Ullits
Ullits - tidligere Ullits Stationsby - er en by i det sydvestlige Himmerland med 277 indbyggere (2024)[1], beliggende 6 km nordøst for Hvalpsund, 6 km nordvest for Gedsted, 6 km sydvest for Farsø og 19 km sydvest for Aars. Byen hører til Vesthimmerlands Kommune og ligger i Region Nordjylland. I 1970-2006 hørte byen til Farsø Kommune.
Ullits | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Nordjylland | ||||
Kommune | Vesthimmerlands Kommune | ||||
Sogn | Ullits Sogn | ||||
Postnr. | 9640 Farsø | ||||
Demografi | |||||
Ullits by | 277[1] (2024) | ||||
Kommunen | 36.012[1] (2024) | ||||
- Areal | 771,8 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.ullits.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Ullits hører til Ullits Sogn. Ullits Kirke ligger 2 km mod sydøst i den oprindelige landsby Ullits, nu Gammel Ullits.
Faciliteter
redigér- Ullits Skole blev bygget i 1961 som centralskole for de tidligere landsbyskoler i Fovlum og Gammel Ullits. I 1971 kom Svingelbjerg også med i skoledistriktet, og i 2011 blev eleverne fra Louns-Alstrup Skole flyttet hertil. Skolen har 80 elever i 4 klasser, fordelt på 0.-6. klassetrin. Efter 6. klasse fortsætter eleverne i Farsø Skole. I 1988 blev SFO'en Børnehuset startet med kun 8 børn i en tidligere lærerbolig. I 1991 blev SFO’en ændret til en LandsByOrdning (LBO), som nu har børn i alderen 3-10 år. I 2017 blev LBO'en udvidet med vuggestuen Muslingen. I 2018 skiftede huset navn til Børnehuset Fjorden.[2]
- Ullits Minihal blev bygget i 1989. Den benyttes bl.a. af Ullits Gymnastikforening, der blev stiftet i 1919, og Ullits Badmintonklub, der blev stiftet i 1944.[3] Hallen har en scene.
- Byens gamle missionshus blev i 1994 omdannet til medborgerhus, der kan lejes til fester og arrangementer og har service til 80 personer.[4]
- Ullits har købmandsforretning.
Historie
redigérI 1901 omtales Ullits således: "Ullis (1475: Wllis, 1485: Vuldis) med Kirke, Præstegd. og Skole;"[5] Det høje målebordsblad fra 1800-tallet bruger også stavemåden Ullis.
Stationsbyen
redigérI 1910 blev Ullits Station på Aalborg-Hvalpsund Jernbane anlagt på åben mark 2 km nordvest for kirkelandsbyen. Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser at Ullids Stby voksede op omkring stationen, fik hotel, mejeri, bageri, jordemoderhus og telefoncentral. Stationsbyen blev nu større end landsbyen.
Stationen havde i starten et læssespor på 210 m. Det blev i 1921 forlænget til 232 m. I 1925 blev der lagt sidespor til foderstofforeningen.[6][7]
Efter nedlæggelsen af Hvalpsundbanen i 1969 kom stationsbyen til at hedde Ullits, og landsbyen fik navnet Gammel Ullits. Vejnavnet Banevolden minder stadig om stationsbytiden, og et stykke af banens tracé er bevaret i vejens nordlige ende. Stationsbygningen er bevaret på Mellemvej 12.
Genforeningssten
redigérI det vestlige hjørne af anlægget Egelund overfor Nibevej 14, står en sten der blev afsløret 15. juni 1921 til minde om Genforeningen i 1920.[8]
Noter
redigér- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Ullits Skole og LBO Børnehuset
- ^ 205 år for Ullits Farsø Avis 15. november 2019 – med billede af hallen og historisk tilbageblik på de to foreninger.
- ^ Lund, Per (8. oktober 2004). "Medborgerhus med fremtid" Arkiveret 13. juni 2020 hos Wayback Machine Nordjyske Stiftstidende (nordjyske.dk)
- ^ Ullis Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 4. bind 1901) s. 525
- ^ Nordjyllands jernbaner: Hvalpsundbanen strækning og stationer
- ^ Hans Jørn Fredborg og Poul Thor Hansen: Aalborg-Hvalpsund Jernbane. Dansk Jernbane-Klub nr. 58 2009, s. 221 f.
- ^ Danmarks genforeningssten: Ullits