Diskussion:Pn-overgang

Oktober 2019

Der er en anden mulig teoretisk forklaring på, hvordan led-doider virker. Man kan anvende teknikken som lyskilde, men solceller har en egenskab af, at kunne omsætte lys til elektrisk strøm. Man kan have to forskellige silicium substanser, n og p, adskilt af en grænse, der udsender lys ved elektronernes vandring fra den ene side til den anden - eller eller absorberer fotoner.

De to silicium-dele (n og p) har forskellig kemisk valens forstået som evne til at holde fast på elektroner. Disse egenskaber er en fysisk kvalitet, der afhænger af Coulombkraften mellem de molekylære sammensætninger af grundstoffer.

Derfor er man sikker på, at hvis man sætter en jævnstrøms-spænding rigtigt på dioden, vil strømmen altid vandre den ene vej. Elektronerne går gennem den spærring mellem de to dele, hvor elektronerne eksiterer lys i dioder, men man kan også se, at solceller kan absorbere lys.

Sol-cellen: Der kræves ikke nogen voldsomt kompliceret forklaring på disse foto-elektriske effekter. Kært barn har mange navne. Fotoner, ved man nu om dage, har en elektrisk ladning, der er en lille smule negativ, (0>-10^-54C), og derfor kan man hævde, at det er mere naturligt, at de sætter sig inde på atomkernen, som man ved, overvejende er positivt ladet. I tilfælde af langvarig belysning, vil der være en ophævelse af atomkernernes naturlige holden fast på elektronerne, hvor der efterhånden vil opstå løse elektroner i kemisk overskud. Disse elektroner vil kunne vandre gennem chippen og til den side, hvor der er størst kemisk tiltrækning, og derved kan der registreres en lille elektrisk strøm på +siden af dioden.

Lys-dioden: Man kan også tænke sig, at led-dioder får en elektrisk jævnstrøms-spænding sat på. Ved den strøm, der kan sendes gennem barrieren i midten - alt efter strømstyrken, der kan varieres med spændingen - vil elektroner gå i svingninger vertikalt på atomkernerne i væggen mellem p og n. Disse svingninger får fotonerne, der samles på kernerne, til at blive skubbet ud af elektronernes elektriske felt - ved de gentagne svingninger - vertikalt ind og ud. Der er naturlig ligevægt i atomer og molekyler. Hastigheden af disse svingninger kan styres med spændingen på dioden, og derfor opstår der frekventielle forskelle i lyset, uanset chippens (....) atomskaller. Men der er måske i stedet en rumlig konfiguration af svingende elektroner.

Fotoner kan i alternativ grundforskning opfattes som stabile partikler, der dog er kendetegnet ved en lille negativ ladning, og en ukendt, dog betydelig masse. (Solceller kan ikke virke evigt, da elektronerne slipper op i n eller p substanserne - den ene eller den anden?) Der kan muligvis ske en mætning af chippens evne til at absorbere flere fotoner. I lysdioderne kan fotonerne slippe op i chipdelen, (men elektronerne kan også slippe op i n- eller p- substanserne?) Den elektriske strøm leverer i begge tilfælde elektroner fra det eksterne kredsløb, og dette kan fortsætte, men fotonerne er måske problemet angåemde levetid.

Fotosyntese er en af naturens eksempler på, hvordan fotoner fremkalder en kemisk og elektrisk forskel ved en atomar, elektrisk mætning.

Albert Einstein gjorde videnskaben sikker på, at fotoner i virkeligheden er partikler, men der kan være en teoretisk forklaring på, at de ikke optræder som transversal-bølger, men en stråling, der har en frekvens afhængig af den energi, man påvirker atomer med.

--Damsgaard1971 (diskussion) 5. okt 2019, 16:22 (CEST)

Du ved helt garanteret hvad du taler om, men husk venligst at der skal være kilder ;-). —Biscuit-in-Chief :-) ^{(Tal pænt • Bidrag)} 6. okt 2019, 00:20 (CEST)

Jeg vil også gerne se kilder. (synes dog det er nogen tynde forklaringer) - eksempler:

Citat: "Der er en anden mulig teoretisk forklaring på, hvordan"

Citat: "Derfor er man sikker på, at hvis man sætter en jævnstrøms-spænding rigtigt på dioden"

Citat: "Der kræves ikke nogen voldsomt kompliceret forklaring på disse foto-elektriske effekter. Kært barn har mange navne."

Det er der ingen konsensus om: Det man har deduceret sig frem til via målinger, er at ladningen max. kan være 0>-10^-54C. Denne grænse skyldes målingens unøjagtighed - der er pt ikke belæg for at hævde, at en foton har ladning: Citat: "Fotoner, ved man nu om dage, har en elektrisk ladning, der er en lille smule negativ, (0>-10^-54C)"

Vås: Citat: "Fotoner, ved man nu om dage, har en elektrisk ladning, der er en lille smule negativ, (0>-10^-54C), og derfor kan man hævde, at det er mere naturligt, at de sætter sig inde på atomkernen, som man ved, overvejende er positivt ladet"

Vås: Citat: "I tilfælde af langvarig belysning, vil der være en ophævelse af atomkernernes naturlige holden fast på elektronerne, hvor der efterhånden vil opstå løse elektroner i kemisk overskud"

Vås: Citat: "Der er naturlig ligevægt i atomer og molekyler"

Alternativ?: Citat: "Fotoner kan i alternativ grundforskning opfattes"

Vås: Citat: "Solceller kan ikke virke evigt, da elektronerne slipper op i n eller p substanserne - den ene eller den anden?"

Det er der ingen konsensus om: Læs Partikel-bølge dualitet: Citat: "Albert Einstein gjorde videnskaben sikker på, at fotoner i virkeligheden er partikler"

--Glenn (diskussion) 6. okt 2019, 07:37 (CEST)