Efferent er et tillægsord, der angiver retningen af strømninger i kroppes fysiologi og anatomi - overvejende anvendt i nervesystemet, men også vdr. kar (blodårer, lymfedrænage m.m.). Efferente nervebaner er således dem, der fører signal fra hjernen og ud til muskler eller organer. Dette modsat afferente nervebaner, der fører signal til hjernen - de sensoriske, der formidler følesans, stillingssans fra muskler og led - angives som afferente nervebaner.

Som huskeregel kan anvendes:

  • Efferent = Exit (fra hjernen) - angives etymologisk at komme af latin ex ferens (latin - bære ud)
  • Afferent = Ankomst (til hjernen) - angives etymologisk at komme af ad ferens (latin - bære til)