Fiat Croma (type 154)

Fiat Croma var en mellem 1985 og 1996 fremstillet combi coupé i den store mellemklasse fra Fiat Automobiles. Den af Italdesign designede bil var den første personbil med dieselmotor med direkte indsprøjtning.

Fiat Croma (type 154)
Fiat Croma (1985−1991)
Produktion
ProducentFiat Automobiles
KoncernFiat
ModelCroma
Produktionsår1985−1996
DesignerGiorgio Giugiaro (Italdesign)
Karrosseri og platform
TypeStor mellemklassebil
Karrosseriformer5-dørs combi coupé
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
BeslægtedeAlfa Romeo 164
Lancia Thema
Saab 9000
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,6−2,5 liter (61−117 kW)
Diesel:
1,9−2,5 liter (55−85 kW)
Gearkasse5-trins manuel
3- og 4-trins automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand2660 mm
Længde4490−4518 mm
Bredde1760 mm
Højde1433 mm
Egenvægt1095−1240 kg
Kronologi
ForgængerFiat Argenta
EfterfølgerFiat Croma (type 194)
For alternative betydninger, se Fiat Croma. (Se også artikler, som begynder med Fiat Croma)

Historie

redigér

Den i december 1985[1] præsenterede Croma var efterfølgeren for Argenta (hhv. 132). Modellen blev bygget i joint venture'et De fires klub mellem Alfa Romeo (som dengang ikke hørte til Fiat-koncernen), Lancia og Saab, hvilket ligeledes resulterede i bilmodellerne Alfa Romeo 164 (1987−1997), Lancia Thema (1984−1994) og Saab 9000 (1985−1998).

 
Bagfra

I optisk hensigt havde Fiat Croma, Lancia Thema og Saab 9000 store ligheder, hvorimod Alfa Romeo 164 kun havde platformen og teknikken til fælles. Dermed var dele fra de fire bilmodeller indbyrdes udskiftelige. Dermed passer f.eks. dørene fra Fiat Croma og Lancia Thema også på Saab 9000.

Med Croma og Thema gik man personsikkerhedsmæssigt også andre veje end med f.eks. Saab 9000. Fiat modificerede på deres modeller − lige før faceliftet af Croma hhv. den anden serie af Lancia Thema − grundkarrosseriet fuldstændigt og gjorde passagerkabinen mere stabil, hvor Saab forstærkede det oprindeligt, i joint venture fremstillede karrosseri med yderligere "forbedringer" (med f.eks. sidekollisionsbeskyttelsesbjælker i dørene). Forskellige undervognsdele (f.eks. fjederben) er ligeledes ens til alle bilmodellerne, også forruden på Croma og Thema er identisk med den på Saab 9000.

TD i.d.: Den første dieselmotor med direkte indsprøjtning

redigér

Fiat var den første fabrikant, som fra foråret 1987[2] med modellen Croma 2000 TD i.d. havde en dieselmotor med direkte indsprøjtning i deres personbilsmodelprogram. Indtil da blev denne teknik kun benyttet i erhvervskøretøjer som Fiat Ducato, da motorgangen ikke levede op til komfortstandarden for personbiler. Dette skyldes, at tændingstiden på en motor med direkte indsprøjtning er længere end på en motor med indirekte indsprøjtning.

I samarbejde med Fiats datterselskab Magnetti Marelli udvikledes i Fiats forskningscentrum i Napoli en elektronisk indsprøjtningsstyring, som muliggjorde en roligere motorgang. Dermed kunne indsprøjtningstidspunkt og -mængde ved hjælp af tilsvarende sensorer og aktorer tilpasses motorens omdrejningstal og belastningstilstand. Den i Croma benyttede motor havde et slagvolume på 1929 cm³ og ydede 68 kW (92 hk). Motoren kunne i starten kun fås på det italienske marked, da man på eksportmarkederne først ville udelukke de med udviklingen forbundne, mulige børnesygdomme.

Karrosseri

redigér

Fiat Croma var udstyret med et af Giorgio Giugiaro (Italdesign) designet, femdørs combi coupé-karrosseri med stor bagklap. Giugiaro efterkom dermed ønskerne om en bil i denne klasse med den store bagklaps fordele. En lignende løsning blev benyttet på den i midten af 1989 introducerede Daihatsu Applause.

