Parma Calcio 1913

(Omdirigeret fra FC Parma)

Parma Calcio 1913 (tidligere Parma Football Club) er en fodboldklub fra Parma i Italien. Klubben blev grundlagt i 1913 og spiller sine hjemmekampe på Stadio Ennio Tardini. Holdet spiller pt. i hvide trøjer med sort kors, sorte shorts og hvide sokker, men trøjerne har skiftet udseende flere gange gennem tiden.

Parma Calcio 1913
Klubdetaljer
Fulde navn Parma Calcio 1913 S.r.l.
Kaldenavn(e) i Crociati
Grundlagt 27. juli 1913
Forbund FIGC
Hjemmebane Stadio Ennio Tardini
Parma, Italien
Kapacitet 27907 tilskuere
Cheftræner Roberto D'Aversa
Andet
Websted http://www.fcparma.com/

Historie redigér

I de første tre måneder after grundlæggelsen bar klubben navnet Verdi Football Club, som en hyldest til komponisten Giuseppe Verdi i anledning af hundredeåret for hans fødsel.[1][2] Man valgte farverne gul og blå, det lokale fyrstehus' farver.

 
Parmas slutpositioner i den italienske fodboldliga siden den første sæson med en landsdækkende Serie A (1929/30)

I de første omkring firs år af klubbens levetid vekslede den mellem ophold i anden- og tredjebedste række, kun med et enkelt ophold hele nede på fjerde niveau. Det var under dette ophold i serie D, at den oprindelige klub lukkede, og et andet hold fra byen A.C. Parmenense, der også lå i Serie D, overtog våbenskjoldet med korset og den lukkede klubs navn.[1] Overtagelsen er nogle steder omtalt som en fusion.[3] Klubben etablerede sig efterfølgende i toppen af Serie C med et par korte ophold i Serie B.

 
Parmas spillere før en kamp i sæsonen 1956-57. Ivo Cocconi, manden med næstflest kampe for klubben, ses som nummer fem fra venstre i bagerste række.

I midten af 1980'erne begyndte det for alvor at gå fremad for Parma, der fra 1984 blev støttet økonomisk af den lokale mejerikoncern Parmalat. Det var i disse år, at den senere Italienske landstræner Arrigo Sacchi skabte sig sit navn. Sacchi blev træner i Milan , og det blev Nevio Scala, der i 1990 fra trænerbænken bragte klubben i serie for første gang. Pludselig var Parma et tophold, der kæmpede med om mesterskabet, pokaler og europæiske titler. Blandt spillerne, der bragte klubben i Serie A, sås Alessandro Melli, Luigi Apolloni og Marco Osio. Efter oprykningen kom Tomas Brolin og Georges Grün til, og senere i årtiet blev klubben hjemsted for stjerner som Faustino Asprilla, Hernán Crespo, Fabio Cannavaro og det lokale talent Gianluigi Buffon.

Efter en finansskandale, der i 2004 bragte Parmalat til fald, blev klubbens økonomiske situation trængt, og klubben gik fra at være en topklub til blød mellemvare. I 2012 gik det helt galt, da klubben gik fallit, og flere andre italienske topklubber måtte starte forfra i de lavere rækker. Det gik dog hurtigt opad igen, da man med Alessandro Lucarelli som kaptajn og bannerfører sikrede sig tre oprykninger i træk, så man i 2018 atter var tilbage i Serie A.

Parma har vundet Coppa Italia 3 gange, Pokalvindernes Turnering 1 gang og UEFA Cuppen 2 gange. Alle titler faldt i årene 1992-2002. Klubbens bedste placering i Serie A er andenpladsen fra 1996-97 sæsonen.

Kendte spillere gennem tiden redigér

Danske spillere redigér

Titler redigér

  • Coppa Italia: 1992, 1999 og 2002
  • Supercoppa italiana: 1995
  • UEFA-cuppen: 1995, 1999
  • Pokalvindernes Europacup: 1993
  • Europæisk Supercup: 1993

Referencer redigér

  1. ^ a b Sappino (2000), p. 986
  2. ^ "Our history – Parma Calcio 1913". Arkiveret fra originalen 26. januar 2021. Hentet 2. januar 2021.
  3. ^ Parma history | Football Italia


Europæisk deltagelse
Champions League-historik
Nr Sæson Runde Modstander Hjemme Ude V U T Mål P
1 1997-98 2. kvalif.   Widzew Lodz 4 - 0 3 - 1 2 0 0 7 - 1 6
2 Gruppespil   Sparta Prag 2 - 2 0 - 0 0 2 0 2 - 2 2
3   Galatasaray 2 - 0 1 - 1 1 1 0 3 - 1 4
4   Borussia Dortmund 1 - 0 0 - 2 1 0 1 1 - 2 3
5 1999-00 3. kvalif.   Glasgow Rangers 1 - 0 0 - 2 1 0 1 1 - 2 3
6 2001-02 3. kvalif.   Lille OSC 0 - 2 1 - 0 1 0 1 1 - 2 3
7 2003-04 Play-off   Metalurg Donetsk 3 - 0 1 - 1 1 1 0 4 - 1 4
8   Salzburg 5 - 0 4 - 0 2 0 0 9 - 0 6
9   Genclerbirligi 0 - 1 0 - 3 0 0 2 0 - 4 0
10 2004-05 Gruppespil   Maribo 3 - 2 0 - 0 1 1 0 3 - 2 4
11   Steaua Bucuresti 1 - 0 0 - 0 1 1 0 1 - 0 4
12   Standard Liege 0 - 0 1 - 2 0 1 1 1 - 2 1
13   Besiktas 3 - 2 0 - 0 1 1 0 3 - 2 4
14 1/16 final   VFB Stuttgart 0 - 0 2 - 0 1 1 0 2 - 0 4
15 1/8 final   FC Sevilla 1 - 0 0 - 0 1 1 0 1 - 0 4
16 Kvartfinal   Austria Wien 0 - 0 1 - 1 0 2 0 1 - 1 2
17 Semifinal   CSKA Moskva 0 - 0 0 - 3 0 1 1 0 - 3 1
- - - Sammenlagt 26 - 9 14 - 16 13 9 7 40 - 25 48