Diskussion:Vikinger

	Artiklen Vikinger er en god artikel. Det vil sige at den har gennemgået en proces og bliver anset som værende god som kundskabskilde og inspiration til andre artikler. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
	Artiklen Vikinger har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 37, 2017.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 15. juni 2018 Nomineret til god artikel Vedtaget 18. juli 2017 Nomineret til ugens artikel Vedtaget 21. juni 2017 Nomineret til lovende artikel Vedtaget

 

Huskeliste for Vikinger:

rediger · historik · overvåg · opdater

Senest gennemgået den 1. juli 2018 (5 år og 292 dage siden) af Toxophilus. Artiklen er listet i kvalitetsmærkede artikler til eftersyn. Der findes stadig hele tekstafsnit uden noter. Rmir2 (diskussion) 15. jun 2018, 17:12 (CEST) Jeg har forsøgt at gøre noget ved det og har indsat en farlig masse ekstra kilder. Er du tilfreds Rmir2 for ellers må du lige skrive, hvor der mangler? Toxophilus (diskussion) 19. jun 2018, 11:00 (CEST) Gjort I afsnittet Vikingernes ekspansion bør den politiske udvikling i Holsten nok forklares mere forståeligt (se Nordalbingien for inspiration) Rmir2 (diskussion) 25. jun 2018, 09:55 (CEST) Jeg er lidt generet af, at irrelevante oplysninger fx om Dannevirkes rolle i krigen 1864 står i artiklen. Det kan evt. overføres til en note. Rmir2 (diskussion) 25. jun 2018, 09:55 (CEST) Gjort Toxophilus (diskussion) 27. jun 2018, 11:26 (CEST) https://www.academia.edu/10925696/_Vikinger_vikingetid_og_vikingeromantik_Vikings_the_Viking_Age_and_Viking_Romanticism_in_Danish_cf._English_summary_ Dan Koehl (diskussion) 14. sep 2020, 05:17 (CEST)

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
GA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse GA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Middelalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af middelalderrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
GA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse GA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Militær, et forsøg på at koordinere oprettelsen af militærrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
GA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse GA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Diskussion:Viking/arkiv1 indeholder tidligere diskussioner

Eroberingen af England

Skal artiklen om Eroberingen af England lægges ind under Vikingetidens ekspansion som under emne? Var ikke sikker så ville lige høre. Bruger:LinuxChristian 26. nov 2005 kl. 20:20 (CET)

Jeg ville nok personligt foretrække, at afsnittet enten blev placeret nederst i artiklen eller overflyttet til artiklen vikingetid. Både den artikel og artiklen her er vist ikke specielt gode og velstruktrerede og det er absolut ikke indlysende, hvad ideen er med at have to seperate artikler. Jeg vil dog som udgangspunkt mene, at artiklen her skal beskæftige sig med vikingerne strukturelt, mens vikingetid skal have en kronologisk tilgang. Det er imidlertid absolut noget, der kan diskuteres.

Det ville forøvrigt være fint, hvis du ville angive kilderne til det store afsnit, du har tilføjet. Indholdsmæssigt ser det fint ud (og sproget kan rettes til uden de store problemer), men før eller senere vil nogen stille sig kritisk til et eller andet og så kan det være rart at have en idé om, hvor oplysningerne i sin tid kom fra.

Emnet hører ikke til det, jeg ved mest om, men hvis jeg lige skal tage de kritiske briller på, så er der vist visse rester af tidligere tiders billede af vikingerne som nogen, der voldtog og plyndrede, der ikke helt stemmer med nyere forsknings billede. Det forekommer mig, at fx Janet L. Nelson (i ENGLAND AND THE CONTINENT IN THE NINTH CENTURY: II, THE VIKINGS AND OTHERS eller evt. de to andre artikler i den serie) har demonstreret, at rygterne om vikingernes grusomhed var stærkt overdrevne, men jeg kan ikke lige huske, hvor jeg har fået arkiveret de artikler :)--Heelgrasper 27. nov 2005 kl. 03:33 (CET)

Har flyttet Eroberingen af England over til Vikingetid og redigeret lidt i den så det blev mere sammenhængende. Ser lige på den igen i morgen, så den passer helt ind og får nogle kilder på sig.

