Åbn hovedmenuen

Erling Foss

dansk erhvervsmand, politiker og modstandsmand

Erling Christian Foss (født 25. februar 1897 i København, død 15. juni 1982 i Skovshoved) var en dansk erhvervsmand.

Erling Foss
Født 25. februar 1897Rediger på Wikidata
Død 15. juni 1982 (85 år)Rediger på Wikidata
Politisk parti Det Konservative FolkepartiRediger på Wikidata
Far Alexander FossRediger på Wikidata
Søskende Einar Foss
Børn Toke Foss,
Lars Foss,
Nils FossRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse SelvbiografRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var søn af ingeniør Alexander Foss (død 1925) og hustru Margrethe født Schultz (død 1922). Han blev i 1922 gift med Bodil Inger født Utke-Philip, datter af direktør Carl Philip og hustru Maja født Schiøler. De separeredes i 1956. Erling Foss blev i 1958 gift med Kirsten Broe. Han var far til Nils Foss, Lars Foss og Toke Foss.

Han er begravet på Mariebjerg Kirkegård, Gentofte.

KarriereRediger

Han blev student fra Borgerdydskolen 1914 og cand.polyt. i 1921 og herefter ansat i F.L. Smidth & Co. til 1925.

Han var i England 1922-23 og i Paris 1924-25, var medindehaver af firmaet Bellem & Foss i Paris 1927-31, formand i bestyrelsen for A/S Skive Jernstøberi og Maskinfabrik (A/S Siliam Bjerre) 1929-31 og drev siden egen eksportforretning i København.

Han var medlem af bestyrelsen for A/S Sadolin & Holmblad fra 1925, formand fra 1930. Han var formand for Kemisk Værk Køge A/S; medlem af bestyrelsen for Philips Radio A/S, for Dansk Almennyttigt Boligselskab fra 1946, for AS International Harvester Company, København, og fra 1957 for A/S Hydor, Haderslev. Han var medstifter af, direktør for og formand i bestyrelsen for DEIF A/S (Dansk Elektro Instrument Fabrik) fra 1933. Tillige sammen med sønnen Nils i 1956 medstifter af N. Foss Electric A/S.

Han var en af grundlæggerne af og medlem af Danmarks Frihedsråd under besættelsen. Han gennemførte efterretningsarbejde for England og medvirkede ved det første borgerlige illegale blad, De frie Danske. Han repræsenterede De frie Danske i Frihedsrådet, men rejste efter en arrestation af Gestapo i december 1943 til Sverige i februar 1944. Her var han Frihedsrådets repræsentant i Stockholm.

ForfatterskabRediger

Han skrev bøgerne:

  • Fra passiv til aktiv Modstand (1946)
  • Knæfaldet efter 9. April (1947)
  • På eget ansvar (1958)
  • Når jeg skal være ærlig (1964)

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger