Diskussion:Rasmus Brohave

Notabilitet? redigér

Endnu en selvudnævnt notabilitet. Rmir2 (diskussion) 5. jul 2016, 12:24 (CEST)

Jeg tænker det samme. Godt nok enkelte priser, men man spørger sig om alle priser er "notable". Artiklen har stået med notabilitet-skabelon på længe, uantastet, til Royal Export fjernede den med redigeringskommentaren "Sletter skabelon. Klart notabel når man bliver omtalt overalt" 19. jun 2016, 00.33. Jeg synes at jeg får fornemmelsen af at de "youtubere" vi har artikler om, promoveres af et firma Splay. Måske bør de alle sammenskrives i dette firma, hvis summen er notabel. --Madglad (diskussion) 5. jul 2016, 12:34 (CEST)
Jeg føler at Rasmus Brohave er notabel, men jeg kan ikke lide deres Guldtuben, da den jo bliver holdt af firmaet selv. Han er en stor Youtuber og det eneste ved artiklen som jeg ikke kan lide er at den ikke følger stilmanualen så godt. Angivelse af kilder bør forbedres.. Pyrros (diskussion) 5. jul 2016, 12:39 (CEST)

Han har vunder pris som "Årets Youtuber", En pris uddeles selvfølgelig altid af nogen, og ikke overraskende er disse "nogen" ofte involverede i branchen. Det ændrer imidlertid ikke ved, at generelt anerkendte priser skaber notabilitet. Med forsideomtale i landsdækkende medier er der ingen tvivl om, at han opfylder notabilitetskravet. Der stod hundredevis af fans foran eventen bare for at se "de kendte". Wikipedia skal levere neutral information om emner af interesse, og det sidste må man sige, at han opfylder. Der kan givet ryddes op i de mange artikler, der på det seneste er skudt op, men det giver mindre mening at diskutere ham her. jeg har pillet notabilitetsskabelonen af. Ønskes en drøftelse, må den tages som et formelt sletteforslag. --Pugilist (diskussion) 24. sep 2016, 23:00 (CEST)

Da jeg var barn, var jo-joen et stort hit. Der blev lavet optrædender og andet. Langt senere fik Rubiks terning et gennembrud. Der blev afholdt konkurrencer og andet. Nu er det så YouTube. Der har altid været modediller, de holder nogle år, så forsvinder de. Konkurrencer og præmier er markedsstunts for at holde interessen vedlige så længe, det er muligt. Efterhånden kommer der nye modeluner, de gamle forsvinder, og de få, der måtte være kendte under modens højdepunkt, glemmes for tid og evighed. Der er ingen notabilitet at komme efter. Rmir2 (diskussion) 24. sep 2016, 23:31 (CEST)
Da jeg var barn, spillede et britisk pop-band i Tivolis koncertsal. Anmelderen fra Berlingske Tidende refererede undrende fra det "strubesnørende mareridt" og den "infame støj" (også beskrevet som den "ensformige snerrende støj"). Anmelderen kunne dog anerkende, at Mick Jagger var speciel (næsten lige så interessant som den geniale neger Sammy Davis), men døgnfluen Rolling Stones forventede anmelderen ville være væk i løbet af et par måneder eller år. - Når man læser anmeldelsen i dag, kan man smile lidt over, hvor lidt den stakkels anmelder forstod i 1965. --Pugilist (diskussion) 24. sep 2016, 23:50 (CEST)
Nu har der været Youtube i godt 11 år og dansk youtube har haft det godt i nok fire-fem år. Vi må altså snart til at erkende at det ikke er nogen joke. Hvis vi går ud fra at noget ikke er notabelt fordi det alligevel på et tidspunkt forsvinder, så vil meget få ting have notabilitet.Pyrros (diskussion) 25. sep 2016, 03:43 (CEST)

Andre YouTubere er notabilitet? redigér

Tilbage til siden »Rasmus Brohave«.