Elton John

engelsk sanger, sangskriver og pianist

Sir Elton Hercules John CH CBE (født Reginald Kenneth Dwight; 25. marts 1947)[1] er en engelsk sanger sangskriver, pianist og komponist. Han har samarbejdet med tekstforfatter Bernie Taupin siden 1967 på mere end 30 albums, og John har solgt over 300 millioner albums, hvilket gør ham til en af de bedst sælgende musikere nogensinde.[2][3][4] Han har mere end 50 Top 40 hits på UK Singles Chart og den amerikanske Billboard Hot 100, inklusive syv nummer 1 hits i Storbritannien og ni i USA.[5][6] Hans hyldestsingle "Candle in the Wind 1997", en genskrevet dedikation til Diana, prinsesse af Wales, har solgt over 33 millioner eksemplarer på verdensplan, og det er en af de bedst sælgende singler nogensinde i både Storbritannien og USA.[7][8][9] Han har også produceret plader og medvirket i diverse film ved forskellige lejligheder. John ejede Watford F.C. fra 1976 til 1987 og fra 1997 til 2002. Han er også ærespræsident for klubben på livstid.

Elton John
Elton John 2011 Shankbone 2.JPG
Information
Pseudonym Elton John Rediger på Wikidata
Født Reginald Kenneth Dwight
25. marts 1947 (74 år)
Pinner, Middlesex, England
Statsborger Storbritannien Rediger på Wikidata
Far Stanley Dwight Rediger på Wikidata
Mor Sheila Eileen Farebrother Rediger på Wikidata
Ægtefælle David Furnish (fra 2014) Rediger på Wikidata
Sprog Engelsk Rediger på Wikidata
Genre Rock
Glam rock
Progressive rock
Pop rock
Beskæftigelse sanger, sangskriver
Deltog i Live Aid Rediger på Wikidata
Aktive år 1969 – nu
Pladeselskab Philips Records,
Mercury Records,
Congress,
Rocket Records,
Island Records,
Geffen Records,
MCA Records,
Universal Records,
The Rocket Record Company,
Uni,
DJM Records,
Def Jam Recordings,
Paramount Records Rediger på Wikidata
Instrumenter
Sang og klaver
Kendte værker
Billy Elliot Rediger på Wikidata
Signatur
Elton John signature.svg
Eksterne henvisninger
EltonJohn.com
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Han opvoksede i Pinner-området i Greater London og lærte at spille klaver i en tidlig alder. I 1962 havde han dannet bandet Bluesology, der spillede R&B, som han spillede med indtil 1967. Han mødte sin musikalske partner Taupin i 1967 efter de begge havde svaret på en annonce for sangskrivere. To år senere skrev de til andre kunstnere heriblandt Lulu, og John arbejdede som sessionsmusiker for kunstnere som the Hollies og the Scaffold. I 1969 blev hans debutalbum, Empty Sky, udgivet. I 1970 lev hans første hitsingle, "Your Song", fra hans andet album, Elton John, hans første top 10 hit i både Storbritannien og USA. Hans kommercielt mest succesfulde periode, 1970–1976, inkluderede Honky Château (1972), Don't Shoot Me I'm Only the Piano Player (1973), Goodbye Yellow Brick Road (1973) og hans første Greatest Hits opsamlingsalbum — hvor de sidste to er blandt de bedst sælgende albums nogensinde: john har også haft succes i musicalfilm og teater og har komponeret musik til Løvernes Konge og musicalen af samme navn, Aida og Billy Elliot the Musical.

John har modtaget fem Grammy Awards, fem Brit Awards; inklusive for Outstanding Contribution to Music; two Academy Awards, to Golden Globes, a Tony Award, en Disney Legends Award, samt en Kennedy Center Honor. I 2004 rangerede Rolling Stone som nummer 49 på listen over de 100 mest indflydelsesrige musikere i rock and roll-æraen.[10] I 2013 rangerede Billboard ham som den mest succesfulde mandlige solokunstner på ''Billboard'' Hot 100 Top All-Time Artists, og den tredje på den samlede liste efter the Beatles og Madonna.[11] Han blev indskrevet i Songwriters Hall of Fame i 1992 og Rock and Roll Hall of Fame i 1994, og blev fellow i British Academy of Songwriters, Composers and Authors. Han blev slået til ridder af dronning Elizabeth 2. for "bidrag til musik og velgørenhed" i 1998.[12]

John har været involveret i kampen mod AIDS siden slutningen af 1980'erne.[13] I 1992 etablerede han Elton John AIDS Foundation, og året senere begyndte han at være vært på sin årlige Academy Awards fest, der siden er blevet en af største og mest prestigefyldte Oscar-fester i Hollywoods filmindustri. Siden sin grundlæggelse har har fonden indsamlet over £300 mio..[14] John har optrådt til adskillige kongelige begivenheder, heriblandt Prinsesse Dianas begravelse i Westminster Abbey i 1997, Party at the Palace i 2002 og dronningens Diamond Jubilee Concert udenfor Buckingham Palace i 2012. John, der annoncerede at være biseksuel i 1976 og har været åbent homoseksuel siden 1988, indgik et registreret partnerskab med David Furnish den 21. december2005; de blev gift efter ægteskab da det blev legaliseret i England og Wales i 2014. Emmanuel Macron kaldte ham et "melodisk geni" og roste hans arbejde for LGBT-miljøet da han tildelte ham Frankrigs fornemste civile pris i 2019. I 2018 begyndte John sin tre år lange farewell tour.[15]

BarndomRediger

Stanley Dwight havde engang spillet trompet i et amerikanskinspireret big band Bob Miller and The Millermen. Han og Sheila var ivrige købere af musik og introducerede deres søn for pianisterne Winifred Atwell, Nat King Cole, George Shearing og sangerne Rosemary Clooney, Frank Sinatra, Kay Starr, Johnny Ray, Guy Mitchell, Jo Stafford og Frankie Laine.

