Ernst Moltke (godsejer)

Adam Georg Ernst Heinrich greve Moltke (2. januar 1822 i London26. marts 1896Nørager) var en dansk godsejer og diplomat.

Ernst Moltke

Personlig information
Født 2. januar 1822 Rediger på Wikidata
Død 26. marts 1896 (74 år) Rediger på Wikidata
Far Carl Emil Moltke Rediger på Wikidata
Mor Thusnelda Moltke Rediger på Wikidata
Børn Aage Moltke,
Otto Moltke til Nørager,
Viggo Moltke Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Diplomat Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Karriere redigér

Han var søn af greve, gehejmeråd Carl Emil Moltke, var 1848 dansk attaché i Stockholm, 1848-50 attaché i Paris og 1850-55 legationssekretær i Sankt Petersborg. Han blev 1856 kammerherre og arvede 1858 Nørager, Ågård (solgt 1865), Helsingegård og Søgård. Smidstrupgård ejede han 1856-58 og købte 1876 Conradineslyst.

Ernst Moltke blev dekoreret med Sankt Annas Orden af 2. klasse (1852), blev Ridder af Dannebrogordenen 6. oktober 1853, Dannebrogsmand 8. april 1882, Kommandør af 2. grad 8. april 1888 og af 1. grad 27. april 1893.

Moltke oprettede 8. maj 1874 Besidderen af Nørager Ernst Greve af Moltke og Hustrus Pengefideikommis, indrettede 1866 et gravsted med åbent kapel for slægten på Reerslev Kirkegård, var o. 1885 formand for bestyrelsen for Den danske Diakonissestiftelse.

Ernst Moltke er formentlig portrætteret af J.V. Gertner, for i 1863 fik Gertner skøde på en grund udstykket fra Smidstrupgård – muligvis som betaling for et portræt.[1]

Familie redigér

Moltke blev gift 24. januar 1856 i Boeslunde Kirke med sin slægtning Bertha Marie Louise komtesse Moltke (af Espe) (27. oktober 1832 på Grønholt – 26. maj 1908 på Villa Bertha ved Kvistgård), datter af Adam Gottlob greve Moltke og Rosalia Hennings. Børn:

  1. Otto Joachim Adam greve Moltke til Nørager (1860-1937)
  2. Viggo Vilhelm greve Moltke (1862-1943)
  3. Rose Thekla Julie komtesse Moltke (14. november 1864 på Nørager – 11. september 1954 på Frederiksberg), indskrevet i Vallø Stift, gift 1910 med Ove greve Danneskiold-Samsøe (1867-1947)
  4. Aage greve Moltke (1868-1942)

Kilder redigér

  1. ^ Bolette Bramsen & Claus M. Smidt, Strandvejen her og nu. Bind 2, København: Politikens Forlag 2009, s. 188. ISBN 978-87-567-8818-2