Forsvarskommissionen af 1946
Forsvarskommissionen af 1946 blev nedsat ved lov af 11. april 1946[1] og skulle
Kommissionen formulerede grundlaget for Forsvarsministeriet og en Forsvarschef i spidsen for tre værn.
Baggrunden for kommissionen var, at Forsvaret efter krigen var i en elendig forfatning og stort set manglede alt. Samtidig var den internationale situation uafklaret; FN ansås for en realistisk kontekst, men dette måtte også afklares.
Kommissionen bestod af[1]
- En formand udpeget af regeringen - Forsvarsministeren blev udpeget:
- Harald Petersen (Venstre) til januar 1948[kilde mangler]
- Rasmus Hansen (Socialdemokratiet) fra januar 1948[1]
- 20 politikere udpeget af partierne, uden sikring af repræsentation for små partier.
- 10 tilforordnede sagkyndige uden stemmeret:
- tre fra Hæren
- tre fra Søværnet
- tre fra værnenes flyvetjenester, Hærens Flyvertropper og Søværnets Flyvevæsen[2]
- en fra udenrigstjenesten
Arbejdet i kommissionen startede med en opgørelse af status i værnene.[2] Der blev brugt en del kræfter på budgetrammerne, hvor værnene ønskede øgede rammer til genoprustning, mens politikerne ønskede en uædret ramme.[1] Omkring overvejelserne omkring et skandinavisk forsvarssamarbejde og NATO-medlemskab gik arbejdet i stå.[1] [3]:75-78 Efter beslutningen om NATO-medlemskab i marts 1949 blev arbejdet i kommissionen genoptaget i underudvalg - uden kommunistisk deltagelse.[1]
Hjemmeværnet var blevet etableret i 1948 som en del af Hæren.[1]
Der blev afgivet udtalelser om en fremtidig forsvarsordning i sommeren 1949.[4] Dette førte til, at forsvarsministeren nedsatte en særlig kommission under ledelse af tidligere minister og departementschef K.H. Kofoed, som udgav fire delbetænkninger i 1949-50.[3]:79
Den 15. april 1950 afleverede kommissionen sin beretning,[3]:80-81 som i et bilag indeholdt et forslag til lov om forsvarets ordning.[1] Lovforslaget blev vedtaget og stadfæstet i maj som den første del af Forsvarslovene 1950-51. Hermed blev Forsvarsministeriet oprettet til erstating for Krigsministeriet og Marineministeriet, Forsvarschefen fik kommandoen over Hæren, Søværnet og det nyoprettede Flyvevåben.[2] Forslaget havde opbakning fra partierne bag medlemskabet af NATO, mens de radikale medlemmer tog forbehold og den enlige kommunist i kommissionen var fraværende.[1]
Kommissionen nåede ikke i mål med alle opgaverne, idet der især manglede behandling af værnenes og korpsenes bestandele.[3]:82 Dette blev derfor stadig håndteret med 1937-lovene suppleret med vidtgående bemyndigelser til Forsvarsministeren. Sidst i 1950 blev kommissionen derfor reorganiseret til Forsvarskommissionen af 1950.[3]:82
Nikolaj Petersen (1997) bedømmer kommissionen som "stærk på konklusionssiden, men (...) kun få analytiske momenter".[1]
Referencer
redigér- ^ a b c d e f g h i j Nikolaj Petersen (4. marts 1997), Forsvarskommissioner i dansk politik efter anden verdenskrig, Wikidata Q105500065
- ^ a b c Kjeld Hillingsø (4. marts 1997), Forsvarskommissioner efter 2. verdenskrig set fra en militærfaglig synsvinkel, Wikidata Q105658858
- ^ a b c d e Ved forenede kræfter, Forsvarskommandoen, 2000, s. 68-80, ISBN 87-988033-0-1, Wikidata Q99481369
- ^ Forsvarskommissionens udtalelser af 29. juni 1949 gengivet som underbilag 1 til bilag 1 til forslag til lov om forsvarets ordning Rigsdagstidende 1949/50 tillæg A sp. 5459-5462
- 1. betænkning afgivet af Kommissionen til undersøgelse og overvejelse af forsvarets fremtidige ordning til regering og rigsdag, København 1950
- Rigsdagstidende 1945/46 omkring etablering af kommissionen:
- Forelæggelse ved Forsvarsminister Harald Petersen 1. marts 1046 Forhandlingerne (Folketinget) sp. 2829-2838
- 1. behandling i Folketinget 7. marts 1946 Forhandlingerne (Folketiget) sp. 3024-3045
- Betænkning 29. marts 1946 Tillæg B sp. 981-982
- 2. behandling i Folketinget 3. april 1946 Forhandlingerne (Folketinget) sp. 4100-4103
- 3. behandling i Folketinget 5. april 1946 Forhandlingerne (Folketinget) sp. 4179-4180
- Lovforslaget som vedtaget af Folketinget hhv. Landstinget Tillæg C sp. 1199-1202 hhv. 1205-1206
- Stadfæstelse som lov nr. 209 af 11. april 1946 Rigsdagsårbog s. 802-805
- Valg af 20 (indledningsvise) medlemmer 12. juni 1946 Rigsdagsårbog s. 983