Åbn hovedmenuen

Epiktet (født ca. 55, død ca. 135) var en romersk stoisk filosof. Ved siden af Seneca, Musonius Rufus og Marcus Aurelius er han den vigtigste skikkelse i den sene stoicisme.

Epiktet
Romerriget
Epiktet.png
Epiktet i Edward Ivies udgave Epicteti Enchiridion Latinis versibus adumbratum, 1715
Personlig information
Født 50Rediger på Wikidata
HierapolisRediger på Wikidata
Død 138Rediger på Wikidata
NikopolisRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Gaius Musonius RufusRediger på Wikidata
Beskæftigelse FilosofRediger på Wikidata
Fagområde FilosofiRediger på Wikidata
Elever Arrian, DemonaxRediger på Wikidata
Bevægelse StoicismeRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

LivRediger

Epiktet stammede fra Lilleasien og kom til Rom som slave. Han blev frigivet, og virkede derefter filosofilærer i Rom. Da Kejser Domitian (regerede 81 - 96) udviste alle filosoffer fra Rom og Italien [1] tog han til Nikopolis i Epeiros

KilderRediger

 
Codex Bodleianus, udgangspunktet for alle senere afskrifter af Epiktets Taler, Bodleian Library Oxford, fra det 11. Århundredes anden halvdel.

Epiktet skrev selv intet men der er bevaret fire bøger som hans elev Arianos skrev ned; de er stenografiske referater af Epiktets undervisning i Nikopolis da han var en gammel mand. Fra Arianos har vi også Enchiridion der er en kort gennemgang af Epiktets lære. Epiktet er derfor en af de græske stoikere hvis filosofi vi kender bedst.

FilosofiRediger

Epiktets filosofi er i overensstemmelse med den oprindelige stoicisme, men med hovedvægten på etik og praksis. Stilmæssigt gjorde han meget brug af "diatribisk" stil: direkte tiltale i dialog med samtalepartnere og retoriske spørgsmål. Denne stil var en del af hans undervisningsmetode[2].

Epiktet skelner skarpt mellem ting som er "ligegyldige" (liv og død, social placering mv.) og ting og der er op til den enkelte selv (hans "valg", som giver ham frihed, holdningen til ydre indtryk), som alene er "godt" eller "slet".

Endelig følger Epiktet Kleanthes i en ægte religiøs hengivelse til Zeus.

Epiktet og kristendommenRediger

Mange har bemærket ligheder mellem Epiktet og Det Nye Testamente, men der er ikke konstateres nogen gensidig påvirkning. Endskønt der var en kristen meninghed i Nikopolis, kender Epiktet ikke meget til dem.

IndflydelseRediger

Epiktet har bl.a. påvirket Immanuel Kants moralfilosofi.

I moderne tid har psykologen Albert Ellis henvist til Epiktet som grundlaget for hans rationelle psykoterapi.[3][4][5] Den amerikanske krigsfange James Stockdale gjorde Epiktet berømt i det amerikanske militær, idet Stockdale udholdt 7 års krigsfangensskab i Vietnam ved hjælp af Epiktets filosofi.[6]

Eksterne referencerRediger

LitteraturRediger

Epiktets værker på danskRediger

Epiktets værker på engelskRediger

  • The Discourses, trans. W. A. Oldfather. 2 vols. (Loeb Classical Library edition.) Cambridge, MA: Harvard University Press, 1925 & 1928. ISBN 0-674-99145-1 andISBN 0-674-99240-7.
  • Discourses and Selected Writings, Robert Dobbin (trans.), Oxford: Penguin Classics, 2008 ISBN 978-0-14-044946-4.
  • Epictetus Discourses: Book 1, Robert Dobbin (trans.), (Clarendon Later Ancient Philosophers), Oxford: Clarendon Press, 1998 ISBN 0-19-823664-6.
  • The Discourses (The Handbook, Fragments), Christopher Gill (trans.) Everyman Edition, 2003 ISBN 0-460-87312-1.
  • The Handbook, Nicholas P. White (trans.), Indianapolis: Hackett, 1983 ISBN 0-915145-69-3.
  • Enchiridion, George Long (trans.), New York: A. L. Burt, 1955 (reprint: New York: Dover, 2004) ISBN 0-87975-703-5.

Litteratur om Epiktet på dansk og engelskRediger

  • Adolf Friedrich Bonhoffer, The Ethics of the Stoic Epictetus, William O. Stephens trans., Bern: Peter Lang, 2000 ISBN 0-8204-5139-8.
  • Michel Foucault, The Hermeneutics of the Subject: Lectures at the Collège de France, 1981–1982, New York: Picador, 2005 ISBN 0-312-42570-8.
  • Pedro P. Fuentes González. art. "Épictète", in R. Goulet (ed.), Dictionnaire des Philosophes Antiques III, Paris, CNRS, 2000, pp. 106–151 ISBN 2-271-05748-5.
  • A. A. Long, Epictetus: A Stoic and Socratic Guide to Life, Oxford: Oxford University Press, 2002 ISBN 0-19-924556-8.
  • Theodore Scaltsas, Andrew S. Mason (ed.), The Philosophy of Epictetus. Oxford: Oxford University Press, 2007 ISBN 978-0-1995-8551-9.
  • Werner Sohn, EPICTETUS: Ein erzkonservativer Bildungsroman mit liberalen Eselsohren Norderstedt: BoD, 2010 ISBN 978-3-8391-5231-7.
  • William O. Stephens, Stoic Ethics: Epictetus and Happiness as Freedom, London: Continuum, 2007 ISBN 0-8264-9608-3.
  • Sørensen, Anders Dræby, Epiktets filosofiske livskunst som terapeutisk pædagogik. København: Det Kongelige Bibliotek, 2017. ISBN 978-87-7507-398-6

NoterRediger

  1. ^ Ancient History Sourcebook Suetonius: De Vita Caesarum--Domitianus, c. 110 C.E. Translated by J. C. Rolfe., Se afsnit X.
  2. ^ https://ebooks.au.dk/index.php/aul/catalog/download/209/156/696-3?inline=1
  3. ^ Ageless, Guiltless, by Adam Green.
  4. ^ Obituary by Morton Schatzman in The Independent.
  5. ^ Obituary by Oliver Burkeman in The Guardian.
  6. ^ Stockdale, James Bond. 1993. Courage Under Fire: Testing Epictetus's Doctrines in a Laboratory of Human Behavior. Stanford: Hoover Institution/Stanford University.

Eksterne henvisningerRediger