Dansk Sprognævn
Dansk Sprognævn (DSN) er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet, der fastsætter den danske retskrivning. Den udgiver den officielle danske retskrivningsordbog samt Nyt fra Sprognævnet, der behandler emner og temaer omkring arbejdet. Desuden indsamler DSN nye danske ord og har en oplysningstjeneste, der gratis besvarer spørgsmål fra offentligheden om dansk sprog og sprogbrug. DSN blev oprettet i 1955.
| Dansk Sprognævn | |
|---|---|
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform |
Statslig administrativ enhed  |
| Grundlagt |
28. juni 1964 |
| Hovedsæde |
Bogense, Danmark |
| Eksterne henvisninger | |
|
Virksomhedens hjemmeside | |
| CVR-nummer |
59190628 |
| OpenCorporates |
dk/59190628 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Dansk Sprognævn har tre hovedopgaver:
- at følge sprogets udvikling, fx ved at registrere nye ord
- at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug
- at fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven
LovgrundlagRediger
Sprognævnets arbejdsopgaver mv. er fastlagt i
- retskrivningsloven (lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning)
- sprognævnsloven (bekendtgørelse nr. 217 af 13.2.2015 af lov om Dansk Sprognævn)
- sprognævnsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 178 af 9.3.2009 om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning).
Sprogets udviklingRediger
Sprognævnets medarbejdere følger med i sprogudviklingen ved at læse aviser, blade og bøger og ved at høre radio og se tv. Det suppleres med søgninger i tekstbaser, især KorpusDK og InfoMedia (pressens artikeldatabase). Medarbejderne noterer nye ord, og citater med ordene indføres i den elektroniske orddatabase og gemmes desuden på kort i nævnets ordkartotek. Der er flere eksempler på hvert ord, så i alt rummer basen ca. 1 mio. eksempler på ca. 300.000 forskellige ord. Basen vokser med 2.000-3.000 ord og eksempler om året.
Orddatabasen er en slags levende ordbog der viser vigtige sider af det danske sprogs udvikling siden midten af 1950'erne. Ordbasen giver et billede af hvilke ord der faktisk bliver brugt i dansk, uden at der ved indsamlingen bliver taget stilling til om de enkelte ord er gode eller dårlige, korrekte eller ukorrekte. Der er altså ikke tale om at nye ord bliver godkendt ved at Sprognævnet tager dem med i ordbasen.
Sprognævnets orddatabase er grundstammen i nævnets arbejde. Internt bliver den først og fremmest brugt af nævnets medarbejdere i deres arbejde med oplysning, rådgivning og forskning. Men den bliver også brugt eksternt af fx ordbogsredaktører, studerende og forskere der har brug for at vide noget om det sidste nye inden for det danske sprogs ordforråd.
RådgivningRediger
Sprognævnet svarer på
- hvordan et ord staves
- hvad et ord betyder
- hvordan et ord udtales
- hvilket udtryk der regnes for korrekt
- hvad et ord kommer af
- hvordan en sætning skal forstås.
Sprognævnet får ca. 14.500 spørgsmål om året. Det er især private virksomheder og offentlige kontorer og institutioner der ringer eller skriver til Sprognævnet. Men der er også en del private der spørger Sprognævnet til råds. Alle kan få svar hos Sprognævnet, og det er gratis.
RetskrivningRediger
Det er Sprognævnet der fastsætter den danske retskrivning og redigerer og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog. Den nyeste udgave er Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012 (3. udgave 2001, 2. udgave 1996, 1. udgave 1986). Dertil udvides online-udgaven af Retskrivningsordbogen på dsn.dk årligt med nye ord.[1]
Retskrivningsordbogen skal følges af alle offentlige institutioner og skoler, med mindre andet er bestemt ved lov. Men næsten alle – også firmaer og privatpersoner – bruger den som facitliste. I § 2 i retskrivningsloven viste i detaljer hvem der er forpligtet til at følge den officielle retskrivning.