Croma var som standard udstyret med el-ruder foran, servostyring og centrallåsesystem. Som følge af brugen af forzinkede plader kunne de på forgængerne ikke sjældent forekommende rustproblemer i vidt omfang forebygges.

Facelifts

redigér
 
Fiat Croma (1991−1993)

I januar 1991 gennemgik Croma for første gang et facelift.

Såvel ud- som indvendigt blev der ændret en del, bilen fik en ny, mere strømlinet front (forskærme, motorhjelm, kofanger, lygter og kølergrill) og en ny bagende (baglygter, kofanger og kunststofbeklædning mellem lygterne på bagklappen). Grundkarrosseriet blev optisk set ikke ændret, men kun de påskruede dele. Kabinen blev komplet modificeret, og der kom nyt kabineudstyr. Også instrumenterne blev tilpasset den nye tids smag. Karburatormodellerne samt øvrige versioner uden katalysator udgik ligesom 1,6'eren, så basismodellen nu var den 2,0-liters indsprøjtningsmotor (2000 i.e.) med 85 kW (115 hk). Croma fik også et betydeligt forstærket karrosseri, passagerkabinen blev komplet modificeret for at forbedre personsikkerheden.

 
Fiat Croma (1993−1996)

I juni 1993 fik modellen et yderligere, mindre facelift, som udefra kunne kendes på den nye kølergrill uden den midterste tværstribe. I rammerne af dette facelift blev motorerne 2000 i.e. 16V (med Bosch Motronic-indsprøjtning) og 2500 V6 med den kendte Arese-V6-motor fra Alfa Romeo introduceret. V6-motoren i Croma havde 12 ventiler og var næsten identisk med V6-motoren i Alfa Romeo 155. Derudover blev sikkerheden yderligere forbedret gennem monteringen af en førerairbag.

Sikkerhed

redigér

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Croma i årgangene 1986 til 1996 klassificeret som følger:

  • 1999: Mindst 20% bedre end middelbilen[3]
  • 2007: Som middelbilen[4]
  • 2009: Som middelbilen[5]
  • 2011: Dårligere end middelbilen[6]

Drivlinje

redigér

Bilen havde forhjulstræk og femtrins manuel gearkasse eller automatgear, først med tre og efter faceliftet med fire fremadgående gear.

