Wikipedia

Sankt Petri Kirke

tysksproget kirke i København
For alternative betydninger, se Sankt Petri Kirke (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Sankt Petri Kirke)

Sankt Petri Kirke er en tysksproget evangelisk-luthersk kirke midt i København. Kirken er den ældste bevarede i Københavns indre by. Tårnet, midterskibet og koret stammer fra det 15. århundrede. Kirkens danske navn er Sankt Peders kirke, den ligger på hjørnet af Nørregade og Sankt Peders Stræde i Latinerkvarteret.

Sankt Petri Kirke

Historie

redigér

Kirken, som var en af de fire katolske sognekirker, blev i år 1585 af kong Frederik II overdraget til den tysksprogede menighed i hovedstaden. Menigheden var sandsynligvis blevet grundlagt ti år tidligere[1]. Kirken var et samlingspunkt for Københavns politiske, økonomiske, kulturelle og militære elite, der ligesom hoffet først og fremmest benyttede sig af det tyske sprog. I gravkapellerne ligger der mange kendte personer, som f.eks. Ernst Henrich Berling og (muligvis) Johan Friedrich Struensee. Treårskrigen 1848-1850 afspejlede den tiltagende spænding mellem danskere og tyskere, der var opstået i de forudgående årtier, og kirken mistede sin særlige betydning: både medlemmer, anseelse og økonomisk styrke.

Arkitektur

redigér
 
Kirkens gravkapeller af Hans van Steenwinckel den yngste, bygget 1681-83.
Foto: Orf3us

I middelalderen var den en af Københavns fire sognekirker, og er i dag den eneste tilbageværende af hovedstadens kirker med synlige middelalderdele af betydning. Den var viet til Sankt Peter og nævnes første gang i 1304, hvor i et testamente præsten Hinze Bagge skænkede en halv mark til præsten ved Skt. Peders kirke og 2 øre til degnen [2].

Formodentlig er kirken grundlagt i 1200-tallet. Den første kirke brændte allerede 2. juli 1386 med sine to kirkeklokker[3], men blev kort efter genopført. De ældste dele af den nuværende kirkebygning er fra midten af 1400-tallet. Langhuset med tresidet afslutning indeholder dele af denne kirke, mens tårnets nederste afsnit er fra ca. 1500. Efter reformationen blev sognet nedlagt; kirken overgik til kronen, og bygningen blev benyttet som kongens gjethus, dvs. kanon- og klokkestøberi. I 1585 overlod han så kirken til byens store tyske menighed, som i det forudgående tiår havde været henvist til den tidligere Sankt Clara klosterkirke ved Møntergade[4].

Sankt Petri blev derpå istandsat ved bygmesteren Hans van Steenwinckel den ældre, der fuldførte det påbegyndte tårn med en overetage med blændingsgavle, der imidlertid blev erstattet med et spir i 1600-tallet.

I løbet af samme århundrede blev kirken udvidet i to omgange. Christian 4. skabte med tilføjelsen af et nordre sideskib (hvor orgelet er placeret i dag) i 1631 og et søndre sideskib (hvor hovedindgangen er i dag) i 1634 den korskirke, som igen i dag danner rammen om gudstjenesten. Kun 60 år senere var denne bygning for lille til menigheden, og under Christian V blev endnu et nordre sideskib bygget til.

Under Københavns brand 1728 brændte kirken, hvorved interiøret gik til grunde, men kirkens mure stod tilbage, og bygmester J. C. Krieger kunne derfor genopføre gudshuset. 1731 opsattes en rigt udhugget barokportal af billedhuggeren Diderik Gercken omkring hovedindgangen i søndre korsarm. Samme år blev kirken genindviet. Tårnet fik et lavt lanternespir, som i 1756-57 blev erstattet med det nuværende rokokospir tegnet af tømrermester Boye Junge. Spiret overlevede Københavns bombardement 1807, som kirken slap nådigt fra. Istandsættelsen af Sankt Petri efter angrebet blev påbegyndt i 1815 under ledelse af J. A. Meyer og blev afsluttet året efter.