--LinuxChristian 27. nov 2005 kl. 05:26 (CET)

Sommervikinger og vintervikinger???

Jeg læste lige denne artikel og faldt over "forklaringen" om, at der var to slags vikinger. Jeg har aldrig hørt om det andre steder - og det nævnes heller ikke i Roesdals bog om Danmarks vikingetid. Afsnittet er tilføjet af bruger:Haabet, hvilket også gør mig ret mistænksom. Jeg vil slette afsnittet, medmindre nogen kan henvise til en kilde. --Sir48 (Thyge) 29. maj 2006 kl. 21:04 (CEST) PS! Hvis det endeligt skulle være, går jeg mere ind for en teori om, at det var vintervikingerne, som var blåmænd. Nemlig blåfrosne af kulde af at sejle i åbne skibe om vinteren :).

Jeg har heller aldrig hørt om det i andre sammenhænge - tilslutter mig at afsnittet fjernes. -- Nico 29. maj 2006 kl. 23:54 (CEST)

Kunne ikke lige logge mig på, men jvf. den viden vi har i dag, drog vikingerne på togt i grotiden (sommeren) eller når kongen kalte til flådesasamling -til Vikingr og drog i krig!

Myte eller virkelighed?

Spiste vikingerne svampe inden de drog i krig for at få et kick og slippe af med angsten? Jeg taler selvfølgelig om psilocybinsvampe dem man kender som "magic mushrooms", men sikkert også andre slags ligende. --194.255.124.250 30. jan 2007 kl. 00:21 (CET)

Nein. Wikinger aßen keine Pilze. Diese Legende wurde nur über die Berserkir verbreitet, sie stimmt aber auch da nicht. Fingalo 18. apr 2007 kl. 19:55 (CEST)

I have a question. I live in Denmark, on the island Bornholm in the Baltic Sea. I have studied the middle age and times before that for a long time. We always hear, the the viking's attack on Lindisfarne was the beginning of the viking age. (Saxo Grammaticus, one of the most important sources to Danish history, (some of Norway was a part of Denmark at that time, other parts of Denmark today wasn't) didn't use the word viking, because he wrote in Latin, and the word he used could mean pirate).But when did the city Whitby (North of Scarborough) get its name? There was a synode in 664 in Whitby abbey, and that was long before the viking age. Whitby used to be "Streaneashalch" but do you have sources to, when Whitby did get the name Whitby? Answers could be mailed to jeskildsen (at) gain.dk -- thank you in advance. Jan Eskildsen

According to en:Whitby, the abbey was founded i anglo-saxon era, under the name of Streanæshealh, later to be renamed in the norman period to Whitby.--Ktp72 19. sep 2007, 12:48 (CEST)

Hornede hjelme?

Selvom hele artiklen generelt mangler litteraturhenvisninger, er jeg særlig skeptisk overfor dette afsnit om hornede hjelme. Det kan virke som om forfatteren blander historierne rundt i en pærevælling. Religiøse handlinger blev endvidere ikke udelukkende udført af krigerne, men generelt af familiens overhoveder om de så var krigere eller ej. --Demothios 8. jan 2008, 20:34 (CET)

Enig. Har tilføjet "kilde mangler" ved beskrivelsen af gravstenen på denne baggrund. --Tore Sæderup 29. jan 2008, 15:54 (CET)

Siehe Bild: [1] auf S. 30. Fingalo 10. feb 2008, 10:58 (CET)

Nej, jeg tror ikke at der er fundet hornede vikingehjelme, da de er meget upraktiske i kamp. Det virker heller ikke troværdigt at disse hjelme skulle have en specielt tilknytning til Tor, absolut ikke helt op i 1600 tallet. Under en turnering kunne tøndehjelmen godt være udstyret med horn, men det ville ikke umidelbart have nogen sammenhæng med den gamle nordiske religion. --Bruger:Marienlund 6. jan 2011, 05:07 (CET)

Hjelme? næppe.

Meget stærkt imod forestillingen om, at "De fleste vikinger havde en form for jernhat af jernbånd eller en rigtig hjelm" taler, at selvom vi i grave fra vikingetiden finder sværd, økser, brynjer, osv. kendes kun en eneste hjelm fra gravfund, nemlig den norske Gjermundbu-hjelm. Se mere herom i Hvor er alle vikingtidshjelmene? http://tidsskriftet.no/article/362275 John.St (diskussion) 25. okt 2014, 07:56 (CEST)

Begrepet viking opp til revisjon.