Tekniske data

redigér

Benzinmotorer

redigér
1600 2000 CHT1 2000 i.e.
Byggeperiode 12/1985−1/1991 12/1985−2/1989 2/1989−1/1991 12/1985−2/1991 2/1989−1/1991 10/1987−12/1996
Motordata
Motorkode 154A048 154A1000 154C5000 834B000 154C3000 154C3046
834B146
Motortype R4-benzinmotor
Antal ventiler pr. cylinder 2
Ventilstyring OHC, tandrem DOHC, tandrem
Fødesystem Karburator Multipoint
Katalysator Nej Ja
Trykladning
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 84,0 × 71,5 mm 84,0 × 90,0 mm
Slagvolume 1585 cm³ 1995 cm³
Kompressionsforhold 9,8:1 9,5:1 9,0:1 9,8:1 9,5:1
Maks. effekt ved omdr./min. 61 kW
(83 hk)
5600
66 kW
(90 hk)
5400
72 kW
(98 hk)
5250
88 kW
(120 hk)
5250
86 kW
(117 hk)
5250
85 kW
(115 hk)
5600
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 128 Nm
2800
169 Nm
2800
168 Nm
2750
167 Nm
3300
165 Nm
3300
162 Nm
4000
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 3-trins automatisk 4-trins automatisk
Præstationer2
Topfart 170 km/t 180 km/t 183 km/t
(179 km/t)
192 km/t
(188 km/t)
188 km/t
(188 km/t)
190 km/t
(186 km/t)
Acceleration 0-100 km/t 14,0 sek. 11,8 sek. 11,7 sek.
(13,4 sek.)
10,4 sek.
(10,4 sek.)
10,5 sek.
(14,0 sek.)
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 7,1 liter
Blyholdig/
blyfri 95
7,2 liter
(8,2 liter)
Blyholdig/
blyfri 95
7,6 liter
Blyholdig/
blyfri 95
8,5 liter
(9,0 liter)
Blyfri 95
2000 i.e. 16V 2000 Turbo i.e. 2500 V6 i.e.
Byggeperiode 8/1992−12/1996 12/1985−2/1989 2/1989−1/1991 6/1987−1/1991 1/1991−12/1996 6/1993−12/1996
Motordata
Motorkode 154E1000 154A2000 154C4000 834C146 154C4046 834G000
Motortype R4-benzinmotor V6-benzinmotor
Antal ventiler pr. cylinder 4 2
Ventilstyring DOHC, tandrem 2 × OHC, tandrem
Fødesystem Multipoint
Katalysator Ja Nej Ja
Trykladning Turbolader, ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 84,0 × 90,0 mm 88,0 × 68,3 mm
Slagvolume 1995 cm³ 2492 cm³
Kompressionsforhold 10,4:1 8,0:1 7,5:1 10,0:1
Maks. effekt ved omdr./min. 101 kW
(137 hk)
6000
114 kW
(155 hk)
5250
111 kW
(151 hk)
5500
110 kW
(150 hk)
5500
117 kW
(159 hk)
5800
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 180 Nm
4500
235 Nm
2350
250 Nm
2500
247 Nm
2750
213 Nm
4500
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 4-trins automatisk 4-trins automatisk
Præstationer2
Topfart 200 km/t
(195 km/t)
210 km/t 215 km/t 210 km/t 211 km/t
(205 km/t)
Acceleration 0-100 km/t 10,1 sek.
(13,5 sek.)
7,8 sek. 8,2 sek. 8,6 sek.
(8,6 sek.)
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 8,9 liter
(9,1 liter)
Blyfri 95
8,2 liter
Blyholdig/
blyfri 95
8,7 liter
Blyfri 95
9,4 liter
Blyfri 95
1 CHT = Controlled High Turbulence
2 Værdier i ( ) gælder for versioner med automatgear

Versionerne med benzinmotor er ikke E10-kompatible.[7]

Dieselmotorer

redigér
2000 TD i.d. 2500 D 2500 Turbo D 2500 TDE 2500 TD
Byggeperiode 5/1987−6/1993 6/1993−12/1996 12/1985−12/1989 12/1985−8/1989 5/1989−1/1991 5/1989−6/1993 6/1993−12/1996
Motordata
Motorkode 154C6046 154D1000 8144.67 8144.91 8144.97 8144.97Y
Motortype R4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder 2
Ventilstyring OHC, tandrem
Fødesystem Direkte Forkammer
Katalysator Nej Ja
Trykladning Turbolader, ladeluftkøler Turbolader, ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 82,6 × 90,0 mm 93,0 × 92,0 mm 93,0 × 90,0 mm 93,0 × 92,0 mm
Slagvolume 1929 cm³ 2500 cm³ 2445 cm³ 2500 cm³
Kompressionsforhold 18,0:1 20,0:1 22,0:1 21,0:1 22,5:1
Maks. effekt ved omdr./min. 68 kW
(92 hk)
4000
55 kW
(75 hk)
4200
74 kW
(100 hk)
4100
77 kW
(105 hk)
3900
85 kW
(115 hk)
3900
85 kW
(115 hk)
4100
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 200 Nm
2000
196 Nm
2000
162 Nm
2200
217 Nm
2300
225 Nm
2250
250 Nm
2000
245 Nm
2000
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 4-trins automatisk
Præstationer1
Topfart 180 km/t 165 km/t 185 km/t 190 km/t 195 km/t
(188 km/t)
192 km/t
Acceleration 0-100 km/t 12,5 sek. 16,5 sek. 11,9 sek. 11,0 sek.
(12,7 sek.)
11,5 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 6,0 liter
Diesel
6,2 liter
Diesel
6,9 liter
Diesel
7,0 liter
Diesel
7,0 liter
(7,8 liter)
Diesel
7,3 liter
Diesel
1 Værdier i ( ) gælder for versioner med automatgear

Succes og resonans

redigér
 
En Fiat Croma ved Tour de France 1993

Croma kunne i 1980'erne præstere bemærkelsesværdige salgstal. Dog gik salgstallene specielt i Tyskland tydeligt nedad fra 1990, efter at tidsskriftet auto motor und sport havde gennemført en kollisionstest med flere europæiske biler i den øvre mellemklasse. Dette klarede Croma uventet dårligt. Grunden hertil hævdes at være, at der til kollisionstesten blev benyttet delvist uegnede biler. I tilfældet med Fiat Croma var der blevet benyttet en dubiøs bil fra førserieproduktion.

