Danske Bank

Danske Bank er Danmarks største bank og finansielle koncern. Banken servicerer privatkunder, små og store virksomheder samt institutionelle kunder. Bankens kernemarked er Danmark, Norge, Sverige og Finland, hvor alle typer af kunder serviceres. Banken har også kontorer og tilstedeværelse i Litauen og Nordirland. Danske Banks hovedsæde er i København på adressen Holmens Kanal 2-12.

Danske Bank
Danske Banks hovedsæde ved Holmens Kanal, København.
Virksomhedsinformation
Selskabsform	Aktieselskab NASDAQ OMX: DANSKE
Branche	Finansiel service
Grundlagt	5. oktober 1871
Hovedsæde	København, Danmark
Produkter	Realkreditlån, pension, bank
Regnskab
Resultat	DKK 15,1 mia. (2019)
Organisation
Antal ansatte	19.122 (2013)
Ejere	BlackRock APMH Invest
Datterselskaber	Danske Bank Norge Danica Pension Realkredit Danmark Danske Bank (Irland) Östgöta Enskilda Bank Danske Bank (Finland og Estland) Danske Bank (Nordirland) Danske Bank (Norge)
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside
CVR-nummer	61126228
OpenCorporates	dk/61126228
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Danske Banks hovedsæde ved Holmens Kanal, København set fra Kongens Nytorv.

Udover bankaktiviteterne, som alle drives under navnet Danske Bank, består koncernen også af Realkredit Danmark, Danica Pension, Danske Capital, Nordania leasing og Home. Desuden findes Danske Forvaltning som en division af Danske Bank. Den er Danmarks ældste godkendte forvaltningsafdeling. I alt har koncernen ca. 3,7 mio kunder.

Danske Bank-koncernen opnåede i 2014 et resultat på 3,8 mia. kr. efter skat.

Historie

Stiftelsen 1871-1921

Den Danske Landmandsbank, Hypothek- & Vexelbank i Kjøbenhavn, Aktieselskab stiftedes 5. oktober 1871 i København. Nøglepersonen blandt bankens stiftere var saddelmager og vekselerer Gottlieb Hartvig Abrahamsson Gedalia . Til daglig blev banken blot kaldet Landmandsbanken. Senere kom der en navneændring til Den Danske Landmandsbank. Derefter til Den Danske Bank og endelig til det nuværende navn Danske Bank A/S.

Bankens første bestyrelse bestod af baron G.A. Gedalia, professor N.C. Frederiksen, fabrikant Emilius Ferdinand Nobel, departementschef P.T.J. Benzon-Buchwald og landstingsmand, etatsråd H.P. Larsen. Aktiekapitalen ved stiftelsen udgjorde 2,4 mio. rigsdaler eller 4,8 mio. kr.

Den første direktør var Isak Glückstadt, som også var medstifter af Østasiatisk Kompagni. han forsatte med at være direktør i 38 år efter stiftelsen, indtil sin død i 1910. Ved Glückstadts død blev han efterfulgt som direktør af sønnen Emil Glückstadt.

Banken åbnede den 2. januar 1872 i lejede lokaler på adressen Amagertorv 6 i København, men flyttede allerede i april samme år til adressen Ved Stranden 14. I marts 1875 flyttede banken i egne lokaler, idet man i 1873 havde købt ejendommen Holmens Kanal 12, Peschiers Gård, tegnet af C.F. Harsdorff. Denne adresse har siden været en del af bankens hovedsæde.

I 1881 åbnede Landmandsbanken det første boksanlæg, hvor private kunne leje en boks.

Landmandsbanken havde i 1912 filialer i Aalborg, Helsingør, Holbæk, Kalundborg, Kolding, Nykøbing Falster, Nykøbing Sjælland og Vejle, samt på Vesterbro, Nørreport, Frederiksberg, Østerbro, Amagertorv, Christianshavn, Nørrebro, Vesterbro Torv, City og Hellerup.

Samme år som Glückstadts død indtog banken i 1910 pladsen som Skandinaviens største bank.

