Navneord

Navneord (latin: Substantiv) er en ordklasse i sprog, der betegner genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner. På dansk kan et substantiv være enten intetkøn eller fælleskøn f.eks. et hus eller en bil.

En særlig form for navneord er egennavne (proprier). Navneord der ikke er egennavne, kaldes fællesnavne (appellativer).

Indholdsfortegnelse

Bøjningsformer

I det danske sprog har de fleste substantiver otte bøjningsformer, sammenfattet ved:

Tal

• ental (latin singularis)
• flertal (latin pluralis)

Bestemthed

• ubestemt
• bestemt

Fald

• navnefald (latin nominativ)
• ejefald (latin genitiv)

Køn

• fælleskøn (latin utrum)
• intetkøn (latin neutrum)

Eksempel

fælleskøn		Ubestemt	Bestemt
Ental	Navnefald	Bil	Bilen
	Ejefald	Bils	Bilens
Flertal	Navnefald	Biler	Bilerne
	Ejefald	Bilers	Bilernes

intetkøn		Ubestemt	Bestemt
Ental	Navnefald	Hus	Huset
	Ejefald	Hus'	Husets
Flertal	Navnefald	Huse	Husene
	Ejefald	Huses	Husenes

Eksempler på forskellige navneord

Mennesker

• dreng/pige
• mand/kvinde
• barn/baby

Dyr

• hest
• fugl
• mus
• skildpadde

Ting

• bord
• stol
• dør
• fotografi
• mobiltelefon

Begreber

• forelskelse
• kærlighed
• venskab
• had
• glæde

Retskrivning

I dansk retskrivning indtil 1948 blev der anvendt stort begyndelsesbogstav i alle navneord. Denne praksis havde også tidligere, under indflydelse af det tyske sprog, været i brug i norsk og svensk. Af nutidens europæiske sprog er det kun letzeburgsk og tysk, der stadig anvender store begyndelsesbogstaver i navneord.

Se også

• Adjektiv
• Adverbium
• Verbum

Se Wiktionarys definition på ordet: navneord

Eksterne henvisninger

• I Den Danske Online-ordbog kan man foretage søgninger udelukkende på navneord.
• På den danske wiktionary kan man finde liste af navneord.