Diskussion:Simulation

Seneste indlæg: for 4 måneder siden af Sunejdk i emnet Simulation eller simulering

Artiklen er kun påbegyndt, men jeg vil løbende tilføje materiale/oversætte fra den engelske udgave. --Jan Krümmel 30. jan 2007 kl. 12:45 (CET)

Simulation eller simulering

redigér

Bruger:Sunejdk flyttede artiklen fra "Simulation" til "Simulering" med begrundelsen "Dansk betegnelse: Simulation er egentlig den engelske betegnelse, som godt nok er godkendt også på dansk. Men simulering er det oprindelige danske udtryk svjv".

Det holder bare ikke. Ordbog over danske Sprog, bind 18 fra 1939 har opslagsordet Simulation med eksempler tilbage til 1700-tallet. "Simulering" er ikke et selvstændigt opslagsord, men er dog nævnt (uden eksempler) i artiklen simulere hvor der står:

  • vbs. -ing ell. Simulation (s. d.).

Der er således intet belæg for at "simulering" er mere oprindeligt eller mere korrekt end "simulation". Jeg vil flytte artiklen tilbage og omgøre ændringerne. Hvis Sunejdk fortsat ønsker artiklen flyttet, bør der oprettes et formelt flytteforslag som beskrevet på Wikipedia:Flytteforslag så det kan diskuteres først. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 25. jul. 2024, 23:32 (CEST)Svar

Det ser ud til du har ret. Dog er det min erfaring fra mit arbejde indenfor fysik i 25 år, at man i den sammenhæng (numeriske simuleringer i fysik, feks Monte Carlo simuleringer) oftest bruger “simulering” fremfor “simulation”. Så jeg synes det er lidt skævt at det kun fremgår een gang i artiklen. Hvis man søger på “numeriske simuleringer” eller “Monte Carlo simuleringer” får man mange danske hits.
Kunne man feks lave titlen om til “Simulering/simulation”? Jeg kan også ved lejlighed uddybe lidt omkring simuleringer i afsnittet om fysik og evt matematik Sunejdk (diskussion) 26. jul. 2024, 09:10 (CEST)Svar
Det er ikke utænkeligt at titlen "simulering" er bedre end "simulation". Jeg fandt bare at flytningen uden forudgående debat og med en fejlagtigt begrundelse var kontroversiel, og at en eventuel flytning skulle besluttes først. Titlen "Simulering/simulation" er imod Wikipedias navngivningsprincipper som er beskrevet på Wikipedia:Navngivning. Hvis der er fagområder hvor der ene ord bruges mere end det andet ord, kan det også beskrives i et afsnit. Men husk i så fald at anføre pålidelige kilder til sprogbrugen på dansk. "svjv" (så vidt jeg ved) er ikke en pålidelig kilde! Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 26. jul. 2024, 09:57 (CEST)Svar
Enig. Tak for oplysningen! Sunejdk (diskussion) 26. jul. 2024, 13:22 (CEST)Svar
Tilbage til siden »Simulation«.