En firetaktsmotor er en stempel- og forbrændingsmotor, som under en termodynamisk kredsproces udvikler energi ved tilførsel af brændstof.

Eksempel på en Ottomotor realiseret som firetaktsmotor, med to knastaksler foroven set fra enden, som styrer indtag via ventiler af:
Højre, blå: luft og benzin-blandingen.
Venstre, orange: Udblæsning af de forbrændte gasser.

Motoren fungerer i fire takter svarende til to stempelslag modsat en totaktsmotor, som anvender to takter og det halve antal stempelslag.

Hovedtyper

redigér

Denne motor findes i to hovedtyper:

Dieselmotorer

redigér

Dieselmotorer, hvor antændelse af gasblanding (dieselolie + luft) foregår ved kompression.

Anvendelse

redigér

Blandt andet som drivkraft i skibe, generator-aggregater o.a.

Benzinmotorer

redigér

Benzinmotorer, hvor antændelse af gasblanding (benzin + luft) foretages med tændrør eller anden mekanisk tændenhed.

Anvendelse

redigér

Blandt andet som drivkraft i biler, haveredskaber o.a.

Brændstofmotorer kan have en effektivitet på 20-40%. 60% af den oprindelige kemiske energi i brændstoffet afsættes som varme til omgivelserne.[1]

Arbejdsgang

redigér
  • en ”indsugningstakt” – hvor indsugningsventilen åbner og stemplet på vejen ned suges gasblandingen fra indsugningsmanifolden til cylinderen. Trykket er lavt.
  • en ”kompressionstakt” – hvor stemplet bevæger sig op, og begge ventiler er lukkede. Gasblandingen komprimeres. Trykket og temperaturen stiger.
  • en ”forbrændingstakt” – der udløses af en gnist fra tændrøret i benzinmotorer og spontant grundet kompressionen i dieselmotorer, hvor stemplet presses ned og afgiver sin energi til krumtappen. Trykket stiger meget i starten af takten og falder under takten.
  • en "udstødningstakt" – hvor stemplet bevæger sig op med udstødningsventilen åben, og derved presser udstødningsgasserne ud af cylinderen. Trykket falder meget i løbet af takten.

Skematisk arbejdsgang og bevægelige dele

redigér
 
En ottomotors (4-taktsmotors) bevægelige dele. Topstykket og motorblokken er udeladt. De bevægelige dele er:
Øverst de to overliggende knastaksler til styring af hhv. indsugningsventiler og udblæsningsventiler.
Nederst krumtapakslen.
Plejlstænger mellem krumtapaksel og cylindre.
Cylindre.
Motoren har 4 cylindre og 16 ventiler.
     
Stempel i top, før cyklen begynder. 1 – Indsugningstakt; indsugning af benzin og luft blanding. 2 – Kompressionstakt.
     
Benzin og luft blandingen antændes af gnist fra tændrør.. 3 – Arbejdstakt, hvor den overfører kræfterne til krumtap. 4 – Udstødningstakt, hvor udstødningsgasserne lukkes ud.


  1. ^ Bjørn Godske. "Svensk firma vil revolutionere benzinmotoren". Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 6. juni 2016. Hentet 5. juni 2016.