FamilyMart (ファミリーマート Famirīmāto) TYO: 8028 er en japansk franchisekæde af conveniencebutikker. Butikskæden åbnede den første butik i Japan den 1. september 1981. FamilyMart er Japans tredje største nærbutikskæde, efter 7-Eleven og Lawson, og den største butikskæde i Sydkorea. FamilyMart ejes og styres af FamilyMart Company, Limited. Hovedaktionæren er Itochu med en ejerandel på 35,55 %[1] Hovedsædet er på 17. etage i Sunshine60 Building i Ikebukuro, Toshima, Tokyo.[2]

FamilyMart-butik i Japan

Alle almindelige japanske nærbutiksvarer som basale fødevarer, magasiner, manga, sodavand, alkoholiske drikke, nikuman, stegt kylling, onigiri og bento er tilgængelige i FamilyMart.

FamilyMarts officielle motto er "FamilyMart, Where You Are One of the Family."

Vækst og udvikling redigér

 
FamilyMart-butik i Kaesong i Nordkorea

FamilyMart har også franchisebutikker i Thailand, Sydkorea, Taiwan, Kina (Shanghai, Guangzhou og Suzhou), USA, Bangladesh og Vietnam (Ho Chi Minh City [3]). Endvidere driver sydkoreanske franchiasetagere to butikker i Nordkorea for sydkoreanske turister og arbejdere i Kaesong Industrial Region og Mount Kumgang Tourist Region. Pr. 31. august 2009 var der på verdensplan 21.579 butikker, med en stor vækst i Asien udenfor Japan. Der er 9.160 butikker i Japan, 7.741 butikker i Sydkorea, 2.842 butikker i Taiwan, 1.030 butikker i Kina, 767 butikker i Thailand, 28 butikker i Vietnam, 10 butikker i USA og en butik i Indonesien.

Fra juli 2005 begyndte FamilyMart at åbne flere butikker i Los Angeles, Californien, de første af i alt 250 planlagte i USA. Det nordamerikanske butikskædemærke er "Famima!!".

November 2010 bekendtgjorde FamilyMart at de ville fastholde antallet af butikker i USA på 10 pga. vanskelige økonomiske forhold. Ekspansionen er dog fortsat i Asien især i Kina.[4]

Juni 2012 bekendtgjorde Family Mart i Sydkorea at de ville rebrande butikskæden under navnet CU.[5]

Kilder redigér

  1. ^ "Change in Largest Shareholder of FamilyMart Co., Ltd, September 2009". Arkiveret fra originalen 23. februar 2012. Hentet 7. januar 2013.
  2. ^ "Company Information Arkiveret 29. januar 2010 hos Wayback Machine." FamilyMart. Retrieved on April 7, 2010.
  3. ^ "FamilyMart | Vina Familymart". Arkiveret fra originalen 5. januar 2012. Hentet 7. januar 2013.
  4. ^ Topham, James (25. november 2010). "FamilyMart to stay in US, China pace picks up, Reuters UK, November 25, 2010". Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 7. januar 2013.
  5. ^ "Rebranded Family Mart will CU Later". 20. juni 2012. Arkiveret fra originalen 17. august 2012. Hentet 7. januar 2013.

Eksterne henvisninger redigér