Ejler Møller
Niels Henrik Ejler Møller (født 30. august 1871 i Ringsted, død 1. april 1938 i København) var en dansk forfatter og seminarieforstander, bror til Niels Møller.
Ejler Møller | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 30. august 1871 Ringsted, Danmark |
Død | 1. april 1938 (66 år) København, Danmark |
Gravsted | Sorgenfri Kirkegård |
Søskende | Niels Møller |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Jelling Statsseminarium |
Beskæftigelse | Bestyrelsesleder, romanforfatter |
Arbejdsgiver | Odense Seminarium |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Dannebrogordenen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ejler Møller var søn af biskop Christen Møller (1845–1925) og hustru Henriette Marie, kaldt Henny, født Groth, og blev i 1894 gift med Margrethe, født Jørgensen (20. maj 1867 i Gamborg - 1937). Han blev student i 1890, tog filosofikum 1891 og tog så lærereksamen fra Jelling Seminarium i 1893 og virkede som lærer i Odense 1893-1905 ved Mulernes Realskole.
Ejler Møller købte Odense Seminarium i 1905, og det forblev i familiens eje, indtil det blev en selvejende institution i 1962. Han var seminarieforstander 1905-1936. Fra 1908 udvidedes med et forskolelærerindeseminarium. Han dækkede selv fagene historie, dansk og metodik, og broderen Niels underviste også her.
Han var formand for Dansk Seminarieforening 1924-1933 og blev 1920 Ridder af Dannebrog.
Ejler Møller har skrevet skolebøger til historie samt digte, drengeromaner og skuespil.
Han er begravet på Sorgenfri Kirkegård.
Henvisninger
redigér- Odense Seminarium 1895-1995. Jubilæumsskrift. Odense 1995. ISBN 87-7702-182-7
- Dansk Biografisk Leksikon 1939, bind 16.
- Kraks Blaa Bog 1937.