovsrätt i allmänhet, ett stort ämne, men ändå så finns det två bilder på apor för att illustrera att djur inte kan vara upphovsmän.

De självtagna makakbilderna är omtvistade och omgivna av kontrovers. Jag håller med om att de med största säkerhet är fri att använda, men jag tycker samtidigt att de moraliska argumenten är helt och hållet på fotografen David Slaters sida. Det är enbart tack vare honom vi har de här bilderna. Även om han inte äger upphovsrätten så har han heller inte ställt orimliga krav på erkännande. Vi wikipedister bode inte agera girigt och använda de här bilderna lite överallt enbart för att de är lustiga och trevliga, särskilt inte när det finns bra alternativ. Och absolut inte i artiklar där deras relevans är uppenbart marginell.

Poängen är att vi bör fokusera på att vara goda encyklopedister, inte copyleftfanatiker. Den här bilden bör inte pushas i tid och otid enbar för att vi kan. Förutom "Pierre Brassau" finns massvis med bilder att välja på i Commons:Category:Copyright law. Att sikta in sig på just makakselfien är totalt obefogat.

Peter ^Isotalo 11. aug 2014, 09:35 (CEST)

Jeg kan forstå, at du anerkender, at den ene del af dit argument er af "moralsk" karakter og er baseret på din egen opfattelse af, at David Slater burde gives ophavsretlig beskyttelse til det konkrete billede. For så vidt angår den del, er det min opfattelse, at vi har vanskeligt ved at lade sådanne moralske vurderinger indgå i overvejelserne om brugen af billeder. Der er mange, der kan have moralske overvejelser om valg af motiv, ophavsret osv. osv., men er billedet frit på Commons er det frit.

At billedet rent faktisk har en relevans illustreres vel netop af nærværende diskussion. Pugilist (diskussion) 11. aug 2014, 09:42 (CEST)

Fast nu väljer du att ignorera en viktigt del av mitt argument och fokuserar helt på deb juridisk teknikaliteten. Icke-mänskliga upphovsmän är en försumbar del av upphovsrätten. Det är på samma nivå som en lång rad andra specifika detaljer om applicering av juridik.

Bilden lades till i samband med nyhetsrapporteringen om dispyten mellan Slater och Wikimedia Foundation. Det är helt uppenbart att bilden inte ansågs särskilt viktigt för ämnet upphovsrätt som helhet innan. Och den här diskussionen handlar om bildens koppling till ämnet. Att påstå att diskussion om bildens relevans skulle vara ett argument för att den är relevant är ett uppenbart cirkelargument. Så jag upprepar min tidigare fråga: varför i hela fridens namn är motivering att ha två bilder på apor i en generell artikel om upphovsrätt? Djur status som icke-upphovsmän är inte mer relevant än hundratals, om inte tusentals, andra smärre detaljer. Det gäller allt från "fair use" till hur många år upphovsrätt gäller.

På engelska och svenska Wikipedia skulle det här anses vara ett uppenbart fall av "otillbörlig vikt"/"undue weight". Det innebär att någon framhäver en aspekt av ett ämne på ett sätt som uppenbarligen överdriver dess betydelse. Jag vet inte om ni har liknande formuleringar här på danska, men det är en naturlig förlängning av WP:NPOV och är relevant på samtliga wikipediaversioner.

Peter ^Isotalo 11. aug 2014, 11:28 (CEST)

Vi må tage argumenterne et ad gangen. Du beskylder mig for, at fokusere på "juridiske teknikaliteter". Det er vel næppe en "teknikalitet", at WF mener, at billedet er frit. Du kan være uenig i bedømmelsen, og du kan mene, at billedet "moralsk" ikke bør være frit, men uanset hvad, så står det fast, at billedet er frit på Commons. Det er herefter alene et spørgsmål om, hvorvidt billedet er relevant eller ej.

For så vidt angår relevansen, mener jeg ikke, at billedet er irrelevant. Billedet illustrerer efter min opfattelse tværtimod på glimrende vis en problemstilling om ophavsret i praksis. Som det også fremgår af slettediskussionen på Commons, kan der være forskel på værker i form af malerier og fotos. Det kan så hævdes, at der kan være andre billeder, men billeder til illustration af ophavsret er sjældent specielt interessante (et billede af eksempelvis et maleri eller tekst i en bog siger jo reelt ikke meget om ophavsretten), og generelt sletter vi ikke billeder, blot fordi man kunne indsætte en anden illustration.

