Åbn hovedmenuen

Hristo Stoitjkov

bulgarsk fodboldspiller

Hristo Stoitjkov (bulgarsk: Христо Стоичков; født 8. februar 1966 i Plovdiv, Bulgarien) er en tidligere professionel fodboldspiller og -træner fra Bulgarien, der regnes som Bulgariens bedste fodboldspiller gennem tiderne.[1][2] Han var på klubplan i en årrække en del af det legendariske FC Barcelona-hold fra starten af 1990'erne, og blev i 1994 kåret til Årets Fodboldspiller i Europa. Han spillede 83 kampe for Bulgariens landshold, og blev topscorer ved VM i 1994 i USA. Han blev i 2004 af Pelé indlemmet i FIFA 100, en kåring af verdens 100 bedste nulevende fodboldspillere gennem tiden.[3]

Hristo Stoitjkov
Hristo Stoichkov with EC cup 2016.jpg
Personlig information
Fulde navn Hristo Stoitjkov
Født 8. februar 1966 (53 år)
Plovdiv, Bulgarien
Statsborger BulgarienRediger på Wikidata
Højde 178 cm
Position Kantspiller / Angriber
Klubinformation
Nuværende
Pensioneret
Ungdom
1976–1982 Maritsa Plovdiv
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1982-1984 Hebros 32 (14)
1984-1990 CSKA Sofia 119 (81)
1990-1995 FC Barcelona 151 (76)
1995-1996 Parma 23 (5)
1996-1998 FC Barcelona 24 (7)
1998 Al-Nassr 4 (1)
1998 CSKA Sofia 2 (1)
1998-1999 Kashiwa Reysol 27 (12)
2000-2002 Chicago Fire 51 (17)
2003 D.C. United 21 (5)
Landshold
1987-1999 Bulgarien 83 (37)
Træner for
2003 D.C. United (spillende træner)
2003-2004 FC Barcelona (teknisk træner)
2004-2007 Bulgarien
2007 Celta Vigo
2009-2010 Mamelodi Sundowns
2011 FK Rostov (assistent)
2012-2013 Litex Lovetch
2013 CSKA Sofia
2013 CSKA Sofia (præsident)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 22. september 2010.

† Kampe (mål).

Efter sit karrierestop har han forsøgt sig som træner, blandt andet også for det bulgarske landshold.

Stoitjkov var berømt og berygtet for sit hidsige temperament, der førte til mange bataljer med med- og modspillere, samt røde kort og karantæner.[4][5]

Indholdsfortegnelse

KlubkarriereRediger

Tidlige karriereRediger

Stoitjkov blev født i Bulgariens næststørste by Plovdiv, og spillede her som ungdomsspiller hos klubben Maritsa Plovdiv. Han flyttede i mangel på bedre tilbud i 1982 til den lille by Harmanli, hvor han de følgende to år spillede for den lavere rangerende klub FC Hebros. Her var han dog kun tilknyttet i to år, inden han i 1984 blev spottet af CSKA Sofia, der hentede den 18-årige Stoitjkov til hovedstadsklubben.[6]

Stoitjkov spillede de følgende seks sæsoner hos CSKA, og var i perioden med til at sikre holdet tre bulgarske mesterskaber og fire pokaltitler. Allerede i sin første sæson i klubben opnåede han meget spilletid, men et alvorligt slagsmål i forbindelse med landets pokalfinale i 1985 mod lokalrivalerne fra Levski Sofia medførte, at Stoitjkov og flere andre spillere af Bulgariens fodboldforbund blev udelukket fra fodbold på livstid. Et år efter ophævede forbundet dog karantænen, og gav Stoitjkov mulighed for at fortsætte sin karriere.[6]

Efter at have scoret adskillige mål, og hjulpet CSKA til mesterskabet i både 1987 og 1989, fik Stoitjkov sit helt store gennembrud i sæsonen 1989-90, hvor han scorede intet mindre end 38 mål, og dermed vandt den prestigefulde UEFA-titel, Den Gyldne Støvle, der hvert år uddeles til Europas mest scorende spiller.[7] I 1989 var Stoitjkov med CSKA med til at nå semifinalerne i Pokalvindernes Europa Cup, hvor holdet dog blev besejret af FC Barcelona. Han spillede i de to kampe mod det catalanske storhold så godt, at det vakte interessen hos Barcelonas hollandske træner Johan Cruijff.[6] Vejen var derfor banet for, at Stoitjkov efter sit kontraktudløb hos CSKA i 1990 kunne forlade sit hjemland og skifte til La Liga i Spanien, hvor han underskrev en fem-årig kontrakt. Barcelona betalte CSKA et beløb svarende til 4,5 millioner dollars.[8]