I årene 1865-66 gennemgik kirken en indre omdannelse ved arkitekt H. C. Stilling, der gav interiøret en atmosfære af nygotisk stil. I 1898 fik korets to vinduer desuden indsat glasmosaikruder af C.N. Overgaard, og i 1918-20 indsattes yderligere glasmosaikruder i fjorten vinduer af Otto Linnemann fra Frankfurt am Main. Ruderne gav kirkerummet et dunkelt præg.

1994-2000 blev kirken restaureret af professor Hans Munk Hansen for daværende Slots- og Ejendomsstyrelsen (i dag Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme), hvorved Stillings interiør forsvandt. For at lysne rummet blev glasmosaikkerne taget ud og opbevares nu i kirkens arkiv.

Til genindvielsen i 1731 skænkede gehejmeråd Carl Adolph von Plessen Hendrik Krocks maleri, Kristus på Oliebjerget til kirken som altertavle. Dens ramme er skåret af Friedrich Ehbisch. I kirkerummet findes også malerier af Himmelfarten (fra 1732) og af reformatorerne[5].

Den nuværende altertavle er et maleri af J. L. Lund skænket af Vestindisk Kompagni i 1819. Rammen er tegnet af J. A. Meyer, der også er mester for den samtidige prædikestol. Døbefonten i bronze er udført i 1830.

Gravkapellerne

redigér

I 1805 blev begravelser af hygiejniske grunde forbudt i kirkebygninger, men i Sankt Petri Kirkes gravkapeller er de fortsat tilladte. De foregår nu som urnebisættelser i et dertil bestemt kolumbarium. Kirkens gravkapeller er en stor, nøgleformet tilbygning nordvest for kirken. Gravkapellerne rummer mange gravminder over tyske og danske slægter. Her er begravet bl.a.:

Kirkegården

redigér

På kirkegården (urtegården) uden for ligger bl.a.:

Kirken i dag

redigér

I dag ejes kirken af Slots- og Kulturstyrelsen, en styrelse under Kulturministeriet. Menigheden har i dag >900 medlemmer. Sammen med Sankt Petri Skolen og Sankt Petri Kulturcentrum udgør den et centrum for tysk kultur i København.

Kirken er en del af Folkekirken.

Kuriosa og trivia

redigér

Forfatterinden Friederike Brun (1765–1835) fortæller i sine erindringer fra 1824, Wahrheit aus Morgenträumen, at hun som barn legede med et barnelig, der ikke var gået i opløsning og befandt sig i en gravkælder (Gruft) under gulvet af gravkapellerne[6]. Hendes beretning - efter ca. 50 år – er noget selvmodsigende og passer ikke helt til stedets topografi. Brun var datter af kirkens præst Balthasar Münter. Historien kendes ikke fra andre kilder, men det er korrekt, at der i Sankt Petri var mange gravkældre, hvor de døde bevaredes, både under selve kirken og i gravkapellerne. I de grundlæggende undersøgelser om kirkens bygningshistorie nævnes denne detalje ikke[7]. I 1937 blev en af de store hvælvinger under kirken ryddet for her at indrette en urnehal, Albert Fabritius beskriver hvorledes kisterne var blevet anbragt i stilladser eller sidenhen stablet oven på hinanden[8].

