Evin Ahmad

kurdisk-svensk skuespillerinde

Evin Ahmad (født 8. juni 1990 i Stockholm) er en kurdisk-svensk skuespiller, der mest er kendt for sine hovedroller i tv-serien Snabba Cash og i filmen Dröm vidare. Hun filmdebuterede som 16-årig i Ett öga rött fra 2007.

Evin Ahmad
Personlig information
Født 8. juni 1990 (33 år) Rediger på Wikidata
Stockholm, Sverige Rediger på Wikidata
Nationalitet Kurdistan (Irak)Sverige Kurdisk-svensk
Beskæftigelse Filmskuespiller, teaterskuespiller, skuespiller, forfatter Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Evin Ahmads hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Biografi redigér

Ahmads forældre er kurdere.[1] Hendes far er skuespiller fra As Sulaymaniyah-provinsen i Irak og hendes mor kommer fra Efrin i Syrien.[2] Ahmad voksede op i Akalla i Stockholm,[3] hvor hun boede i 22 år.[4]

Evin Ahmad er uddannet skuespiller fra Stockholms dramatiska högskola, og hendes afgangsrolle var Bangaren, som senere blev opført på Unga Klara, Uppsala stadsteater og Stora Teatern i Göteborg. Bangaren finder sted i parken Nystad nord for Stockholm. Hun har medvirket i Beck – Sygehusmordene samt i komedieserien 112 Ainasvensk TV6. Hun har ligeledes medvirket i serien Blå ögon, instrueret af Henrik Georgsson og Fredrik Edfeldt. Desuden har Ahmad haft roller i tv-produktioner som Kommissær Winter, Akalla og "Lilla Al-Fadji-Show" samt i kortfilm som Mazda, Betongbarnet, Bebådelse og Till slut. Hun medvirkede i Kjell Sundvalls komediefilm I nöd eller lust (2015) og i teaterstykket X instrueret af Farnaz Arbabi på Unga Klara i Stockholm. Stykket er en forestilling om at leve i Sverige med afsæt i landets kolonialistiske fortid.

Evin Ahmad har siden 2015 været ansat på Folkteatern i Göteborg,[5] hvor hun blandt andet har spillet Hamlet, og i 2017 havde hun en af rollerne i Helena Bergströms film Vilken jävla cirkus.[6] Samme år medvirkede hun som "Mirja" i filmen Dröm vidare, og for denne indsats nomineredes hun til en Guldbagge i kategorien "Bedste kvindelige hovedrolle" ved Guldbagge-gallafesten i 2018.[7] Ved gallafesten 2020 blev Ahmad endnu engang nomineret, denne gang i kategorien "Bedste kvindelige birolle" for sin medvirken i komediefilmen Ring mamma![8]. Hun fik hoveddrollen som "Leya" i Netflix-serien Snabba Cash (2021), der handlingsmæssigt finder sted ti år efter hændelserne i filmene af samme navn.[9]

Ahmad udgav sin første roman i 2017, med titlen En dag ska jag bygga ett slott av pengar.[10]

Filmografi (udvalg) redigér

Kilder redigér

  1. ^ Rising Kurdish Actress Evin Ahmad: My Roles Must Show My Swedish Identity, NASRIN ROJKAN/Rudaw, 2013.04.05
  2. ^ "Rudaw.net/english/culture/05042013". rudaw.net. Hentet 2016-06-12.
  3. ^ "Mångsysslaren Evin Ahmad", Helsingborgs Dagblad. Publiceret den 30 januar 2017, læst den 27 juli 2017.
  4. ^ Sommar i P1, Sveriges Radio. Gennemlyttet den 27 juli 2017.
  5. ^ "Evin Ahmad | Folkteatern". www.folkteatern.se. Arkiveret fra originalen 2017-03-01. Hentet 2017-02-28.
  6. ^ Vilken jävla cirkus när Helena Bergström filmar igen, Aftonbladet, 2017.02.15. Læst 2017.03.31.
  7. ^ "Evin Ahmad – Guldbaggen 2017". Guldbaggen 2017 (svensk). Hentet 2018-01-05.
  8. ^ "Evin Ahmad". Guldbaggen 2019. Hentet 2020-01-08.
  9. ^ Dn.se/kultur-noje/evin-ahmad-i-huvudroll-i-snabba-cash/
  10. ^ Skådespelaren Evin Ahmad intervjuas av Anneli Dufva, Sveriges Radio. Læst 2017.03.31.

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne svenske skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.