Opkøb og spekulantvirksomhed

Mens Landmandsbanken i starten var tilknyttet tyske kapitalinteresser, såsom Rothschild'erne i Frankfurt, orienterede den sig i årene før første verdenskrig i stedet mod England og Frankrig. Omtrent samtidig begyndte overtagelsen af danske provinsbanker og sparekasser. Der opstod et voksende filialnet både i København og provinsbyerne. Fra 1883 til 1912 havde banken otte udenbys filialer; i 1920 var antallet tyve. Hensigten var at skaffe flere indlånsmidler. Der opstod en letsindig kultur i Landmandsbanken i løbet af første verdenskrig. De to direktører, Emil Glückstadt og underdirektør Ove Ringberg bedrev en omfattende og grådig spekulantvirksomhed; også med bankens egne aktier. Vekselererfirma J.M. Levin stillede ofte med risikovillig kapital. Især spekulerede Levin i papirer fra rederierne Torm og ØK, samt kulaktier. Ved de drastiske kursfald fra 1920 af, måtte Landmandsbanken i november 1922 bede om at få J.M. Levin likvideret. Alligevel påførte J.M. Levin alene Landmandsbanken et tab på 17 millioner kroner.

Efterkrigstidens krise 1922-1928

Det rystede hele det danske samfund, da banken under efterkrigstidens krise i 1922 kom i så store økonomiske vanskeligheder, at den måtte rekonstrueres med hjælp fra staten. Enorme udlån fik Landmandsbanken helt i knæ. Virksomheder lånte over 80 millioner kroner (tilsvarende 2,1 milliarder i 2007) uden sikkerhed, ligesom banken havde tabt de lån uden dækning, der blev indgået under det økonomiske opsving under første verdenskrig. Bankens tab berørte også kongefamilien, der havde sine penge stående i Landmandsbanken. Bankinspektør Greens vurdering af banken i juli 1922 var alarmerende; men Landmandsbanken bestred dem. Hastemøder mellem Landmandsbanken, Nationalbanken, statsminister Niels Neergaard og handelsminister Tyge Rothe affødte en officiel erklæring 9. juli 1922, der støttede Landmandsbankens vildledende vurdering. Kunderne valgte alligevel at trække sig, og 17. september så regeringen og Nationalbanken ingen anden udvej end at rekonstruere Landmandsbanken med omfattende hjælp fra erhvervslivet og fra Nationalbanken. Rigsdagen stadfæstede enstemmigt beslutningen på en ekstraordinær samling 19. september 1922, men kunderne fortsatte med at trække sig ud, og 5. februar 1923 måtte staten garantere for den. Landmandsbankens ledelse blev retsforfulgt, og flere dømt for bedrageri. Da bankdirektør Emil Glückstadt døde i varetægtsfængsel i juni 1923, dækkede hans dødsbo en stor del af sagsomkostningerne. Landmandsbankens sammenbrud var tiårets største, men ikke det eneste; over en fjerdedel af de danske banker kunne ikke afvikle 1920'ernes lavkonjunktur uden indgreb i aktiekapitalen. I 1928 indtrådte skibsreder A.P. Møller som formand for bestyrelsen - dengang kaldet bankrådet.

Banken 1929-1975

Årene mellem 1929-1975 var præget af vækst og udbygning af filialnettet. Banken har i 1958 58 filialer i hovedstadsområdet og en eller flere i 53 provinsbyer. Banken lancerede i 1968 den kendte Pondus- klub med den kendte pingvin Pondus som sparebøsse. Banken er blandt de første i Danmark til at lave opsparingsaktiviteter til børn. Efter to uger var 50.000 børn medlem af pondus - klubben. I 1973 indfører Landmandsbanken som den første danske bank online forbindelse til sine filialer.

Navneskift til Den Danske Bank 1976-1989

I 1976 skiftede banken navn til Den Danske Bank. Banken åbnede udlandsfilialer – Luxembourg 1976, New York 1982, London 1983, Hamburg 1984. Generelt var banksektoren i denne periode præget af en liberalisering, som gav optakt til fri konkurrence og fusioner.

Den store fusion og perioden 1990-2000

Den 6 april 1990 fusionerede Den Danske Bank med Handelsbanken og Provinsbanken. Administrerende direktør for Carlsberg Bryggerierne Poul Svanholm bliver formand for bestyrelsen, og Knud Sørensen bliver ordførende direktør. I 1998 går ordførende direktør Knud Sørensen på pension og afløses på posten af Peter Straarup.

Igennem 1990'erne øgede Den Danske Bank sine internationale detailbank aktiviteter og etablerede filialer i Oslo, Stockholm og Helsinki. I 1997 købte Den Danske Bank Östgöta Enskilda Bank i Sverige og i 1999 Fokus Bank i Norge.