FC BarcelonaRediger

De næste otte sæsoner spillede Stoitjkov, kun afbrudt af et ikke succesfuldt etårigt ophold hos Parma FC i Italien, hos FC Barcelona, hvor han var en del af et af de mest profilerede klubhold i europæisk fodboldhistorie.[9][10] Som en bærende kraft på et stjernespækket mandskab, der også talte profiler som danske Michael Laudrup, brasilianeren Romario og hollandske Ronald Koeman var Stoitjkov med til at vinde hele fem spanske mesterskaber, heraf de fire i træk mellem 1991 og 1994.

På trods af de daværende regler, om at max. 3 udelandske spillere måtte være på banen af gangen, var Stoitjkov så godt som fast mand på det catalanske mandskab, og spillede gennem sin tid i Spanien hele 175 kampe og scorede 83 mål.[11] I Mesterholdenes Europa Cup i 1991-92 sæsonen var han på banen i hele kampen, da Barca i finalen besejrede italienske Sampdoria med 1-0 på et frisparksmål af Ronald Koeman. Holdet nåede også finalen i turneringen i 1994, hvor den var kendt som UEFA Champions League, og her var Stoitjkov hele turneringens topscorer. Samme år opnåede han sin største personlige hæder nogensinde, da UEFA kårede ham til Årets Fodboldspiller i Europa.[12] Efter at Barcelona i sæsonen 1994-95 havde tabt mesterskabet til ærkerivalerne Real Madrid blev Stoitjkov solgt for intet mindre end 15 millioner dollars til Parma FC i Serie A.[8] Opholdet i Italien varede dog kun en enkelt trofæløs sæson, inden han året efter var tilbage i Barcelona. Her var han blandt andet med til at vinde Pokalvindernes Europa Cup i 1997, hvor Barcelona i finalen besejrede franske Paris Saint-Germain.[13] Han nåede i alt at vinde hele 13 betydende trofæer i sin tid hos Barcelona, det sidste var det femte spanske mesterskab, som først blev sikret i 1998 efter Stoitjkov havde forladt klubben, men som han via fire ligaoptrædener i sæsonen dog stadig officielt havde del i.

Senere karriereRediger

Efter at Stoitjkov i sæsonen 1997-98 så småt begyndte at miste sin plads på holdet til yngre kræfter, besluttede han sig for at forlade klubben, og spillede i stedet den følgende sæson hos henholdsvis sin gamle klub i hjemlandet CSKA Sofia og den saudi arabiske klub Al Nassr, som han blandt andet hjalp til sejr i den asiatiske kontinentale pokalvinderturnering.[6]

Som så mange andre aldrende europæiske stjerner fik Stoitjkov mulighed for et økonomisk lukrativt ophold i japansk fodbold, og spillede i 1998-99 sæsonen 27 kampe og scorede 12 mål for klubben Kashiwa Reysol fra byen Kashiwa. Han var dog ikke i stand til at hjælpe klubben til nogen titler, og satte i 2000 i stedet kursen mod USA. Opholdet i den nystartede MLS-liga blev det sidste i Stoitjkovs karriere, og strakte sig frem til 2003, via et to-årigt ophold hos Chicago Fire, og et et-årigt hos hovedstadsklubben D.C. United fra Washington.[14]

I december 2003 meddelte Stoitjkov officielt, at han indstillede sin karriere.[6]

LandsholdRediger

Stoitjkov var i en årrække den ubetingede stjernespiller for det bulgarske landshold[2][15], for hvem han mellem 1987 og 1999 spillede hele 83 kampe, hvori han scorede 37 mål. Hans debutkamp faldt den 23. september 1987 i en EM-kvalifikationskamp i Sofia mod Irland, der endte med en 2-0 sejr til bulgarerne.[16] Som Stoitjkovs karriere udviklede sig positivt blev hans rolle på landsholdet også stadig større, og da holdet overraskende fik kvalificeret sig til VM i 1994 i USA var han blevet dets klare omdrejningspunkt.