På trods af den betydeligt forstærkede passagerkabine efter faceliftet i foråret 1991 og den senere introduktion af en førerairbag i 1993 var Cromas ry ruineret.

Uagtet dette havde bilen dog også fordele i forhold til sine konkurrenter. Dermed var Croma den første personbil, som fra 1987 kunne leveres med en dieselmotor med direkte indsprøjtning. Topmotorerne, en 2,0-liters turbomotor med 150 hk og en 2,5-liters V6-motor med 159 hk, var for den daværende tid yderst bemærkelsesværdige. Også udstyret var med elektrisk justerbare og indklappelige sidespejle, klimaanlæg, stor bagklap, forlygtevaskere, ABS-bremser, tågeforlygter og indvendigt betjeneligt centrallåsesystem på et i forhold til konkurrenterne meget højt niveau.

I modsætning til søstermodellerne fra Alfa Romeo, Lancia og Saab var Fiat Croma såvel pris- som udstyrsmæssigt positioneret en klasse under disse, i den store mellemklasse. Cromas primære konkurrenter var Volkswagen Passat, Opel Vectra og Ford Sierra. Croma havde dog meget gode pladsforhold og kunne i forhold til sine tyske konkurrenter sælges betydeligt billigere.

Frem til december 1996[1] blev der fremstillet ca. 450.000 eksemplarer af Croma. Da Fiat med det siden 1969 til koncernen hørende mærke Lancia og den i slutningen af 1986 overtagne fabrikant Alfa Romeo allerede rådede over to mærker øvre mellemklassebiler, kom der da Croma udgik til fordel for modellerne Lancia Kappa og Alfa Romeo 166 ingen direkte efterfølger.

Først i juni 2005 blev der i rammerne af det daværende samarbejde med General Motors introduceret en ny model med samme navn, baseret på Opel Signum.

  1. ^ a b Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000
  2. ^ Fiat Air Technologies Arkiveret 2. juli 2014 hos Wayback Machine (på tysk)
  3. ^ "Bilmodell sortering (på svensk)". Arkiveret fra originalen 8. marts 2001. Hentet 1. august 2016.
  4. ^ Hur säker är bilen? 2007 Arkiveret 3. februar 2015 hos Wayback Machine November 2007 (hentet 12. juli 2015, på svensk)
  5. ^ "Hur säker är bilen? 2009 Maj 2009 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 26. juni 2015. Hentet 1. august 2016.
  6. ^ Hur säker är bilen? 2011 Arkiveret 14. august 2014 hos Wayback Machine (hentet 12. juli 2015, på svensk)
  7. ^ E10 Arkiveret 27. februar 2014 hos Wayback Machine (hentet 12. juli 2015, på tysk)

Litteratur

redigér
  • Automobil Revue. Katalog 1991 og 1996 (på tysk og fransk).
  • Fiat Croma instruktionsbog. Fiat Auto S.p.A., juni 1986 (på tysk).
  • Fiat Croma instruktionsbog. Fiat Automobiler Danmark A/S, august 1986.
  • Fiat Croma instruktionsbog. Fiat Auto S.p.A., marts 1988 (på tysk).
  • Fiat Croma instruktionsbog. Fiat Auto Sverige AB, oktober 1989 (på svensk).
  • Fiat Croma instruktionsbog. Fiat Auto S.p.A., januar 1991 (på tysk).
  • Fiat Croma instruktionsbog. Fiat Automobiler Danmark A/S, marts 1991.
  • Fiat Croma instruktionsbog. Fiat Auto S.p.A., januar 1994 (på tysk).

Eksterne henvisninger

redigér