Emilius Nobel

dansk tobaksfabrikant (1810-1892)

Emilius Ferdinand Nobel (født 5. maj 1810 i Assens, død 5. juni 1892 i København) var en dansk tobaksfabrikant, der grundlagde E. Nobel i 1835.

Emilius Nobel
Personlig information
Født5. maj 1810 Rediger på Wikidata
Assens, Danmark Rediger på Wikidata
Død5. juni 1892 (82 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedFrederiksberg Ældre Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFabrikant Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Opvækst

redigér

Han blev født i Assens som søn af Bendix Christian Nobel (1773-1818), købmand og tobaksfabrikant, og Maren Cathrine født Grundet (Grunnet) (1771-1850) og kom ved faderens død i huset hos en slægtning i Roskilde. Efter at have stået i lære i fem år hos tobaksfabrikant Rasmussen i Svendborg og derpå arbejdet en del år som svend, aflagde han mesterprøve i 1835 og etablerede sig (tog borgerskab) samme år i NykøbingFalster, hvor han grundlagde fabrikken E. Nobel.

Karriere

redigér

I 1854 flyttede han sin virksomhed til København, hvor han overtog den af Chr. Kastrup 1814 grundlagte fabrik og arbejdede forretningen op til en af landets betydeligste. Virksomheden i Nykøbing blev videreført af en anden gren af familien. Først havde den sæde på Frederiksberg; men i 1868 byttede han med fajancefabrikken Aluminia, så hans virksomhed blev placeret på Christianshavn, medens Den Kongelige Porcelænsfabrik blev bygget på hans fabriks tidligere plads på Frederiksberg.

Han blev i Nykøbing byrådsmedlem, siden på Frederiksberg, hvor han 1863-1869 var medlem af kommunalbestyrelsen. Fra Landmandsbankens stiftelse var han medlem af bankrådet, ligesom han var medlem af bestyrelsen for Diakonissestiftelsen.

Det betyder mere, når Staten i fuld tillid til hans retsind ved en særlig lov af september 1864 ordnede hans forhold til Toldloven af 1863.

Privatliv

redigér

Hans navn er, hedder det i en nekrolog, aldrig nævnt "uden med Kjærlighed og Højagtelse". Som et eksempel på hans velgørenhed kan det hidsættes, at han skænkede en stor sum til Borgerstiftelsen i Nykøbing Falster. Han døde 5. juni 1892 og er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

23. juni 1836 blev han gift i Svendborg med Laura Christine Baagøe (15. juli 1814 i Svendborg – 31. marts 1878 på Langebæksgård), en datter af købmand Hans Jørgen Baagøe (1783-1867) i Svendborg og Maren født Graae (1784-1826). De fik seks børn.

Nobel er gengivet i to fotografier af Adolph Lønborg (det ene fra 1861, herefter litografi, Det Kongelige Bibliotek). Litografi 1879 efter et ældre foto. Fotografi af Harald Frederik Jensen (Det Kongelige Bibliotek).

Eksterne henvisninger

redigér