Åbn hovedmenuen

Erik Jensen (rektor)

rektor for Duborg-Skolen i Flensborg

Erik Jensen (f. 19. juli 1937 i København) var rektor for Duborg-Skolen i Flensborg fra 1989 til 31. juli 2003. Han kom fra en stilling som rektor på Viby Amtsgymnasium 1975-89.

Erik Jensen
Født 19. juli 1937Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Erik Jensen. (Se også artikler, som begynder med Erik Jensen)

Erik Jensen blev student fra Efterslægtselskabets Skole i 1957. I 1966 blev han cand.mag. fra Københavns Universitet med tysk som hovedfag og gymnastik som bifag. I studietiden underviste han, først på sit eget gamle gymnasium i ét år og dernæst 6 år som timelærer på Nørre Gymnasium, inden han i 1966 blev adjunkt på Viby Amtsgymnasium. Han var amanuensis ved Aarhus Universitet 1967-68. Han blev udnævnt til studielektor på Viby Amtsgymnasium i 1971 og var dets rektor 1975-89, hvorefter han var rektor for det danske mindretals gymnasium i Flensborg de følgende 14 år.

1973-76 var Erik Jensen samtidig undervisningsministeriets fagkonsulent i tysk, 1973-85 medlem af opgavekommissionen til studentereksamen og HF i tysk, 1973-80 censor i tysk ved universiteterne.

Derudover har Erik Jensen været engageret i foreningsarbejde, og han har udgivet flere undervisningsbøger til tysk og oversat til tysk.

Efter sin pensionering er han blevet boende i Flensborg, og han er aktiv inden for det danske mindretal. Han er formand for voksenundervisningsnævnet for Dansk Voksenundervisning i Sydslesvig og medlem af bestyrelsen for Askov Højskole og sekretær i Sankt Knudsgildet i Flensborg.

KilderRediger