Ernst Heinrich Løffler

dansk maler (1723-1796)

Ernst Heinrich Løffler (4. maj 1723 i Stettin27. marts 1796 i København) var en dansk kunstmaler, far til Christian Løffler og Conrad Friedrich Løffler.

Ernst Heinrich Løffler
Født 4. maj 1723 Rediger på Wikidata
Stettin, Polen Rediger på Wikidata
Død 27. marts 1796 (72 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Børn Christian Løffler,
Conrad Friedrich Løffler Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Kunstmaler Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Arbejdssted København (1745-1796) Rediger på Wikidata
Elever Heinrich August Grosch Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Altermaleriet Nedtagelsen af korset fra 1752 i Larvik Kirke i Norge.

Biografi redigér

Han mistede allerede sin fader (død 1737), da han var fjorten år gammel. Året før (1736) kom han i malerlære i sin fødeby, og efter at hans læretid var omme (1741), tilbragte han vinteren roligt i hjemmet, arbejdede derpå i tre år (1742-45) i Stralsund og fik endelig den 20. juni 1745 en kondition i København hos malermester Milan, hos hvem han forblev i fem år. Løffler må imidlertid have forstået at gøre sin dygtighed gældende, thi den 1. januar 1751 blev han ansat som tegnelærer (informator) ved det ældre Kunstakademi i København og gik derpå 1754 over til det nye AkademiCharlottenborg, hvor han virkede i en række år som "en vindskibelig og tro Lærer" i den anden (øverste) frihåndstegneskole. Just Mathias Thiele omtaler det smukke forhold, hvori han som olding trådte til Bertel Thorvaldsen, da denne som Akademiets lærling fik plads i hans klasse; deres venskab vedvarede længe efter, at Thorvaldsen havde gået skolerne igennem, og i Løfflers sidste leveår modelerede Thorvaldsen hans portrætmedaljon. Han har 1764 malet et portræt af fru Klingberg og mulig 1771 portrætter af arkitekt Georg David Anthon og hustru født Eigtved.

Løffler, som i København ganske naturlig sluttede sig til Sankt Petri Menighed, blev den 17. januar 1755 gift i København med Susanna Christiana Marr (døbt 12. juli 1734 smst. - begravet 20. juni 1775 smst.), datter af rustmester Valentin Marr og Anna Catharina von Bergen. Professor Carl Gustaf Pilo var hans forlover. Han havde mange børn, hvoraf to sønner nævnes som kunstnere. Han døde den 27. marts 1796 af alderdomssvaghed og blev begravet på Sankt Petri Kirkes kirkegård.

Han er gengivet 1793 af sønnen Conrad Friedrich i en farvelagt tegning (Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot).

Værker redigér

Portrætter:

Kilder redigér