Retskrivningsordbogen viser hvordan ca. 64.000 ord staves og bøjes (men normalt ikke hvad de betyder). Foruden selve den alfabetiske ordbog indeholder Retskrivningsordbogen de officielle danske retskrivningsregler, dvs. reglerne for brug af store og små bogstaver, orddeling, tegnsætning osv.
Nøgleordene i de retningslinjer, som Dansk Sprognævn skal følge ved fastlæggelsen af den danske retskrivning, er traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Det er de hovedprincipper som Sprognævnet skal tage hensyn til i sit arbejde med sprognormeringen, herunder fastlæggelsen af retskrivningen. I sprognævnsbekendtgørelsen er principperne beskrevet således:
- "Efter traditionsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892, og som siden 1955 er kommet til udtryk i de retskrivningsordbøger, som Dansk Sprognævn har udgivet. Efter traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet. Et element i traditionsprincippet er princippet om, at fremmedord, der er blevet almindelige i dansk, skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelige danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk. Dette princip gælder først og fremmest ord fra græsk, latin og fransk og ord dannet af græske, latinske og franske bestanddele. Ord fra andre sprog, specielt nyere ord, skrives som hovedregel i overensstemmelse med skrivemåden i det pågældende sprog eller med international praksis."
- "Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug." (Sprognævnsbekendtgørelsen fra 1997, § 1, stk. 3 og 4).
Sprognævnsloven formulerer direktiver for hvilke retskrivningsændringer Dansk Sprognævn kan tillade sig at foretage på egen hånd, og hvilke ændringer der kræver godkendelse i Kulturministeriet og Undervisningsministeriet. De første kaldes "ændringer og ajourføringer af ikkeprincipiel karakter", mens de andre kaldes "ændringer af principiel karakter" (§ 2, stk. 2 og 3).
OrganisationRediger
Dansk Sprognævn består af et repræsentantskab, en bestyrelse og et forsknings- og informationsinstitut.
Repræsentantskabet består af 40 repræsentanter for forskellige institutioner og sammenslutninger som arbejder med det danske sprog, fx Stats-, Justits- og Undervisningsministeriet, universiteterne, radio og tv samt lærernes, journalisternes, forfatternes og skuespillernes foreninger. Derudover kan repræsentantskabet vælge op til 3 personlige medlemmer, som er med på grund af deres specialviden på bestemte områder. Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen. Repræsentantskabet mødes mindst to gange om året.
Bestyrelsen har ansvar for nævnets økonomi og udviklingsstrategi. Den faglige del af arbejdsudvalgets opgaver overgår til et antal fagråd som nedsættes af bestyrelsen, og de skal bl.a. rådgive redaktionerne for Retskrivningsordbogen, Nyt fra Sprognævnet og andre publikationer samt være med til at udvikle nye områder, fx fagsprog og sprogpolitik. 1 medlem af bestyrelsen udpeges af Kulturministeren, 5 medlemmer udpeges af repræsentantskabet og 1 medlem udpeges af medarbejderne i Sprognævnets forskningsinstitut.
Forsknings- og informationsinstituttet tager sig af det daglige forsknings- og oplysningsarbejde. Derudover er instituttet sekretariat for repræsentantskabet og arbejdsudvalget.
Indtil 2010 havde nævnet fysisk til huse på Københavns Universitet, men i maj 2010 flyttede de til Kulturstyrelsens lokaler på H. C. Andersens Boulevard 2[2]. Fire år efter flyttede nævnet i 2014 ind i lokaler i Radiohuset på Worsaaesvej 19. Fra 1. april 2019 har Dansk Sprognævn haft hjemme i Bogense[3].
Dansk Sprognævns skrifterRediger
Dansk Sprognævns skrifter har ISSN 0415-0155.
|
|
Se ogsåRediger
KilderRediger
- ^ Løbende opdatering af RO (dsn.dk)
- ^ Dansk Sprognævn får ny adresse fra 17. maj 2010 (dsn.dk, 2010-04-21)
- ^ Sprognævnets ansatte: Der vil ske et kæmpe videnstab (magisterbladet.dk, 2018-01-19)
Eksterne henvisningerRediger
Koordinater: 55°33′45″N 10°05′35″Ø / 55.56240°N 10.09313°Ø