Farsø Kommune

tidligere kommune i Nordjyllands Amt

Farsø Kommune var en kommune i Nordjyllands Amt, der blev dannet ved kommunalreformen i 1970. Ved strukturreformen i 2007 indgik kommunen i Vesthimmerlands Kommune sammen med Aars Kommune og Løgstør Kommune samt størstedelen af Aalestrup Kommune i Viborg Amt.

Farsø Kommune
1970-2006
Farsø Rådhus
Farsø Rådhus
Land  Danmark
Amt Nordjyllands Amt
Kommunesæde Farsø
Areal 201,32 km²
Nuværende
kommune
Vesthimmerlands Kommune
Kommunekode 809
Placeringen af kommunen i Nordjyllands Amt.
Placeringen af kommunen i Nordjyllands Amt.
Placeringen af kommunen i Nordjyllands Amt.

Tidligere kommuner

redigér

Farsø Kommune blev dannet ved sammenlægning af følgende 4 sognekommuner:

Kommune Folketal 1. januar 1970[1] Byer
Lovns-Alstrup 1.127 Hvalpsund
Strandby-Farsø 4.139 Strandby, Fandrup og Farsø
Ullits-Fovlum 823 Ullits
Vester Hornum-Hyllebjerg-Flejsborg 1.246 Vester Hornum
I alt 7.335

Hertil kom Svoldrup ejerlav fra Vognsild Sogn i Aars Kommune.[2]

Farsø Kommune bestod af følgende sogne:

Politik

redigér

Mandatfordeling

redigér
ValgårABCHHIMNVZØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
19702132216
2132216
17
15
19743223241
3223241
17
15
1978211411421
211411421
17
16
1981215171
215171
17
15
1982211571
211571
17
16
198522141511
22141511
17
15
19893412142
3412142
17
134
1993451131
451131
15
114
199741253
41253
15
105
20013264
3264
15
96
Kun borger- og lokallister, der har været valgt mere end tre gange er medtaget i tabellen.
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Borger- og lokallister

redigér
  • Farsø Byliste - 1970 (2/17), 1974 (3/17), 1978 (4/17), 1981 (5/17), 1982 (5/17), 1985 (4/17), 1989 (2/17), 1993 (1/15), 1997 (2/15).
  • Louns-Alstrup Fællesliste - 1970 (3/17), 1974 (2/17), 1978 (1/17)
  • Fælles sogneliste - 1970 (3/17)
  • Strandby Borger- og Landboliste - 1970 (2/17), 1974 (2/17), 1978 (1/17)
  • Ullits-Foulum Borger- og Landboliste - 1970 (0/17), 1974 (0/17), 1978 (1/17)
  • Hvalpsundlisten -
  • Farsø Listen - 2001 (1/15)
  • Den Alternative Liste - 2001 (3/15)

Borgmestre[3]

redigér
Periode Navn Parti
1970-1978 Bernhard Nielsen-Man V. Hornum-Hyllebjerg-Flejsborg Fællesliste
1978-1982 Erik Rabøl Jørgensen Farsø Tværpolitiske Liste
1982-1986 Bernhard Nielsen-Man Venstre
1986-1990 Erik Rabøl Jørgensen Farsø Byliste
1990-1998 Jette Thomsen Det Konservative Folkeparti
1998-2006 H.O.A. Kjeldsen Venstre

Politisk historie

redigér

Den nye kommunes første borgmester blev gårdejer Bernhard Nielsen-Man fra Flejsborg, der var valgt med 208 personlige stemmer. Han var tidligere sognerådsformand i Vester Hornum-Hyllebjerg-Flejsborg Kommune og stillede op for Vester Hornum-Hyllebjerg-Flejsborg Fællesliste.