VM i 1994Rediger

Bulgarerne havde kvalificeret sig til slutrunden ved at besejre det franske landshold på udebane i den afgørende kamp, og kom ved slutrunden i gruppe med Nigeria, Argentina og Grækenland. Stoitjkov scorede tre mål i gruppekampene, heraf et i en overraskende sejr over argentinerne, der sikrede bulgarerne deres videre avancement.[17] I 1/8-finalen mod Mexico kom han igen på scoringslisten, og efter at holdet havde vundet kampen på straffekonkurrence var bulgarerne klar til den 10. juli i New York at skulle spille landets måske vigtigste kamp nogensinde, en kvartfinale mod de regerende verdensmestre fra Tyskland.

Kampen mod tyskerne skulle vise sig at blive en af de mest mindeværdige i bulgarsk fodboldhistorie, idet opgøret endte med en sensationel sejr til Balkan-landet, der dermed for første gang nogensinde kvalificerede sig til en VM-semifinale.[18] Tyskerne lignede ellers det vindende hold efter en straffesparksscoring ved Lothar Matthäus, men en udligning fra Stoitjkov samt en hovedstødsscoring fra Jordan Letjkov sikrede bulgarerne den sensationelle sejr.

Semifinalen mod Italien blev endestationen for bulgarerne. Stoitjkov kunne, trods yderligere en scoring der gjorde ham til turneringens delte topscorer, ikke føre holdet til endnu en sensation. Bulgarerne tabte efterfølgende også bronzekampen til Sverige. Stoijtkov endte turneringen med seks scoringer, en delt topscorerværdighed, og blev desuden udtaget til turneringens All-Star-hold.[6]

Efter VM 1994Rediger

Med Stoitjkov i spidsen spillede Bulgarien sig også frem til EM i 1996 i England og VM i 1998 i Frankrig. Disse slutrunder blev dog ikke så succesfulde som turneringen i USA. Ved EM i 1996, som bulgarerne havde kvalificeret sig til gennem blandt andet hele ti scoringer af Stoitjkov i kvalifikationsrunden[16], måtte bulgarerne forlade turneringen efter den indledende runde. Stoitjkov scorede alle bulgarernes tre mål, fordelt på ét i hver af gruppekampene, og understregede sin position som sit holds stjernespiller.[19] Han blev også ved denne turnering udtaget til arrangørernes All-Star hold.[20]

VM i 1998 i Frankrig skulle blive Stoitjkovs sidste slutrunde med bulgarerne som spiller, og det blev ikke en mindeværdig oplevelse for den på det tidspunkt 32-årige spiller. Bulgarerne måtte forlade turneringen efter gruppespillet, efter kun at have fået ét point ud af de tre kampe. Stoitjkov scorede ikke i slutrunden, og året efter meddelte han sit stop på landsholdet. Hans sidste landskamp blev spillet den 9. juni 1999, hvor bulgarerne spillede 1-1 hjemme mod England i en EM-kvalifikationskamp.[16]

TrænerkarriereRediger

Efter at have fungeret som angrebstræner for sin gamle klub FC Barcelona blev Stoitjkov den 15. juli 2004 udnævnt til ny træner for det bulgarske landshold, efter at den tidligere, Plamen Markov, havde trukket sig som følge af holdets skuffende præstation ved EM i 2004.[21] Han nåede at besidde denne post i tre år, men kunne ikke opnå samme succes med holdet som træner, som han kunne som spiller. Hans tid var præget af dårlige resultater, og holdet missede kvalifikationen til VM i 2006 og EM i 2008. Stoitjkov ragede uklar med adskillige spillere på holdet, blandt andet udlandsstjernen Stiliyan Petrov, der stoppede på holdet som følge af uenigheder med den kontroversielle træner.[22]

Den 10. april 2007 meddelte det bulgarske fodboldforbund, at Stoitjkov havde opsagt sin stilling, for i stedet at blive klubtræner i Spanien for Celta Vigo.[23] Celta lå, da Stoitjkov overtog holdet, i den bedste spanske række, men præsterede dårligt under hans ledelse, og måtte rykke ned i Segunda Division. Den 8. oktober 2007 blev han fyret fra posten, og erstattet af den tidligere Real Madrid-træner Juan Ramón López Caro.[24]

Først i 2009 fik Stoitjkov sit næste trænerjob, da han overtog ledelsen over den sydafrikanske klub Mamelodi Sundowns FC.[25] Her var han tilknyttet frem til marts 2010, hvor han stoppede efter uoverensstemmelser i forhandlingerne med klubben om en kontraktforlængelse.[26]

I sæsonen 2011–12 var Stoitjkov tilknyttet den russiske klub Rostov som konsulent.[27]

I januar 2012 blev han manager for Litex Lovech som erstatning for Luboslav Penev, som var blevet ansat som ny træner for det bulgarske landshold.[28] I juni 2013 blev han udnævnt som manager for Bulgarian powerhouse – og tidligere klub CSKA Sofia,[29], men opsagde samarbejdet blot en måned senere, da han havde mistet tilliden til den kriseramte klub.