Noter

redigér
  1. ^ Jürgen Beyer og Johannes Jensen (red.): Sankt Petri Kopenhagen 1575-2000, Kbh. 2000, s. 7.
  2. ^ http://www.eremit.dk/ebog/kkkm/kkkm_2-1.html Arkiveret 9. august 2016 hos Wayback Machine (side 223)
  3. ^ Henning Dehn-Nielsen: Danmarks kirker og klostre (s. 37), forlaget Lindhardt og Ringhof, 1998, ISBN 978-87-11-13181-7
  4. ^ Henning Dehn-Nielsen: Danmarks kirker og klostre (side 39)
  5. ^ "Jürgen Beyer: Maleriet med reformatorene i Sankt Petri". Arkiveret fra originalen 6. oktober 2013. Hentet 30. august 2013.
  6. ^ Friederike Brun: Wahrheit aus Morgenträumen und Idas ästhetische Entwickelung, Aarau: Heinrich Remigius Sauerländer 1824, s. 62f.
  7. ^ Louis Bobé: Die deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen. Ihre Kirche, Schulen und Stiftungen MDLXXV–MCMXXV, København: Th. Linds Eftf. 1925; Danmarks Kirker, bd. 1: København, del 1, v. Victor Hermansen, Aage Rousell og Jan Steenberg, København: G. E. C. Gad 1945–58; Hans Munk Hansen: Die Restaurierung von Kirche und Grabkapellen, i: Jürgen Beyer og Johannes Jensen (red.): Sankt Petri Kopenhagen 1575–2000. 425 Jahre Geschichte deutsch-dänischer Begegnung in Biographien mit einem Beitrag von Hans Munk Hansen zur Restaurierung, København: C. A. Reitzel 2000, s. 159–180; [samme:] Sankt Petri Kirke og gravkapeller. Restaureringen 1994 til 1999, [København:] Slots- og Ejendomsstyrelsen 2000; Jürgen Beyer: Gravmindevandring i Sankt Petri Kirke i København, i: Kirkehistoriske Samlinger 2013, s. 79–99.
  8. ^ Albert Fabritius: Indskrifter paa Kisteplader fra St. Petri Kirke. Personalhistorisk Tidsskrift 1940, side 244-268. - omtaler kun kisteplader fjernet ved oprydningen 1937 i hvælvingen under kirken.

Litteratur

redigér
  • H. W. Boldt (udg.): Sammlung der Privilegien, Gesetze, Verordnungen, Verfügungen und Bestimmungen, welche die deutsche Kirche und Gemeinde St. Petri zu Kopenhagen und deren Stiftungen, sowie Legate betreffen, Kbh. 1883.
  • H. W. Boldt: Gesammelte Nachrichten zur Geschichte der deutschen evangelisch-lutherischen Sct. Petri Kirche zu Copenhagen. Eine Gedenkschrift zur Erinnerung an die 300jährige Jubelfeier dieser Kirche den 20. Februar 1875, Kbh. 1875.
  • Bilder von der deutschen St. Petri Kirche und ihren drei Schulen, Kbh. 1918.
  • Louis Bobé: Die deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen. Ihre Kirche, Schulen und Stiftungen MDLXXV-MCMXXV. Im Auftrage des St. Petri Kirchenkollegiums, Kbh. 1925.
  • Jan Steenberg: Sankt Petri Kirke, i: Danmarks Kirker, del 1: København, bd. 1, Kbh. 1945-58, side 229-452.
  • Hans W. Praetorius: Aus der Geschichte des St. Petri Gemeindevereins 1872-1972, Kbh. 1971.
  • Johannes Dose og Niels Hasselmann: St. Petri 1575-1975. 400 Jahre deutsche evangelisch-lutherische St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen, Kbh. 1975.
  • Johannes Lehmann, P. H. Frosell og Hans W. Praetorius: Die St. Petri Schulen in Kopenhagen. Ihre 400-jährige Geschichte, Kbh. 1975.
  • Jürgen Beyer og Johannes Jensen (red.): Sankt Petri Kopenhagen 1575-2000. 425 Jahre Geschichte deutsch-dänischer Begegnung in Biographien mit einem Beitrag von Hans Munk Hansen zur Restaurierung, Kbh. 2000.
  • Jürgen Beyer: Gravmindevandring i Sankt Petri Kirke i København, i: Kirkehistoriske Samlinger 2013, side 79–99.
  • 400 Jahre königlicher Patron von Sankt Petri / 400 år kongelig patron for Sankt Petri, Kbh. 2016.
  • Fabricius, Hanne (2006) Gader og mennesker i middelalderens & renæssancens København - Inden for middelaldervolden, Aschehoug, ISBN 8711227451

Ekstern henvisning

redigér

55°40′47.8″N 12°34′14.2″Ø / 55.679944°N 12.570611°Ø / 55.679944; 12.570611

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Sankt_Petri_Kirke&oldid=11875106"