Broager
Broager, (tysk: Broacker og lokalt: Braue) er hovedby på halvøen Broager Land i Sønderjylland med 3.241 indbyggere (2024)[1]. Den er beliggende 5 km øst for Egernsund, 8 km syd for Vester Sottrup og 11 km vest for Sønderborg. Broager hører til Sønderborg Kommune og ligger i Region Syddanmark.
Broager | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Syddanmark | ||||
Kommune | Sønderborg Kommune | ||||
Sogn | Broager Sogn | ||||
Postnr. | 6310 Broager | ||||
Demografi | |||||
Broager by | 3.241[1] (2024) | ||||
Kommunen | 74.233[1] (2024) | ||||
- Areal | 496,57 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.sonderborg.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Broager hører til Broager Sogn, og Broager Kirke ligger i byen.
Broager blev kendt for TV-serien "Apotekeren i Broager", lavet af TV Syd i starten af 1980'erne og sendt landsdækkende i 1985.
Faciliteter
redigérBroager Skole har 616 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin.[2] Broager Private Børnehus, der blev privat ved starten af 2016, har 3 grupper med ca. 15 børn i hver.[3]
Broager Hallen blev indviet 18.oktober 1969. Salen har plads til 350 stående eller 200 siddende personer. Hal 2 blev indviet 18. marts 2017.[4]
Broager har flere dagligvarebutikker, bl.a. SuperBrugsen med posthus, samt bibliotek.
Historie
redigér1864
redigérBroager Kirkes tvillingespir hævdes at have haft betydning under preussernes bombardement af Dybbøl-stillingen i foråret 1864. De stillede en udkigspost på en gangbro mellem spirene, hvorfra han kunne se granatnedslagene i forhold til Dybbøl Mølle og korrigere kanonernes sigte herefter.
Broagerbanen
redigérBroager havde station på Broagerbanen, der gik mellem Vester Sottrup og Skelde 1910-32. Stationsbygningen er bevaret på Vestergade 1, og 200 m sydøst herfor starter Banestien, som følger banens tracé til Dynt, der var næste station.
Genforeningssten
redigérI parken overfor kirken ud mod Parkvej står en sten, der blev rejst i 1930 til minde om Genforeningen i 1920.[5]
Broager Kommune
redigérBroager Kommune blev dannet i 1922 ved sammenlægning af Egernsund og Broager sognekommuner. Den havde 1. januar 1970 5.406 indbyggere[6] og skulle derfor ikke lægges sammen med andre ved kommunalreformen i 1970. Ved kommunalreformen i 2007 blev Broager Kommune lagt sammen med Augustenborg, Sønderborg, Gråsten, Nordborg, Sundeved og Sydals kommuner til Sønderborg Kommune.
Broager Sparekasse
redigérBroager Sparekasse er en af landets ældste, stiftet i 1845. Den fusionerede i 1960'erne med Nybøl Sogns Spare- og Laanekasse og har i dag afdelinger i Broager, Sønderborg og Aabenraa.[7]
Berømte bysbørn
redigér- Otto Didrik Ottesen (født 3. april 1816 i Broager, død 2. oktober 1892) var en dansk blomstermaler.
- Jørgen Munk Plum (1925-2011), diskoskaster og olympiade-deltager.
- Esben Høilund Carlsen (1941-2011), filminstruktør og skuespiller – instruerede bl.a. "Apotekeren i Broager".
Galleri
redigér-
Broager Sparekasse
-
Broagers gamle apotek
-
Klokkestabel ved kirken
-
Broager Station
-
Banesti til Dynt
Noter
redigér- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ "Broager Skole: Skolens elevtal". Arkiveret fra originalen 9. juni 2017. Hentet 4. juni 2017.
- ^ Broager Private Børnehus
- ^ "Broager Hallen". Arkiveret fra originalen 7. maj 2016. Hentet 4. juni 2017.
- ^ Danmarks genforeningssten: Broager
- ^ Hvem Hvad Hvor 1971, Politikens Forlag ISBN 8756714319, s. 142
- ^ Om Broager Sparekasse: Vores historie
Eksterne kilder/henvisninger
redigér- "Målebordsblade, preussiske 1877-1920, danske 1920-71". SDFE kortviser.