FN's klimapanel


FN's klimapanel
Intergovernmental Panel
on Climate Change

IPCC   IPCC
IPCC's hovedrapporter:
Første hovedrapport (1990, FAR) (en)
Supplerende rapport (1992) (en)
Anden hovedrapport (1995, SAR) (en)
Tredje hovedrapport (2001, TAR) (en)
Fjerde hovedrapport (2007, AR4) (en)
Femte hovedrapport (2014, AR5) (en)

IPCC's specialrapporter:
Emissionsscenarier (SRES, 2000) (en)
Fornybare energikilder (2012) (en)
Ekstreme hændelser (2012) (en)
Global opvarmning 1,5 °C (2018) (en)
Klimaforandringer (SRCCL, 2019) (en)
Hav og kryosfære (2019) (en)
UNFCCC · WMO (en) · UNEP

FN's klimapanel hedder på engelsk IPCC[1], som står for Intergovernmental Panel on Climate Change. Det blev oprettet i 1988 som opfølgning på Brundtlandrapporten "Vores fælles fremtid".

Nobel prize medal.svg Nobels fredspris
2007

Panelet udgiver på baggrund af gennemgang af den videnskabelige litteratur hvert femte-sjette år en opsummering indenfor forskning og viden om klimaændringer og virkningen deraf. Denne består af en rapport fra hver af de tre hovedarbejdsgrupper[2]:

  • Arbejdsgruppe I: Beskriver de videnskabelige aspekter af klimasystemet og klimaforandringer.
  • Arbejdsgruppe II: Beskriver svagheder i de socio-økomomiske og naturlige systemer over for klimaforandringer, konsekvenser samt muligheder for tilpasning til kommende ændringer i klimaet.
  • Arbejdsgruppe III: Beskriver muligheder for at begrænse udslip af drivhusgasser og andre muligheder for at afværge klimaforandring.

Ud over denne rapport udgiver FN's klimapanel også såkaldte specialrapporter,[3] som uddyber specifikke emner. Den mest kendte af disse er 'SRES' fra 2000, Special Report on Emissions Scenarios (specialrapport om udledningsscenarier), som ud fra forskellige 'storylines' gennemgår de forskellige fremtidsscenarier, som ligger til grund for fremskrivninger af, hvordan klimaforandringerne kan udvikle sig.[4]

Den fjerde rapport fra FN's klimapanel blev udgivet i 2007.[5] Den talte om en fordobling af CO2-indholdet i atmosfæren i midten af århundredet, hvilket kan medføre temperaturstigninger på mellem 2 og 4,5 grader.[6]

Den femte og indtil videre seneste hovedrapport blev udgivet i 2013-14. 830 forskere fra over 80 lande deltog i arbejdet med den og trak på bidrag fra over 1.000 andre forskere. De foreløbige udkast til rapporten modtog over 140.000 kommentarer, der blev vurderet i arbejdet med den endelige rapport.[7][8]

Den sjette hovedrapport skal være klar i 2022, men arbejdet blev påbegyndt i 2016. Den skal bygge på den forskning, der er blevet offentliggjort siden hovedrapport nr. fem.[7]

ReferencerRediger

  1. ^ "FN's klimapanel". Arkiveret fra originalen 15. september 2017. Hentet 10. august 2009. 
  2. ^ "Working Groups" Arkiveret 5. december 2020 hos Wayback Machine fra Ipcc.ch
  3. ^ "Special-repporter fra panelet". Arkiveret fra originalen 27. december 2006. Hentet 25. december 2006. 
  4. ^ "Klimapanelets specialrapport om udledningsscenarier". Arkiveret fra originalen 3. januar 2007. Hentet 25. december 2006. 
  5. ^ "Den fjerde rapport fra FN's klimapanel fra 2007". Arkiveret fra originalen 3. november 2018. Hentet 2. november 2010. 
  6. ^ FN's klimapanel tegner dystert billede af fremtiden – Politiken 4. maj 2006 Arkiveret 12. marts 2007 hos Wayback Machine  (Webside ikke længere tilgængelig)
  7. ^ a b Ulønnet: Frivillige forskere står bag FN's klimarapporter. Artikel af Ellen Ø. Andersen i Politiken 7. oktober 2018.]
  8. ^ "Fifth Assessment Report (AR5)". Arkiveret fra originalen 24. september 2010. Hentet 2. november 2010. 

Eksterne henvisningerRediger