Danske Bank siden 2000

I 2000 ændredes navnet til Danske Bank. I 2001 fusionerede banken med RealDanmark, der var opstået tre år tidligere, da BG Bank og Realkredit Danmark fusionerede. I 2007 fusionerede Danske Bank og BG Bank. Filialerne i Singapore og Hong Kong afvikledes i 2001. De pannordiske investmentbank-aktiviteter afvikledes i 2002.

Bestyrelsesformand Poul Svanholm trådte i 2003 tilbage og afløstes af Alf Duch-Pedersen og siden af Ole Andersen.

Torsdag d. 10. februar 2012 blev det offentliggjort, at daværende bestyrelsesformand Alf Duch-Pedersen havde besluttet ikke at genopstille til valg til bestyrelsen ved næste generalforsamling. Samme dag blev det også offentliggjort, at den administrerende direktør i Maersk Line Eivind Kolding ville blive den nye mand med hænderne på roret i Danske Bank. Eivind Kolding havde været næstformand for bestyrelsen i Danske Bank siden 2001, og han indtrådte som bestyrelsesformand for Danske Bank på generalforsamlingen den 29. marts 2011. I februar 2012 gik ordførende direktør Peter Straarup på pension efter mere end 40 år i Danske Bank. Ny ordførende direktør blev bestyrelsesformand Eivind Kolding, der imidlertid blev opsagt den 16. september 2013 og afløst af nordmanden Thomas F. Borgen, der tiltrådte som administrerende direktør. Eivind Kolding var sidste ordførende direktør for Danske Bank, da stillingsbetegnelsen for bankens øverste direktør fra Thomas F. Borgens udnævnelse fremover er administrerende direktør.

I 2004 købte banken Northern Bank i Nordirland og National Irish Bank i Irland. I 2006 købte banken Sampo Bank i Finland for 30,1 mia. kr.

10. april 2007 lagdes BG Bank sammen med Danske Bank under sidstnævntes mærke, hvorved BG Bank totalt ophørte med at eksistere, og 30 filialer blev slået sammen.

Danske Bank lancerede d. 7. maj 2013 applikationen MobilePay. Ambitionen var, at det skulle være lige så nemt at handle på nettet eller overføre penge til venner som at sende en sms.

Hvidvaskningsskandale i 2018

Whistlebloweren Howard Wilkinson afslørede oplysninger om alvorlige brud på reglerne om hvidvask i Danske Bank i bankens filial i Estland. I september 2018 offentliggjorde banken en rapport, der bekræftede, at Danske Bank havde medvirket til omfattende mistænkelige transaktioner, og der derfor var sket et brud på reglerne om hvidvask. Dette fik Thomas F. Borgen til at fratræde som direktør for banken med øjeblikkelig virkning.

Ifølge Danske Banks egen interne undersøgelse, er der identificeret i alt ca. 10.000 kunder, som tilhørte non-resident porteføljen, og ca. 15.000 kunder med non-resident karaktertræk (dvs. yderligere ca. 5.000 kunder). De ca. 10.000 kunder har i alt foretaget ca. 7,5 millioner betalinger og de ca. 15.000 kunder har i alt foretaget ca. 9,5 millioner betalinger. Ses der på det totale antal kunder omfattet af undersøgelsen på ca. 15.000 kunder, er det samlede totale betalings-flow ca. EUR 200 milliarder. Undersøgelsen har på nuværende tidspunkt foretaget analyse af i alt ca. 6.200 kunder med flest risikofaktorer. Heraf er langt størstedelen fundet mistænkelige ifølge Danske Banks egen rapport og pressemeddelelse. Det gør sagen til en af de største erhvervsskandaler i Danmarkshistorien og også en af de største hvidvaskningsskandaler i verdenshistorien, udtalte den daværende erhvervsminister Rasmus Jarlov.

Nyt hovedsæde

Efter at have haft hovedsæde ud mod Holmens Kanal/Kongens Nytorv i mange år flytter hovedsædet i 2020'erne ned i Postbyen, hvor der bygges en ny bygning.