Kanskje på tide å revudere begrepet viking. Den pensjonerte middelalderforskeren John H. Lind har tatt opp et oppgjør med begrepet viking.

http://www.academia.edu/34256970/John_H_Lind_Populismens_triumf_Vikingerne_en_nationalromantisk_fiktion_The_Triumph_of_Populism_the_Vikings_a_National_Romantic_Fiction_Ark%C3%A6ologisk_Forum._No_36_2017_11-15 (Denne usignerede kommentar er skrevet af Buskerudalge (diskussion • bidrag) 16. sep 2017, 19:16‎)

Scandinavian place-names

Sorry to write in English, but the source Supéry is irrelevant. He is neither an historian and nor a toponymist, but a lawyer, fan of the Vikings and from Aquitaine. Nobody can take seriously his statements, it is just ridiculous. Taillebourg would be a Scandinavian place-name ? All the serious sources -toponymists and linguists- say it is a medieval Romance place-name, no exception. There are 2 Taillebourg in the South-West of France : Taillebourg (Charente, Terra Talleburgi 1267) and Taillebourg (Gironde, Talhaburgo 13th century). The second form Talha- reflects the Occitan spelling to render Taille- in French or Taglio- in Italian and the meaning is clear : from tailler "trim, cut a tree" similar to the numerous place-names Tailleville, Taillebois, Taillecavat, Taillefontaine. It means "a land obtained to build a village by cutting trees". Phonetically it is relevant. Traelleborg does not make sense, the /r/ in the group /tr/ has no reason to disappear, it does not exist in French and it does not exist in Occitan. There are absolutly no Scandinavian place-names in France except in Normandy.Nortmannus (diskussion) 14. feb 2019, 21:55 (CET)

Fejl

Detta intro är fejl: Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa. De kom primært fra Skandinavien og rejste over et stort område i Nord-, Central- og Østeuropa.

Enligt middelalderforskeren John H. Lind i artikeln "Vikingerne var ikke danske og danskerne var ikke vikinger" att:

• begrebet ”vikinger” som sådan intet har med skandinaver endsige danskere at gøre
• Ordet betegner en pirat/sørøver og intet andet
• om Harald Blåtand læser vi, at han tog en vis Ejvind til landeværnsmand mod hærgende vikinger /(Egil Skallagrimssons saga)

vidare: "Den en tidligst kendte historiske person, der får hæftet betegnelsen viking åå sig, var ingen ringere end Alexander den stores far, kong Filip den anden af Makedonien." og ""et var først framidten af 1800tallet, at arkæologer uludselig fandt på, at vikinger nok var skandinaver".

Källa: Vikingerne var ikke danske og danskerne var ikke vikinger

Läs också: “Vikinger”, vikingetid og vikingeromantik (“Vikings”, the Viking Age and Viking Romanticism (in Danish, cf. English summary))

Hade artikeln varit skriven på engelsk kunde man förstått, men nu är det en artikel på skandinaviskt språk, då bör kvaliteen på artikeln vara högre, än textens nuvarande innehåll. Dan Koehl (diskussion) 23. maj 2020, 04:06 (CEST)

• Vikingerne var ikke danske og danskerne var ikke vikinger Dan Koehl (diskussion) 14. sep 2020, 05:11 (CEST)

Vidare så skriver John H. Lind på https://www.academia.edu/34256970/John_H_Lind_Populismens_triumf_Vikingerne_en_nationalromantisk_fiktion_The_Triumph_of_Populism_the_Vikings_a_National_Romantic_Fiction_Ark%C3%A6ologisk_Forum_No_36_2017_11_15?email_work_card=abstract-read-more