Jeg anser ikke brug af billedet for POV. Billedet er indsat i afsnittet om værkshøjde, hvor det har relevans. De flere lærebøger om ophavsret indeholder beskrivelser af ophavsrettens subjekter, herunder om "Peter från Borås", hvorfor der efter min opfattelse ingen tvivl er om hverken relevans eller vægtning.

Lad mig sluttelig understrege, at jeg ikke har en særlig forkærlighed for billedet (jeg patruljerede din fjernelse af billedet i "selfie" som jeg finder helt i orden), men jeg mener ikke, at dine argumenter for at fjerne billedet er stærke. Tilbage står blot et synspunkt om, at det er moralsk forkert at bruge et billede, som er frit på Commons, hvilket jeg ikke mener er en tilstrækkelig begrundelse. Pugilist (diskussion) 11. aug 2014, 12:27 (CEST)

Fast jag stödjer ju tolkningen att att bilden är public domain. Jag är bara emot att den överanvänds. Det är enbart för att det är ett fall med helt unika förutsättningar som jag opponerar mig.

Vi tycker tydligen olika om relevansen så det får väl bli upp till andra att yttra sig vidare om det här. Om bilden ska stanna tycker jag i alla fall det är rimligt att det skapas textinnehåll för att förklara vad bilden egentligen handlar om. Just nu så är det bara en mening som diskuterar djur generellt, och en bildtext som bara beskriver fajten mellan Wikimedia och Slater. Det borde finnas en vettig, källbelagd förklaring till varför artikeln om ett ganska torrt ämne illustreras med inte bara en utan två putslustiga foton på apor.

Det finns för övrigt självporträtt på andra djur.

Peter ^Isotalo 11. aug 2014, 13:51 (CEST)

Fotografier af billeder

Der har nu været en række redigeringer omkring beskyttelse af foto taget public domain billeder. De er især kommet fra Bruger:83.93.188.118: [3] og [4]. Jeg begyndte også en diskussion på landsbybrønden: Wikipedia:Landsbybrønden/Ophavsret på fotografier af public domain billeder. I øjeblikket står der "I Danmark er situationen helt klar da den slags fotografier er beskyttet som fotografiske billeder." Jeg er uenig i at situationen er "helt klar". Jeg har været i tvivl i flere omgange. Jeg mener der er følgende der gør sig gældende:

1. Peter Schønning skriver: "Fotokopiering og anden form for reprografi samt mikrofotografering indebærer ingen selvstændig fotografibeskyttelse, eftersom sådanne reproduktionsmetoder ikke resulterer i et billede" (2. udgave, 1998, jeg har ikke den nyeste version, han refererer forøvrigt "Se herved Løchen i NIR 1978, s 304 f. - Blomqvist i NIR 1981, s 91 ff.").
2. En betænkning skriver: "Almindelige fotokopier, offsetplader og lignende rent tekniske frembringelser beskyttes ikke." Betænkning 1063-1986.
3. Den engelsk Wikipedia nævner i øjeblikket fotografi som en eksempel på reprografi: [5].
4. Et fotografisk billede defineres i betænkningen som noget der er blevet til "ved lysbølgers indvirken på lysfølsomme materialer", men den xerografiske proces ved fotokopiering er vel ved lysbølgers indvirkning på ladninger på en selenium-flade.
5. Betænkningen skriver også: "Bortset fra de specielle tilfælde, hvor man kan diskutere, om der foreligger et "billede", f.eks inden for den reproduktionstekniske fotografering, vil man altid have sikkerhed for, at et fotografi er beskyttet."

Som jeg læser det vil reproduktionstekniske fotografier muligvis ikke være beskyttet hvis man følger betækningen. Et foto af et billede vil nok anses for et reproduktionsteknisk billede. Det kan derfor diskuteres om det er beskyttet, altså: Det er ikke "helt klart" om fotoer af billeder er beskyttet. Og jeg tror faktisk at jeg vil satse mine penge på at sådanne fotoer ikke er beskyttet. — Fnielsen (diskussion) 15. dec 2014, 01:18 (CET)