Opkøb i nyere tid

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

• 1990: Danske Bank fusionerer med Handelsbanken og Provinsbanken.
• 1995: Køber Danica Pension. Ukendt pris.
• 1997: Køber Östgöta Enskilda Bank i Sverige for 1,8 mia. kr.
• 1998: Køber den norske børsmæglervirksomhed Saga Securities. Ukendt pris.
• 1998: Køber den svenske børsmæglervirksomhed Myrberg Fondkommission. Ukendt pris.
• 1998: Køber den finske børsmæglervirksomhed AG Bankierfirma. Ukendt pris.
• 1998: Køber den norske Fokus Bank for 6,0 mia. kr.
• 2000: Køber BG Bank, Realkredit Danmark og home for 27,0 mia. kr.
• 2004: Køber Northern Bank i Nordirland og National Irish Bank i Irland for 10,4 mia. kr.
• 2005: Køber den norske ejendomsmæglerkæde Krogsveen. Ukendt pris.
• 2005: Køber den svenske ejendomsmæglerkæde SkandiaMäklarna. Ukendt pris. Solgt 2012.
• 2006: Køber den finske Sampo Bank for 30,1 mia. kr.

Direktion

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

• 1871-1910: Isak Glückstadt
• 1910-1922: Emil Glückstadt
• 1922-1923: Ernst Meyer, direktør
• 1923-1928: Emil Hertz, direktør
• 1928-1953: Oluf Nielsen, direktør
• 1954-1964: Poul Ingholt, direktør
• 1964-1965: Harald Knudtzon, direktør
• 1966-1980: Svend O. Sørensen, direktør (vicedirektør fra 1959)
• 1980-1989: Tage Andersen, ordførende direktør (direktør fra 1969)
• 1990-1998: Knud Sørensen, ordførende direktør
• 1998-2012: Peter Straarup, ordførende direktør
• 2012-2013: Eivind Kolding, ordførende direktør
• 2013-2018: Thomas F. Borgen, administrerende direktør
• 2018-2019 (1. juni): Jesper Nielsen (interim)
• 2019-2021 (1. juni): Chris Vogelzang, administrerende direktør
• 2021 (19. april) Carsten Egeriis, administrerende direktør

Ejerforhold

Danske Banks aktier er fordelt på en stor mængde ejere. A.P. Møller Holding A/S ejer via sit datterselskab APMH Invest A/S over 20 % af aktiekapitalen. BlackRock, Inc. ejer under 5%.

Kritik af gebyrer

Midlertidigt logo benyttet ca. 1 måned i 2010.

Danske banker blev i 2000'erne udsat for kritik og beskyldninger om grådighed og høje gebyrer. Især Danske Bank blev kritiseret for høje gebyrer og i 2005 gav brugte Ekstrabladet øgenavnet "Gebyrgrib". Trods tilbud og en gebyrfri hverdag havde banken og Peter Straarup svært ved at slippe af med prædikatet. Forbrugerrådet offentliggjorde i november 2008 en analyse af, hvad det kostede at være kunde i en bank i et livsforløb. Danske Bank blev kåret som den billigste at være kunde i som lejer og den næst billigste som ejer. Som led i markedsføringen af banken som en af landets billigste banker valgte banken at skifte farven på logoet fra de normale blå og hvide farver til sort og gul i september og oktober 2010.

I 2013 indførte Danske Bank, som den første i Danmark, en abonnementsordning for at være kunde i banken, frem for som før at betale gebyrer for bestemte tjenester. Dette gjaldt for kunder med et engagement på mindre end 750.000 DKK (studerende samt unge under 28 undtaget) og vil trådte i kraft pr. 1. september 2013. For kunder med få og meget simple bankbehov viste en undersøgelse foretaget af prisportalen Mybanker for TV 2, at Danske Bank herefter ville blive den dyreste af de 11 banker, der indgik i undersøgelsen. Eksemplet tog udgangspunkt i en kunde, der bl.a. var uden opsparing, ikke havde gæld, samt 2 gange om måneden hævede penge i fremmede pengeautomater.

Litteratur

• Mikkelsen, Ole: Straarup, ISBN 978-87-02-06064-5, Gyldendal 2007.
• Mørch, Søren: Det store bankkrak. Landmandsbankens sammenbrud 1922-23, ISBN 87-01-32822-0, Gyldendal 1986.
• Mørch, Søren og Hansen H., Per: Den Danske Bank, Centrum 1997.
• Schovelin, Julius: Den Danske Landmandsbank, Hypotek- og Vekselbank 1871-1921, København 1921.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Danske Bank
• www.danskebank.dk
• www.danskebank.com