Fællesnavn

Et fællesnavn eller appellativ er et navneord, der betegner en art, en klasse eller et begreb, f.eks. kvinde og drab, i modsætning til et egennavn, der betegner et individ, f.eks. Sofie, Gud, Danmark.

Det sker somme tider, at egennavne bliver til fællesnavne og fællesnavne til egennavne. Produktnavnet Kleenex er blevet et almindeligt ord for et papirlommetørklæde, og man taler om et modemekka med bevidst eller ubevidst reference til byen Mekka. Omvendt stammer mange personnavne oprindeligt fra fællesnavne: Steen = sten, Ulf = ulv, Jørgen = gr. geōrgos ("bonde").

Fællesnavne skrives med lille begyndelsesbogstav, egennavne med stort. Man gik på dansk med retskrivningsreformen i 1948 væk fra at skrive fællesnavne med stort begyndelsesbogstav.[1][2]

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Jørgen Larsen (12. oktober 2003). "Den store sprogkrig". Berlingske. Hentet 21. august 2015. 
  2. ^ "Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948" (PDF). Dansk Sprognævn. Hentet 21. august 2015. 
 Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.