LandskampeRediger

En samlet oversigt over Stoijtkovs 83 landskampe og 37 scoringer.[30]

# Dato Sted Modstander Resultat Konkurrence Mål Mål i alt
1 23. september 1987 Sofia, Bulgarien   Belgien 2-0 EM 1988-kval.kamp
2 14. oktober 1987 Dublin, Irland   Irland 0-2 EM 1988-kval.kamp
3 11. november 1987 Sofia, Bulgarien   Skotland 0-1 EM 1988-kval.kamp
4 21. januar 1988 Doha, Qatar   Qatar 3-2 Venskabskamp 1 1
5 29. januar 1988 Cairo, Egypten   Egypten 0-1 Venskabskamp 1
6 23. marts 1988 Sofia, Bulgarien   Tjekkoslovakiet 2-0 Venskabskamp 1
7 13. april 1988 Burgas, Bulgarien   Østtyskland 1-1 Venskabskamp 1
8 4. august 1988 Vaasa, Finland   Finland 1-1 Venskabskamp 1
9 7. august 1988 Reykjavik, Island   Island 3-2 Venskabskamp 1
10 9. august 1988 Oslo, Norge   Norge 1-1 Venskabskamp 1 2
11 21. september 1988 Sofia, Bulgarien   Sovjetunionen 2-2 Venskabskamp 1 3
12 24. september 1988 Bialystok, Polen   Polen 2-3 Venskabskamp 1 4
13 19. oktober 1988 Sofia, Bulgarien   Rumænien 1-3 VM 1990-kval.kamp 4
14 2. november 1988 København, Danmark   Danmark 1-1 VM 1990-kval.kamp 4
15 24. december 1988 Sharjah, Emiraterne   Emiraterne 1-0 Venskabskamp 4
16 21. februar 1989 Sofia, Bulgarien   Sovjetunionen 1-2 Venskabskamp 4
17 22. marts 1989 Sofia, Bulgarien   Vesttyskland 1-2 Venskabskamp 4
18 26. april 1989 Sofia, Bulgarien   Danmark 0-2 VM 1990-kval.kamp 4
19 17. maj 1989 Bukarest, Rumænien   Rumænien 0-1 VM 1990-kval.kamp 4
20 23. august 1989 Erfurt, Østtyskland   Østtyskland 1-1 Venskabskamp 4
21 20. september 1989 Cesena, Italien   Italien 0-4 Venskabskamp 4
22 11. oktober 1989 Varna, Bulgarien   Grækenland 4-0 VM 1990-kval.kamp 1 5
23 15. november 1989 Athen, Grækenland   Grækenland 0-1 VM 1990-kval.kamp 5
24 5. maj 1990 Campinas, Brasilien   Brasilien 1-2 Venskabskamp 5
25 12. september 1990 Geneve, Schweiz   Schweiz 0-2 EM 1992-kval.kamp 5
26 17. oktober 1990 Bukarest, Rumænien   Rumænien 3-0 EM 1992-kval.kamp 5
27 14. november 1990 Sofia, Bulgarien   Skotland 1-1 EM 1992-kval.kamp 5
28 25. september 1991 Sofia, Bulgarien   Italien 2-1 Venskabskamp 1 6
29 16. oktober 1991 Sofia, Bulgarien   San Marino 4-0 EM 1992-kval.kamp 1 7
30 22. november 1991 Sofia, Bulgarien   Rumænien 1-1 EM 1992-kval.kamp 7
31 28. april 1992 Bern, Schweiz   Schweiz 2-0 Venskabskamp 7
32 14. maj 1992 Helsingfors, Finland   Finland 3-0 VM 1994-kval.kamp 7
33 19. august 1992 Sofia, Bulgarien   Mexico 1-1 Venskabskamp 1 8
34 9. september 1992 Sofia, Bulgarien   Frankrig 2-0 VM 1994-kval.kamp 1 9
35 2. december 1992 Tel Aviv, Israel   Israel 3-0 VM 1994-kval.kamp 9
36 14. april 1993 Wien, Østrig   Østrig 1-3 VM 1994-kval.kamp 9
37 28. april 1993 Sofia, Bulgarien   Finland 2-0 VM 1994-kval.kamp 1 10
38 12. maj 1993 Sofia, Bulgarien   Israel 2-2 VM 1994-kval.kamp 1 11
39 8. september 1993 Sofia, Bulgarien   Sverige 1-1 VM 1994-kval.kamp 1 12
40 13. oktober 1993 Sofia, Bulgarien   Østrig 4-1 VM 1994-kval.kamp 1 13
