Løg-slægten
Løgslægten (Allium) er udbredt med over 600 arter i Europa, Mellemøsten, Centralasien, Østasien og Nordamerika. Arterne er flerårige urter, som danner knolde. Alle har løgagtig lugt og smag. Løgene kan være enlige eller samlet i klynge, og de deler sig hvert år enten ved plantens rodhals eller langs dens jordstængel. Den ydre skal er brun eller grå, glat og sej, mens de indre skæl er hindeagtige. Bladene visner som regel ned ved frømodning, men i øvrigt danner de et vedvarende, grundstillet bundt på 1-12 stk. Bladene er sædvanligvis linjeformede, furede eller flade og rette eller seglformede. Blomsterne sidder i skærme, som blomstrer indefra og udefter. Ofte er de suppleret eller helt erstattet af ynglekno-pper. Blomsterne er oprette, overhængende eller hængende med 6 blosterblade i to kredse. Frugterne er kapsellignende med flere, sorte frø.
Løgslægten | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
Klasse | Liliopsida (Énkimbladede) |
Orden | Asparagales (Asparges-ordenen) |
Familie | Amaryllidaceae (Påskelilje-familien) |
Slægt | Allium |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Beskrevne arter |
- Porreløg (Allium ampeloprasum)
- Blå prydløg (Allium caeruleum)
- Kepaløg (Allium cepa) – herunder også forårsløg, rødløg og skalotteløg
- Pibeløg (Allium fistulosum)
- Gul Løg (Allium flavum)
- Kæmpe prydløg (Allium giganteum)
- Blåtungeløg (Allium karataviense)
- Guldløg (Allium moly)
- Vild løg (Allium oleraceum)
- Porre (Allium porrum)
- Etageløg (Allium x proliferum)
- Hvidløg (Allium sativum)
- Purløg (Allium schoenoprasum)
- Skovløg (Allium scorodoprasum)
- Middelhavs-prydløg (Allium sphaerocephalon)
- Kinaløg (Allium tuberosum)
- Ramsløg (Allium ursinum)
- Almindelig sandløg (Allium vineale)
Andre arter |
|
|
|
|
|
Sygdomme
redigérMange af arterne kan angribes af Porrerust.
Noter
redigér- ^ "GRINs liste over godkendte navne pr. 27. oktober 2010". Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 18. december 2013.
Søsterprojekter med yderligere information: |