Fort Clark (North Dakota)

større handelsstation i North Dakota 1829-1860

Fort Clark var en større handelsstation for byttehandel med indianere i North Dakota fra cirka 1829 til 1860.[1]:545

Fort Clark lå perfekt ved en mandan-by

Fortets betydning

redigér

Opført som en efterfølger for den kortlivede handelsstation Tilton’s Post bygget først i 1820erne lå fortet perfekt med under 200 meter hen til mandan-byen Mitutanka med over 60 jordhytter.[2]:110

Fortet var en af tre vigtige handelsstationer opført ved Missouri River af pelskompagniet Upper Missouri Outfit, populært omtalt som American Fur Company. (De to andre var Fort Pierre i South Dakota og Fort Union i North Dakota på kanten til Montana). Forterne fungerede både som handelsstationer og som hoved-depoter for mindre forter andre steder samt for handelsfolk, der aktivt opsøgte indianerne i deres lejre og byer.[2]:61

Kort beskrivelse af Fort Clark

redigér

Fortets palisade omkring hovedbygningerne var cirka 35 x 45 meter med to bastioner og to porte. Ved den ene port stod fortets skindpresser.[2]:62 Et bundt bisonskind bestod gerne af ti skind presset hårdt sammen for at spare plads[3]:XXIV under transporten i båd ned til pelskompagniets lagerhus i St. Louis.[4]:234 En simpel begravelsesplads for uheldige ansatte lå 70 meter syd for fortet.[1]:553

Kunderne i fortet og lukningen af det

redigér

De første år betjente fortet navnlig de lokale mandaner og hidatsaer, men også crower, yankton- og yanktonai-siouxer[1]:545 samt nordlige lakotaer[1]:555 kom for at bytte bisonhuder og skind til varer af europæisk fabrikat. Fra 1838 overtog arikaraerne rollen som fortets stamkunder, idet de flyttede ind i de tomme jordhytter i Mitutanka, efter at mandanerne var blevet hårdt ramt af en koppe-epidemi.[1]:545

Fort Clark blev opgivet som urentabelt i 1860 og forladt. Fortet brændte i 1861;[2]:63 endda var der gammelt træ nok på pladsen til at floddampere på Missouri River lagde til land for at samle brænde fra resterne af fortet frem til 1865.[1]:545

Værd at vide

redigér

Fort Clark og nogle af dets ansatte er udødeliggjort af George Catlin i ”North American Indians” og af Maximilian zu Wied i ”Travels in the Interior of America, 1832-1834”. Begge opholdt sig i fortet som gæster, mens de lærte, hvad de kunne, om mandan-stammen.

Francis A. Chardon bestyrede Fort Clark fra foråret 1834 til maj 1839 og nedskrev dag for dag, hvad der skete i og omkring fortet. Dagbogen er udgivet som ”Chardon’s Journal At Fort Clark, 1834-1839.”

Referencer

redigér
  1. ^ a b c d e f Wood, Raymond W. : "Integrating Ethnohistory and Archaeology at Fort Clark State Historic Site, North Dakota." American Antiquity. Vol. 58, No. 3 (Jul., 1993). Pp. 544-559.
  2. ^ a b c d Thiessen, Thomas D.: The Phase I Archeological Research Program for the Knife River Indian Villages National Historic Site, Part II: Ethnohistorical Studies. Midwest Archeological Center. Occasional Studies in Anthropology, No. 27. Lincoln, 2000 (second printing).
  3. ^ Chardon, F.A.: Chardon’s Journal at Fort Clark, 1834-1839. Lincoln and London, 1997.
  4. ^ Kurz, Rudolph F. : Journal of Rudolph Friederich Kurz. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 115. Washington, 1937.