41 17. november 1993 Paris, Frankrig   Frankrig 2-1 VM 1994-kval.kamp 13
42 3. juni 1994 Sofia, Bulgarien   Ukraine 1-1 Venskabskamp 13
43 21. juni 1994 Dallas, USA   Nigeria 0-3 VM i 1994 13
44 26. juni 1994 Chicago, USA   Grækenland 4-0 VM i 1994 2 15
45 30. juni 1994 Dallas, USA   Argentina 2-0 VM i 1994 1 16
46 5. juli 1994 New York, USA   Mexico 1-1 VM i 1994 1 17
47 10. juli 1994 New York, USA   Tyskland 2-1 VM i 1994 1 18
48 13. juli 1994 New York, USA   Italien 1-2 VM i 1994 1 19
49 16. juli 1994 Los Angeles, USA   Sverige 0-4 VM i 1994 19
50 12. oktober 1994 Sofia, Bulgarien   Georgien 2-0 EM 1996-kval.kamp 19
51 16. november 1994 Sofia, Bulgarien   Moldova 4-1 EM 1996-kval.kamp 2 21
52 14. december 1994 Cardiff, Wales   Wales 3-0 EM 1996-kval.kamp 1 22
53 29. marts 1995 Sofia, Bulgarien   Wales 3-1 EM 1996-kval.kamp 22
54 26. april 1995 Chisinau, Moldova   Moldova 3-0 EM 1996-kval.kamp 2 24
55 7. juni 1995 Sofia, Bulgarien   Tyskland 3-2 EM 1996-kval.kamp 2 26
56 6. september 1995 Tirana, Albanien   Albanien 1-1 EM 1996-kval.kamp 1 27
57 7. oktober 1995 Sofia, Bulgarien   Albanien 3-0 EM 1996-kval.kamp 27
58 11. oktober 1995 Tbilisi, Georgien   Georgien 1-2 EM 1996-kval.kamp 1 28
59 15. november 1995 Berlin, Tyskland   Tyskland 1-3 EM 1996-kval.kamp 1 29
60 28. maj 1996 Sofia, Bulgarien   Makedonien 3-0 Venskabskamp 1 30
61 2. juni 1996 Sofia, Bulgarien   Emiraterne 4-1 Venskabskamp 1 31
62 9. juni 1996 Leeds, England   Spanien 1-1 EM i 1996 1 32
63 13. juni 1996 Newcastle, England   Rumænien 1-0 EM i 1996 1 33
64 18. juni 1996 Newcastle, England   Frankrig 1-3 EM i 1996 1 34
65 8. juni 1997 Burgas, Bulgarien   Luxembourg 4-0 VM 1998-kval.kamp 1 35
66 20. august 1997 Sofia, Bulgarien   Israel 1-0 VM 1998-kval.kamp 35
67 10. september 1997 Sofia, Bulgarien   Rusland 1-0 VM 1998-kval.kamp 35
68 11. oktober 1997 Moskva, Rusland   Rusland 2-4 VM 1998-kval.kamp 35
69 10. marts 1998 Buenos Aires, Argentina   Argentina 0-2 Venskabskamp 35
70 25. marts 1998 Skopje, Makedonien   Makedonien 0-1 Venskabskamp 35
71 5. juni 1998 Sofia, Bulgarien   Algeriet 2-0 Venskabskamp 1 36
72 12. juni 1998 Montpellier, Frankrig   Paraguay 0-0 VM i 1998 36
73 19. juni 1998 Paris, Frankrig   Nigeria 0-1 VM i 1998 36
74 24. juni 1998 Lens, Frankrig   Spanien 1-6 VM i 1998 36
75 6. september 1998 Sofia, Bulgarien   Polen 0-3 EM 2000-kval.kamp 36
76 10. oktober 1998 London, England   England 0-0 EM 2000-kval.kamp 36
77 14. oktober 1998 Burgas, Bulgarien   Sverige 0-1 EM 2000-kval.kamp 36
78 23. december 1998 Agadir, Marokko   Marokko 1-4 Venskabskamp 36
79 16. februar 1999 Hong Kong, Hong Kong   Egypten 1-3 Venskabskamp 36
80 27. marts 1999 Bruxelles, Belgien   Belgien 1-0 Venskabskamp 36
81 31. marts 1999 Luxembourg, Luxembourg   Luxembourg 2-0 EM 2000-kval.kamp 1 37
82 4. juni 1999 Warszawa, Polen   Polen 0-2 EM 2000-kval.kamp 37
83 9. juni 1999 Sofia, Bulgarien   England 1-1 EM 2000-kval.kamp 37

