Sodavand er ikke-alkoholiske læskedrikke med kulsyre. Normalt er sodavand sødet med sukker for at skjule kulsyrens smag,[betvivles] men der findes også sodavand med kunstige sødemidler, såkaldte light-sodavand.

Sodavand på hylder i supermarked

De mest kendte er Coca Cola og Pepsi.[kilde mangler]

Historien redigér

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.
 
En sodavandsvogn fotograferet i Sølvgade af Peter Elfelt

I 1772 opfandt englænderen Joseph Priestley en metode til at opløse kuldioxid i vand. Den svenske kemiker Torbern Bergman havde i1771 opfundet stort set den samme metode.

Sodavand i den form, vi kender, blev opfundet i slutningen af 1800-tallet af amerikaneren John S. Pemberton. Han opfandt Coca Cola som medicin. Navnet Coca stammer fra indholdet af kokain, Cola fra indholdet af ekstrakt fra kolanødden.

Sodavand er i dag mere populært end nogensinde, og man har også kunnet se større flasker. Først blev sodavand solgt i 25, 35 eller 100 centiliters glasflasker. Men i 1990'erne kom plastflasker med 50 og 150 centiliter, og i dag kan man få sodavand i 3 liters flasker i USA.

Kritik af sodavand redigér

På grund af den lave pH-værdi og høje indhold af sukker kritiseres det for at skade tænderne. Sukkerfrie produkter kan ikke betragtes som sundere, da de har et højt indhold af syre.[1]

En anden kritik af cola er, at det indeholder så store mængder fosforsyre, at de giver syreskader på tænderne.[2]

Kritik af sukkerfri sodavand redigér

Sodavand, som markedsføres som "light" (let), anses ofte for sundere end den almindelige sodavand, da de ofte er sødet med aspartam. Fordelen er, at produktet typisk indeholder færre kalorier end de sukkerholdige produkter.[3] Selvom nogle frygter, at dette stof skulle være sundhedsskadeligt for mennesker, er der ikke videnskabeligt grundlag for det.[4] Sødemidlet aspartam er imidlertid et omdiskuteret produkt i medicinske kredse, og et studie udført på rotter har vist en sammenhæng mellem indtagelse af stoffet og fremkomsten af visse kræftformer.[5] Diskussionen går på, at trods mulige skader kan de kun opstå ved indtagelse af store mængder aspartam, som ikke kan nås ved at drikke light sodavand.[kilde mangler] Der er ikke fundet et kausalt link mellem asparatam og cancer[6] [7], Det betyder, at både American Cancer Society[8] og den danske Fødevarestyrelse[3] afviser asparatam som en risiko. Endvidere skal det være aldeles uskadeligt at indtage aspartam under den fastsatte grænseværdi på 40 mg/kg kropsvægt per dag.[9] Indholdet af aspartam i en Coca Cola Zero er 58 mg per 240 ml, som cirka svarer til 80mg pr. dåse.[10] Beregningen af aspartams helbredsmæssige effekter stammer fra andre kilder som nogle slags tyggegummi og frugtyoghurt, sukkerfrit slik og bolsjer, light syltetøj, nogle slags is, desserter og nogle slanke- og diabetesprodukter.[4]

Forsøg tyder på, at kunstige sødestoffer kan virke stimulerende sult hos omtrent 40% af befolkningen (hvilket formentlig kan tilskrives deres genetik), så man spiser mere, når man drikker sukkerfri sodavand.[11]

Forskellige slags sodavandssmag redigér

 
Cola
 
Citronvand

Se også redigér

Kilder redigér

  1. ^ Guldagger, Mette (2007-07-24). "Light sodavand gør ingen forskel". Politiken. Hentet 2017-03-31.
  2. ^ Københavns Universitet. "Food of LIFE:Leksikon:Cola Light". Arkiveret fra originalen 21. september 2016. Hentet 2017-03-28.
  3. ^ a b Fødevarestyrelsen. "Aspartam". Arkiveret fra originalen 20. december 2016. Hentet 2017-03-28.
  4. ^ a b Randi Tobberup. "Aspartam - kunstigt sødestof - Sundhed.dk". Hentet 2017-03-28.
  5. ^ CBS news. "Study Links Aspartame To Cancer". Hentet 2017-03-28.
  6. ^ Martin Weihrauch; et al. "Artificial sweeteners - do they bear a carcinogenic risk?". Hentet 2017-03-28. {{cite web}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
  7. ^ Harriett H. Butchko; et al. "Aspartame: review of safety". Hentet 2017-03-28. {{cite web}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
  8. ^ Lawewnce H. Kushi; et al. "American Cancer Society Guidelines on Nutrition and Physical Activity for Cancer Prevention: Reducing the Risk of Cancer With Healthy Food Choices and Physical Activity". Hentet 2017-03-28. {{cite web}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
  9. ^ Tinne Hjersing. "Sødestof giver hverken kræft eller selvlysende børn". Hentet 2017-03-28.
  10. ^ Debatter på NetDoktor. "Aspartam og Coca Cola Zero". Hentet 2017-03-28.
  11. ^ Københavns Universitet. "Food of LIFE:Feder sukkerfri sodavand?". Arkiveret fra originalen 21. september 2016. Hentet 2017-03-28.