Som treårig begyndte Reginald at spille på klaver, og som fireårig stod det klart for forældrene, at han havde særligt talent for klaver, som han ofte brugte til familiesammenkomster og fester. Som niårig opdagede Reginald kongen af rock 'n' roll, Elvis Presley. Snart begyndte hans mor at købe plader med rock 'n' roll til sin søn med kunstnere som netop Elvis Presley og Bill Haley & His Comets. Som 11-årig fik Reginald et stipendium på musikkonservatoriet, The Royal Academy of Music og besluttede sig for at vie sit musikalske talent til rock 'n' roll-genren.

Reginald foretrak at spille efter gehør. Professor Helen Piena har fortalt, at første gang Reginald trådte ind på musikkonservatoriet, spillede hun et fire-siders stykke af Händel, som han straks spillede for hende, som var det en grammofonplade.[kilde mangler] Reginald elskede at spille Chopin og Bach og synge i kor om lørdagen på musikkonservatoriet, men var på den anden side ikke specielt flittig i klassisk musik.[kilde mangler] Som han huskede årtier efter: "Jeg blev på en måde fortørnet over at gå på Musikkonservatoriet. Jeg var en af den slags elever, der kunne slippe igennem uden at øve og alligevel bestå mine eksaminer". Nogen gange ville han hellere pjække og køre rundt i undergrundsbanen. Alligevel så Piena Reginald som en mønsterelev.[kilde mangler]

DiskografiRediger

 
Hat og maske brugt af Elton John i shows i 1970'erne, i den permanente samling i Børnenes Museum i Indianapolis.
  Uddybende artikel: Elton Johns diskografi

StudiealbumsRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Erlewine, Stephen Thomas. "Artist Biography [Elton John]". AllMusic. Arkiveret fra originalen 28. november 2020. Hentet 31 March 2014. 
  2. ^ "Elton John". www.goodmorningamerica. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2020. Hentet 15 January 2020. 
  3. ^ "Elton John". Forbes (engelsk). Arkiveret fra originalen 9. november 2020. Hentet 15 January 2020. 
  4. ^ Savage, Mark (24 January 2018). "BBC: Elton John to make statement on future". BBC News. Arkiveret fra originalen 11. august 2019. Hentet 15 January 2020. 
  5. ^ "Elton John". Official Charts Company. Arkiveret fra originalen 9. marts 2015. Hentet 5 February 2020. 
  6. ^ "Elton John on Being the Top Male Solo Artist of All Time". Billboard. Arkiveret fra originalen 20. september 2020. Hentet 5 February 2020. 
  7. ^ "RIAA News Room – The American Recording Industry Announces its Artists of the Century". Recording Industry Association of America website. RIAA. 10 November 1999. Arkiveret fra originalen 6 October 2014. Hentet 8 February 2010. 'Candle in the Wind 1997' soon surpassed Bing Crosby's 'White Christmas' to become the best-selling single of all time. 
  8. ^ "Elton John: Biography – Rolling Stone Music". Rolling Stone. Arkiveret fra originalen 19. juni 2018. Hentet 27 September 2014. 
  9. ^ Guinness World Records 2009 states that "Candle in the Wind 1997" is the "best-selling single since charts began". John's 1997 song has sold the most copies when looking at copies sold since charts began, as verified in Guinness World Records. ISBN 1-904994-37-7.  See also: Guinness World Records, 2009 Edition, pages 14, 15 & 169 [1] Arkiveret 26 February 2013 hos Wayback Machine
  10. ^ "The Immortals: The First Fifty". Rolling Stone. 2 December 2010. Arkiveret fra originalen 25. juni 2008. Hentet 20. november 2020. 
  11. ^ "Hot 100 55th Anniversary by the Numbers: Top 100 Artists, Most No. 1s, Biggest No. 2s & More". Billboard. 2 August 2013. Arkiveret fra originalen 15. december 2016. Hentet 26 March 2015. 
  12. ^ "About: All About Elton: Bio". Elton John. Arkiveret fra originalen 15 July 2010. Hentet 6 August 2010. 
  13. ^ "Elton John AIDS Foundation". Ejaf.org. Arkiveret fra originalen 8 December 2019. Hentet 6 August 2010. 
  14. ^ Butterworth, Benjamin (22 June 2019). "Sir Elton John emotional as he is awarded France's Legion d'Honneur for HIV Aids work". i News. Arkiveret fra originalen 8. juli 2019. Hentet 8 July 2019. 
  15. ^ Fekadu, Mesfin. "A confident Elton John kicks off farewell tour with flair". Arkiveret fra originalen 5. august 2020. Hentet 20. november 2020. 

Eksterne henvisningerRediger