Hamlet

tragedie af Shakespeare

The Tragedy of Hamlet, Prince of Denmark (dansk: Hamlet, Prins af Danmark) er et skuespil skrevet af William Shakespeare og udgivet i 1603. Det er et af de mest opførte og det mest citerede: "At være eller ikke at være: det er spørgsmålet" (Engelsk: "To be, or not to be: that is the question"). Originalsproget er engelsk.

Hamlet
Edwin Booth Hamlet 1870.jpg
Den amerikanske skuespiller Edwin Booth i rollen som Hamlet 1870
Generel information
Originaltitel The Tragedy of Hamlet, Prince of Denmark
Dansk titel Hamlet, Prins af Danmark
Genre drama/krimi
Manuskript William Shakespeare
Originalsprog Engelsk
Urpremiere
Premiere 1603
Premierested England
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Hamlet (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hamlet)
Hamlet.
Hamlet dialog.

HandlingenRediger

Prins Hamlet møder sin fars genfærd. Den døde konge fortæller, at han er myrdet og afkræver prinsen et løfte om hævn.

Morderen er Hamlets farbror Claudius, der har giftet sig med Hamlets mor, Gertrud, og deler magten med hende.

Stykket er en lang optrapning af intriger, der medfører alles død, bortset fra Hamlets ven Horatio og den norske prins Fortinbras, der overtager tronen og genindfører den kosmiske verdensorden.

 
Hamlet og Ophelia som den russiske maler Mikhal Vrubel i 1883 opfattede dem

BaggrundRediger

Kernen i historien er fra Saxo Grammaticus, som i sit værk Gesta danorum genfortæller sagnet om prins Amletus eller Amleth. Shakespeare har henlagt historien til Elsinore, dvs. Helsingør. Kronborg kaldes Hamlet's Castle. Fortællingen om dronningen, der sammen med sin elsker myrder og gør elskeren til konge, så sønnen taber sin ret til tronen, hvorefter sønnen tager hævn, er udbredt. Orestessagnet handler om dette, også i forbindelse med sindssygdom. Saxos gengivelse blev trykt i et fransk værk fra 1500-tallet, og allerede i 1589 forelå en Hamlet-tragedie, sandsynligvis skrevet af Thomas Kyd.[1] Stykket blev opført i London i 1594, men i dag vides kun, at der optrådte et genfærd. Stykker er tabt, men Shakespeare har bygget sin version på det.[2]

Shakespeare brugte navnene Rosencrantz og Guildenstern på de to adelsmænd, der følger prins Hamlet til England. Slægterne Rosenkrantz og Gyldenstierne var de mægtigste og rigeste i Danmark i 14-1500-tallet. Unge adelsmænd drog på dannelsesrejse til hoffer, universiteter og byer rundt om i Europa, og i 1592 besøgte to rejsefæller England Frederik Rosenkrantz og hans fætter Knud Gyldenstierne.[3]

Shakespeare har måske haft kendskab til de to adelsslægter gennem astronomen Thomas Digges og hans korrespondance med Tycho Brahe. Shakespeare havde måske set portrættet af Brahe med sine tipoldeforældre Sophie Gyldenstierne og Erik Rosenkrantz. Brahe støttede et geocentrisk verdensbillede i en bog fra 1588. I Hamlet tilkalder kong Claudius to hofmænd for at hjælpe ham med en geocentrisk model. Den kommer Hamlet ind på med sin version af Digges' uendelige verdensbillede: "Jeg kunne være indespærret i et nøddeskal og regne mig som konge af det uendelige rum."[4]

"Murder most foul!"Rediger

Hamlet-opførelser kan koste liv. Mest dramatisk er opførelsen i New York 7.maj 1849, hvor den britiske tragedieskuespiller William Macready spillede hovedrollen og fik rådne æg, gamle sko og stole smidt op på scenen. Det skyldes, at den amerikanske skuespiller Edwin Forrest var taget af plakaten, fordi han under gæsteoptræden ved engelske teatre skarpt havde kritiseret Macreadys tolkning af Hamlet. Ca. 15.000 oprørte amerikanere stimlede sammen ved Astor Place Opera House, og borgermesteren måtte tilkalde militærpolitiet og lade det åbne ild mod mængden. Den aften døde mellem tyve og tredive.

Betydende danske oversættelserRediger

Udvalgte filmatiseringerRediger

Relaterede filmRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Albert E. Jack: Thomas Kyd and the Ur-Hamlet
  2. ^ Professor Lennart Breitholtz: Epoker og diktere (s. 279), Gyldendal Norsk Forlag, Oslo 1979, ISBN 82-05-1663-6
  3. ^ Hans Bjørn: "Holger Rosenkrantz" fra "Rosenholm" (s. 75), Randers Amts Historiske Samfund 1991, ISBN 87-87416-34-4.
  4. ^ John D. Barrow: "The infinite book", forlaget Pantheon books, New York 2005.
  5. ^ Nicolas Barbano: Er du gal, hvor er Hamlet blevet fræk (PS Pige-Special nr. 11, 1995)

Eksterne henvisningerRediger