• Kort om ordet "viking" kan siges, at det senest måhave været i brug i germanske sprog fra de førsteårhundreder af vor tidsregning. Det dukker dog førstop i bevarede kilder omkring år 700. Ældst er, nyttigtnok, nogle latinsk-angelsaksiske ordlister (Fell1986:297-98), hvori angelsaksisk "wicing" modsvaresaf latinsk "pirata" (sørøver) - hverken mere eller mindre.
• Herefter ser vi det angelsaksiske "wicing" brugt imeget forskellige sammenhænge. Mærkeligst er nokden tidlige angelsaksiske parafrase, Exodus, overAnden Mosebog, hvor udtrykket "havvikinger" vedpassagen gennem Det røde Hav bruges om Rubens sønner.
• Orosius skrev flere gange om pirater og i de to tilfældeAlfred optog i sin oversættelse brugte han begrebet"vikinger" om dem. Her møder vi således den tidligstkendte og for Europas historie utvivlsomt vigtigsteperson, der er blevet betegnet som viking: Filip II afMakedonien, Alexander den Stores far. Baggrunden er,at Filip under en kampagne c. 339 f.Kr. ikke mente atkunne aflønne sit mandskab, hvorfor han udrustede enflåde og blev viking. 200 år senere, i 123 f.Kr., læser vi,at en romersk konsul ved de Baleariske øer besejrer en vikingeflåde.

Vender vi os nu til kilder skrevet på det norrøne sprog(datidens "dansk tunge"), så er de alle bortset franogle få runeindskrifter fra en tid, hvor vikingetidenfor længst var overstået. Det er altså skandinavisksprogbrug i århundrederne efter vikingetiden, vi serher. Ikke desto mindre er sprogbrugen nøjagtig densamme, som den var i 7-800-tallets England. Også her vifinder vikinger brugt både om skandinaver og ikke-skandinaver.Blandt ikke-skandinaver finder vi:

• • skotske og irske vikinger i 900-tallet (Landnámabók1. del, kap. 11);
  • vendiske vikinger sammen med danske(Heimskringla 1911:74)
  • estiske vikinger fanger Olav Tryggvason (ibid.:108)
  • ca. 1040 stødte svenskere under en vis Ingvar i Kaukasus på vikinger, der brugte græsk ild moddem (Yngvars saga víðförla 1912:20-21)
  • omtrent samtidig antog Svend Estridsen en norsk slægtning, jarl Håkon Ivarson, som landeværns-mand mod hærgende vikinger: "vender, kurer ogandre fra østerled" (Heimskringla 1911:477)
  • under Harald Hen hærgedes Danmark af vikinger:"både kurer og andre østerledsmænd" (Knytlingasaga 1919-25:76)
  • 1109-10 måtte Sigurd Jorsalfar på vej til Det helligeLand udkæmpe flere søslag med muslimske(mauriske) vikinger, fra hvem han erobrede otte afvikingernes galejer (Heimskringla 1911: 534-36).

https://www.academia.edu/34256970/John_H_Lind_Populismens_triumf_Vikingerne_en_nationalromantisk_fiktion_The_Triumph_of_Populism_the_Vikings_a_National_Romantic_Fiction_Ark%C3%A6ologisk_Forum_No_36_2017_11_15?email_work_card=abstract-read-more

Dan Koehl (diskussion) 1. feb 2021, 07:29 (CET)

fejl

Danmarks Radios serie, "Historien om Danmark", skiftede med afsnittet "Vikingetiden" brat karakter. Fra nøgternt og sobert i de to første afsnit at have indført os i de seneste landvindinger, som nye metoder har muliggjort, er vi i afsnit 3 havnet midt i tidens vikingegejl, hvor den ene slagscene afløser den anden, og de medvirkende slynger om sig med begrebet "vikinger", nærmest som var det synonymt med danskere. Serien er nu også nået til en tid, hvor skriftlige kilder fylder mere i forhold til det arkæologiske materiale. Men hvorfor er det så udelukkende arkæologer, der som "eksperter" skal udlægge historien; især da skriftlige kilder i sagens natur ikke er deres spidskompetence? Værst er dog, at de bruger et vikingebegreb, der er nedarvet gennem generationer siden begrebets "fader", J.J.A. Worsaae. Det var ham, der med datidens begrænsede indsigt i kildematerialet, opfandt vikingen som skandinav. Dét har de medvirkende arkæologer ikke søgt at råde bod på ved at forholde sig kritisk til egne forudsætninger."