Ved valget i 1974 blev borgerlisten splittet. Af de tidligere medlemmer blev 2 valgt ind for Venstre (herunder Nielsen-Man) og 1 for Socialdemokratiet. Valgets resultat bar fortsat præg af, at vælgerne følte sig knyttet til de tidligere kommuner. Dog blev antallet af valgte partier og lister reduceret fra 9 i 1970 til 7 i 1974.

Ved valget i 1978 stormede lokallisten Farsø Tværpolitiske Liste ind med 22% af stemmerne og fik 4 pladser i det nye byråd. Trods fremgang i borgmester Nielsen-Mans personlige stemmetal lykkedes det for spidskandidaten fra den tværpolitiske liste, Erik Rabøl Jørgensen, at erobre borgmesterposten. Ved valget fik Den Tværpolitiske Kvindeliste desuden 1 mandat.

Borgmesterens liste blev splittet i to ved det efterfølgende valg i 1981, hvor Rabøl Jørgensen genopstillede for Farsø Borgerliste. Den fik fem mandater, men blev slået af Venstre, der gik frem fra 4 til 7 mandater. Resultatet medførte, at Nielsen-Man efter 4 års pause kunne sætte sig i borgmesterstolen igen. Antallet af valgte partier og lister var 6 i 1981.

I 1982 blev der gennemført et omvalg, hvor den eneste ændring blev at Ullits-Foulum Borger og Landbolistes mandat blev flyttet til Radikale Venstre. Ved valget i 1985 røg Radikale Venstre igen ud af byrådet, hvor Det Konservative Folkeparti trådte ind i stedet med 2 mandater. Nielsen-Man genopstillede ikke ved dette valg, men Rabøl Jørgensen stillede op for Farsø Byliste, og det lykkedes for ham at generobre borgmesterposten.

Ved valget i 1989 gik Det Konservative Folkeparti frem med 2 mandater, især på grund af spidskandidaten Jette Thomsens personlige stemmetal, som også førte til, at hun kunne sætte sig i borgmesterstolen fra 1990. Farsø Byliste blev reduceret til 2 mandater, Venstre mistede 1 og Socialdemokratiet vandt 1. Fremskridtspartiet gik igen frem til 2 mandater, mens de resterende mandater fordelte sig på borger- og lokallister.

I 1993 blev der gennemført en reduktion af byrådets størrelse fra 17 til 15 pladser. Det betød dog ikke, at antallet af partier blev reduceret betydeligt ved valget samme år. Der var fortsat 6 repræsenterede partier efter valget, hvor lokal- og borgerlister sad på 3 pladser. Valget var en succes for borgmester Jette Thomsen, der fik 1.111 personlige stemmer, hvilket var 24% af stemmerne. Det gav 5 mandater til Det Konservative Folkeparti, mens Venstre gik tilbage til 3. Socialdemokratiet gik frem til 4 mandater, men de to borgerlister og Fremskridtspartiet bevarede 1 mandat hver.

Valget i 1997 blev en katastrofe for Det Konservative Folkeparti, som blev reduceret til blot 1 mandat. Borgmester Jette Thomsen havde valgt ikke at genopstille, hvorfor Venstre gik frem med 2 til 5 mandater og Fremskridtspartiet fik et godt valg med 3 mandater. Det medførte, at H.O.A. Kjeldsen fra Venstre kunne sætte sig i borgmesterstolen, hvor han blev frem til strukturreformen i 2007.[4]

  1. ^ Hvem Hvad Hvor 1971, Politiken 1970, s. 139
  2. ^ "Bekendtgørelse om landets inddeling i amtskommuner og kommuner, 1970". Arkiveret fra originalen 30. juni 2017. Hentet 16. september 2019.
  3. ^ danske kommuner, Borgmesterfakta: Farsø
  4. ^ Valgresultater fra 1970 - 2001 - Farsø Kommune (PDF), Henning Olsen, arkiveret (PDF) fra originalen 5. september 2016, hentet 23. maj 2018


56°46′27″N 9°20′24″Ø / 56.774286°N 9.340042°Ø / 56.774286; 9.340042