Åbn hovedmenuen

Westminster Abbey eller som det officielt hedder The Collegiate Church of St. Peter, Westminster, er en hovedsagelig gotisk kirke på størrelse med en katedral. Den er bygget mellem 1045 og 1050 på bud af kong Edvard Bekenderen. Kirken, der tidligere var klosterkirke, ligger i London-bydelen Westminster og er det traditionelle kronings- og begravelsessted for de engelske monarker.

UNESCO Verdensarvsområde
Westminster Palace, Westminster Abbey og St. Margarets Kirke
Westminster abbey west.jpg
Westminster Abbeys vestside
Land Storbritannien Storbritannien
Type Kultur
Kriterium I, II, IV
Reference 426
Region UNESCO's Verdensarvsliste (Europa)
Indskrevet 1987 (11. session)

Fra ca. 1245 blev kor, tværskib og en del af skibet opført i fransk stil. Byggeriet fortsatte ca. 1375 med facade og to tårne, hvis øverste dele først stod færdige omkring 1745. Kun klostergården og kapitelhuset er bevaret.

Et område i kirkens sydlige tværskib er kendt som Poets' Corner. Det var oprindeligt gravsted for digteren Geoffrey Chaucer, men andre kulturpersonligheder blev begravet omkring ham, bl.a. Charles Dickens, David Garrick, Isaac Newton, G. F. Händel, Samuel Johnson, Laurence Olivier og Stephen Hawking.

Kirken er kendt for den ukendte soldats grav fra 1920.

Eksterne kilderRediger