Her ser vi "munken" Poppo på vej til at møde "den berømte vikingekonge Harald Blåtand". Allerede her har vi forladt den fortidige virkelighed, for selvom Harald helt sikkert er berømt i dag, var han det nok ikke i sin samtid, slet ikke målt med sin søn Svend og sønnesøn Knud. Og at han skulle være "vikingekonge" er der intet belæg for, tværtimod. For det eneste vi ved om Harald og vikinger, er at han ifølge Egil Skallagrimssons saga (Egils Saga, 2003, s. 70) tog en Ejvind til landeværnsmand netop mod hærgende vikinger. Det samme gælder de fleste danske konger fra perioden: De var ikke selv vikinger, de bekrigede dem. En anden konge, Godfred (+810), der i kilderne kaldes normanner-konge, rex Nordmannorum, (Notker 1975: 406) bliver ligeledes i udsendelsen uberettiget kaldt vikingekonge.

"Det er nu, man for første gang i verdenshistorien har vidnesbyrd om, at et vikingeangreb har fundet sted". Det bliver fulgt op af den ene af udsendelsens to bærende arkæologer, Jeanette Varberg, med på-standen: "Det er der, hvor vikingerne skriver sig ind i historiebøgerne for alvor". Hvorefter vi får dette indirekte kildecitat: "Det fortælles i en oldengelsk krønike, at de vilde vikinger trampede på helgeners knogler og ødelagde Guds hus". Når især Varberg formulerer sig så bastant, må man forvente, at hun har kendskab til en kilde, der ud-trykkelig sætter vikinger i forbindelse med dette over-fald. Men det har hun ikke. Ingen af de kilder, der omtaler dette overfald, nævner ordet viking. Når det alligevel bruges her er det udtryk for ren og skær populisme.

Kort om ordet "viking" kan siges, at det senest må have været i brug i germanske sprog fra de første århundreder af vor tidsregning. Det dukker dog først op i bevarede kilder omkring år 700. Ældst er, nyttigt nok, nogle latinsk-angelsaksiske ordlister (Fell 1986:297-98), hvori angelsaksisk "wicing" modsvares af latinsk "pirata" (sørøver) - hverken mere eller mindre. John H Lind https://www.academia.edu/attachments/54168732/download_file?s=portfolio

Errors in article

Cite: "The term ”Viking” appears in Anglo-Saxon or Norse sources in the so-called Viking Age. Here it simply denotes pirates, no more, no less. It had no geographic or ethnic connotations that linked it to Scandinavia or Scandinavians. By contrast, in these sources we find it used anywhere about anyone who to an Anglo-Saxon or a Scandiniavian appeared as a pirate. Therefore we find it used about Israelites crossing the Red Sea; Muslims in Galleys* encountering Norwegian crusaders in the Mediterranean; Caucasian pirates encountering the famous Swedish Ingvar-Expedition, and Estonian and Baltic pirates attacking Scandinavians in the Baltic Sea. Thus the term was never used to denote Scandinavians as such. Therefore, if we wish to maintain Viking-Age studies on a scholarly level, we must stop acting as an appendix to the tourist industry by using the term Viking as if it was synonymous with Scandinavian and Scandinavians" - John H Lind, Copenhagen University, https://www.academia.edu/8906219/_Vikings_and_the_Viking_Age

Dan Koehl (diskussion) 10. aug 2021, 15:23 (CEST)

Till alla bruger här på dawp. För diskussioner i ämnet och konsensus på andra versioner med Koehl, se svenska och engelska Wikipedia denna och angränsande artiklar. Kort sammanfattning från båda versionerna, där resultatet blev detsamma (och bland annat en professor i arkeologi om järnåldern medverkade) "Vi skriver på det moderna språket och använder därför den beteckningen som står i moderna böcker som används vid högre studier. Det vill säga som det står nu. Koehl har delvis rätt i en del, men en källa skriven av en professor som inte har konsensus bland forskarna skall inte ändra vad Wikipedia skriver, då vi följer forskningskoncensus."

Jag rekommenderar er att kika på de andra diskussionerna innan ni börjar diskutera här, då ni annars riskerar att fastna i en evighetsdiskussion.

(Jag ville bara varna er för att ni skall undvika liknande konflikter med brugeren som varit på dessa versioner. Jag förstår danska både i tal och skrift, men kan ikke skriva) mvh Adville (diskussion) 13. aug 2021, 08:42 (CEST)