Åbn hovedmenuen

Esben Høilund-Carlsen (3. august 1941 i Sønderborg9. september 2011 i Svendborg) var en dansk filminstruktør, skuespiller og højskolelærer.

Esben Høilund Carlsen
Født 3. august 1941(1941-08-03)
Sønderborg
Død 9. september 2011 (70 år)
Svendborg
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Den Danske Filmskole (1966-1968)Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Filminstruktør, filmproducent, skuespillerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var født og opvokset i Broager som søn af dyrlæge Dan Høilund-Carlsen (død 1989) og hustru Inger Fricke (død 1993). Fra 1968-1988 var han gift med tekstforfatteren Elsebeth Charlie Carlsen, f. Knudsen (1941-).

Høilund-Carlsen instruerede bl.a. filmatiseringen af Torben Nielsens roman Nitten røde roser (1974), Slingrevalsen (1981) samt TV Syd-serien Apotekeren i Broager.

Han var med på det første hold på instruktørlinjen efter indvielsen af Den Danske Filmskole i 1966, arbejdede en overgang som film- og boganmelder på dagbladet Aktuelt og blev Det Danske Filminstituts konsulent på spillefilm i årene 1977-80. I samme periode var han leder af Saga Films Risby-studier.

1987 blev han faktachef på det nyoprettede TV 2, og han havde også erfaring fra TV Syd med dramaproduktioner. 1990 blev han direktør i Norsk Film A/S (1932-2001), hvor han blandt andet var hovedproducent på spillefilmen Kristin Lavransdatter.

I perioden 1997-2001 var han lærer ved Den Danske Filmskole og fra 2001 til 2006 ved Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft. I 2000 var han 1½ måned forstander for Danebod Højskole i FynshavAls. Esben Høilund-Carlsen var endvidere debattør og anmelder. I 2001 bosatte han sig i Brædstoft ved Gråsten. Sidst boede han i Svendborg, hvor han døde af akut lungebetændelse.

Filmografi[1]Rediger

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger