Erhvervsjournalistprisen

Erhvervsjournalistprisen er en pris der uddeles årligt til "én person eller en gruppe af personer, der har markeret sig inden for erhvervsjournalistikken i online, elektroniske eller trykte media eller på anden vis har haft betydning for formidlingen af virksomhedsforståelse og -nyheder". Modtageren udpeges af et panel bestående af over 450 erhvervsjournalister, og modtager en statuette, et diplom samt en pris på 50.000 kr. Prisen blev stiftet i 2015 af analyse- og konsulentfirmaet Aalund, der ligeledes står som administrator af prisen.

Erhvervsjournalistprisen
Uddeler Aalund Business Research
Pris Statuette, diplom og penge
Hyppighed Årligt

Historie redigér

Prisuddelingen blev første gang afholdt i 2015 i JP/Politikens hus.[1] Den første modtager var Niels Sandøe, der fik prisen for "sin flotte indsats inden for erhvervsjournalistikken". Efter den første prisuddeling valgte man at rykke uddelingen fra vinderens bladhus til en 'neutral beliggenhed'. I 2016 blev prisoverrækkelsen derfor afholdt på Hotel Skt. Petri i København.

I 2016 vandt Jakob Skouboe prisen for sin dækning af OW Bunker-krakket.[2]

I 2017 vandt Morten Svith prisen for sin afdækning af problematiske forhold i Aarhus Kommune.[3][4]

Prisens format redigér

Erhvervsjournalistprisen er bygget op omkring et nomineringsudvalg samt et panel med 450 erhvervsjournalister. Nomineringsudvalget vælger fem nominerede kandidater, hvorefter afstemningspanelet vælger den endelige vinder blandt disse.

Nomineringsudvalget 2018

Tidligere vindere redigér

Årstal Navn Begrundelse
2015 Niels Sandøe "sin flotte indsats inden for erhvervsjournalistikken"
2016 Jakob Skouboe "førsteklasses dækning af en af de største erhvervsskandaler i nyere tid, OW Bunker-krakket"
2017 Morten Svith "Vennetjenester, magtmisbrug mv. i Århus Kommune"

Referencer redigér

  1. ^ Steen Rosenbak (29. april 2015), Finans’ Niels Sandøe vinder Erhvervsjournalistprisen, Finans.dk, arkiveret fra originalen 25. oktober 2020, hentet 7. februar 2018
  2. ^ Thomas Bo Christensen (27. april 2016), FinansWatch-redaktør vinder erhvervsjournalistpris, Watch Medier, arkiveret fra originalen 4. januar 2018, hentet 7. februar 2018
  3. ^ Bo Nørgaard (30. januar 2018), Endnu en pris til Stiften-journalist, Århus Stiftstidende, arkiveret fra originalen 8. februar 2018, hentet 7. februar 2018
  4. ^ Thomas Nygaard Madsen (30. januar 2018), Morten Svith vinder Erhvervsjournalistprisen, MediaWatch.dk, arkiveret fra originalen 8. februar 2018, hentet 7. februar 2018