E. Nobel

Dansk tobaksvirksomhed grundlagt i 1835
(Omdirigeret fra E. Nobels Tobaksfabrik)

E. Nobel var en dansk tobaksvirksomhed, der blev grundlagt i 1835 i Nykøbing Falster af Emilius Nobel. Efter overtagelse af en tobaksfabrik i København flyttede en stor del af produktionen hertil. Efter en fusion blev den en del af landets største tobaksfabrik De Danske Cigar- & Tobaksfabrikker i 1919. E. Nobel blev købt ud igen i 1938. I 1991 blev den opkøbt af Scandinavian Tobacco Group, og fabrikken i Nykøbing Falster var i brug indtil 2016.

E. Nobel
E. Nobels bygning i Vestergade
Virksomhedsinformation
Branche Tobak
Åbnet 1806
Hovedsæde Vestergade, København
Nykøbing Falster
Produkter Cigarer

Historie redigér

 
Emilius Nobel af Harald Frederik Jensen
 
E. Nobels gamle fabrik på Torv i Nykøbing Falster i 2023.

Emilius Nobel var søn af en tobaksfabrikant, og efter endt uddannelse etablerede han sig i Nykøbing Falster i 1835.[1] I 1939 stod en ny fabriksbygning færdig på Torvet i byen, der var bygget efter det mest moderne metoder i stål og beton med store vinduespartier og ovenlys.[2] Der blev også åbnet en forretning på hjørnet mellem Østergågade og Torvet.[3] Nobel fik også opført en fabrik i Prinsessegade 60 (tidligere 50) på Christianshavn, København i 1938, som blev tegnet af Gerhard Rønne, til produktino af skråtobak.[2] Firmaet voksede og i 1854 købte han Christian Kastrups tobaksfabrik i Vestergade 11 (tidligere nr. 44) i København. Denne fabrik var grundlagt i 1806. I den forbindelse overdrog han fabrikken i Nykøbing til sine slægtninge Bendix Christian Nobel (1825–1890) og Herman Baagøe (død 1900).[4][5]

 
E. Nobel: bygningen i Vestergade 11 ses i midten.

Nobels nye virksomhed i København voksede hurtigt, og han udvidede snart med en ny cigarfabrik i SmallegadeFrederiksberg (nu Porcelænshaven). Fabrikken på Frederiksberg blev senere overtaget af Royal Copenhagen til gengæld for porcelænsfabrikkens adresse i Prinsessegade 62 (tidligere 52).[6]

Nobel gjorde T. S. Braun til partner i virksomheden i 1855, og Nobels søn Christian P. Nobel (1841–1899) blev partner 1879. Braun søn, P. Braun, blev partner i 1887. Braun døde kort efter, og firmaet blev opdelt året efter, hvor Nobels søn beholdt cigar- og rygetobaksaktiviteterne, mens Brauns to sønner fortsatte skråtobaksvirksomheden under navnet Brødr. Braun.[4]

Ved Nobels død i 1892 blev Christian P. Nobel eneejer af virksomheden. Efter hans død i 1899 blev virksomheden fortsat af hans enke, Nanna, og deres søn, E. F. Nobel (1875-1941).

Fabrikken i Nykøbing Falster fortsatte med at blive drevet af Bendix Christian Nobel og H. Baagøe indtil Bendix Christian Nobels død i 1890. Hans del af virksomheden overgik til hans søn, Emil Nobel (1861–1906). Herman Baagøe døde i 1900, og Emil Nobel blev herefter eneejer indtil sin død i 1906. Herefter blev det hans enke Emma Nobel, der førte virksomheden videren, men med H. Nobel (født 1880), søn af Christian P. Nobel, blev partner. I 1908 blev fabrikken overtaget af E. Nobel i København, og H. Nobel sluttede sig til sin mor og bror som ejere.[4]

E. Nobel blev fusioneret med Chr. Augustinus Fabrikker og Horwitz & Kattentid under navnet De Danske Cigar- & Tobaksfabrikker i 1919, der blev Danmarks største tobaksvirksomhed.[5] E. F. Nobel og H. Nobel blev begge bestyrelsesmedlemmer i det nye firma.

I 1938 købte E. F. Nobel og H. Nobel de gamle E. Nobels Fabrikker ud. Da E. F. Nobel døde i 1941 blev hans del af virksomheden overtaget af hans søn B. Nobel. En af H. Nobels sønner, H. J. Nobel, blev medejer i 1945.[4]

Firmaets navn ses stadig på facaden af deres tidligere bygning i Vestergade 11 i København, og den tidligere fabrik i Prinsessegade 60-62 bliver brugt af Christianshavns Gymnasium.

I 1974 blev fabrikken i Nykøbing Falster flyttet til Ndr. Ringvej i industrikvarteret i den nordlige del af byen. Cigarfabrikken i Nykøbing Falster blev overtaget af Scandinavian Tobacco Group i 1991, der drev den videre under navn Nobels Cigar A/S.[5] Den lukkede 2016.[3][7][8][9]

Referencer redigér

  1. ^ E. Nobels bygning på Torvet Nykøbing F.. Arkiv.dk. Hentet 26/1-2022
  2. ^ a b Nobels Cigarfabrik Nykøbing Falster. Historiskatlas.dk- Hentet 26/1-2022
  3. ^ a b Se tobaksfabrikkens historie i billeder. TV 2 Øst. Hentet 26/1-2022
  4. ^ a b c d "E. Nobel". coneliand.dk. Hentet 22. juni 2019.
  5. ^ a b c Tobaksfabrikken Nobel, Nykøbing Falster. Kulturstyrelsen. Hentet 26/1-2022
  6. ^ "E. Nobel". Dansk Biografisk Leksikon. Hentet 22. juni 2019.
  7. ^ "E. Nobel". Berlingske. Hentet 22. juni 2019.
  8. ^ SCANDINAVIAN TOBACCO GROUP A/S: ACCELERATES THE OPTIMISATION AND EFFICIENCY PROGRAMME BY 1 YEAR Arkiveret 23. september 2016 hos Wayback Machine.Scandinavian Tobacco Group. Hentet 22/6-2016
  9. ^ Cigarfabrik med 100 ansatte lukker i Nykøbing Falster. DR. Hentet 22/9-2016