TitlerRediger

Kåringer og præstationerRediger

ReferencerRediger

  1. ^ RSSSF.com info: UEFA Jubilee awards. Hentet 2010-09-22.  (engelsk)
  2. ^ a b Footballteamplayers.com: Hristo Stoichkov biography. Hentet 2010-09-22.  (engelsk)
  3. ^ BBC.co.uk: Pele's list of the greatest. 2004-03-04.  (engelsk)
  4. ^ Bleacherreport.com: Hristo Stoichkov: "There Are Only Two Christs...The Other Is in Heaven". Hentet 2009-03-29.  (engelsk)
  5. ^ 123football.com: Hristo Stoichkov biography. Hentet 2010-09-22.  (engelsk)
  6. ^ a b c d e f Expertfootball.com: Hristo Stoichkov biography. Hentet 2010-09-22.  (engelsk)
  7. ^ Napit.com: European Golden Boot winners. Hentet 2010-09-22.  (engelsk)
  8. ^ a b Cmgww.com: Biography. Hentet 2010-09-22.  (engelsk)
  9. ^ Elbarca.dk: 1989 - 1994. Hentet 2010-09-22. 
  10. ^ Goal.com: 'Dream Team' Is Unrepeatable - Guardiola. 2008-10-24.  (engelsk)
  11. ^ Expertfootball.com: Hristo Stoichkov statistics. Hentet 2010-09-22.  (engelsk)
  12. ^ RSSSF.com: Ballon d'Or winners. Hentet 2010-09-22.  (engelsk)
  13. ^ UEFA.com: 1996/97: Ronaldo spot on for Barça. Hentet 2010-09-22.  (engelsk)
  14. ^ Footballdatabase.eu: Hristo Stoichkov player statistics. Hentet 2010-09-22.  (engelsk)
  15. ^ Bleachreport.com: Hristo Stoichkov: "There Are Only Two Christs...The Other Is in Heaven". 2009-03-29.  (engelsk)
  16. ^ a b c RSSSF.com: Hristo Stoichkov statistics. Hentet 2010-09-22.  (engelsk)
  17. ^ RSSSF.com: 1994 FIFA World Cup Group D. Hentet 2010-09-22.  (engelsk)
  18. ^ Bulgaria 2 Germany 1, World Cup 1994. Hentet 2010-09-22.  (engelsk)
  19. ^ Soccerpunter.com: UEFA Euro 1996 stats. Hentet 2010-09-22.  (engelsk)
  20. ^ UEFA.com: UEFA Euro 2008 welcome (s. 48). Hentet 2010-09-23.  (engelsk)
  21. ^ Ekstra Bladet: Stoichkov ny bulgarsk landstræner. 2004-07-15. 
  22. ^ Novinite.com: Stilian Petrov Quitting Bulgaria's Team "Because of Stoitchkov". 2006-10-12.  (engelsk)
  23. ^ DR.dk: Stoichkov dropper landsholdet og fortsætter i Celta. 2007-04-10. 
  24. ^ Bold.dk: Barca-legende fyret i Spanien. 2007-10-08. 
  25. ^ Bold.dk: Stoitjkov træner i sydafrikansk klub. 2009-06-30. 
  26. ^ Bold.dk: Stoichkov-exit efterlader klub i chok. 2010-03-17. 
  27. ^ Stoichkov parts company with Rostov. Goal. 10. april 2015. 
  28. ^ "Стоичков е треньор №1 в "А" група, втори е Стоилов, а трети – Петев". topsport.bg (Sofia). 18. maj 2013. 
  29. ^ (på bulgarian). 7sport.net. 30. juni 2013. Hentet 19. oktober 2015. 
  30. ^ RSSSF.com: Hristo Stoichkov National Team statistics. Hentet 2010-09-22.  (engelsk)

Eksterne henvisningerRediger